---
title: "Sådan bogføres momsbetaling fra dit gamle regnskabsprogram"
url: "https://dinero.dk/support/momsbetaling-fra-gammelt-bogforingssystem/"
type: "support"
type_label: "Support artikel"
id: 15324
lang: "da-DK"
published: "2018-09-05T13:00:22+02:00"
modified: "2026-08-19T09:04:08+02:00"
description: "Er du i tvivl om hvordan du håndtere en momsbetaling fra et gammel regnskabssystem i Dinero ? Se denne guide og kom hurtigt igang!"
support_category:
  - "Bogføring af moms og momsbetalinger"
source: "dinero.dk"
markdown_url: "https://dinero.dk/support/momsbetaling-fra-gammelt-bogforingssystem.md"
---

# Sådan bogføres momsbetaling fra dit gamle regnskabsprogram

Bogføringen af momsafregninger fra andre regnskabssystemer kan Dinero af gode grunde ikke håndtere med vores smarte momsfunktion. Denne guide vil hjælpe dig igennem en momsafregning, som stammer fra et gammelt [bogføringssystem](https://dinero.dk/ordbog/bogfoeringssystem/).

## Sådan bogfører du momsbetaling fra gammelt regnskabssystem

Guiden er delt op i to dele – del to er mest til dig, der elsker at lege med regnskab 😊

1. Første del af guiden hjælper dig igennem selve betalingen af [momsen](https://dinero.dk/ordbog/moms/) fra det gamle system.
2. Den anden del af guiden hjælper dig med at rydde op i [balancen](https://dinero.dk/ordbog/balance/), såfremt det gamle system ikke har bogført momsen så pænt. Del to er ikke et krav og er udelukkende en skønsmæssig ting.

### 1. Bogføring af denne momsbetaling

Når du har betalt den skyldige/tilgodehavende moms fra 4. kvartal eller 2. halvår, skal du registrere det i Dinero via [bogføring](https://dinero.dk/ordbog/bogfoering/) efter nedenstående.

Bemærk: Bogfør aldrig på købs- og [salgsmoms](https://dinero.dk/ordbog/salgsmoms-udgaaende-moms/) mv., uden du ved, hvad du gør – ej heller ved betaling af moms fra gammelt system.

**Bogføring** **→ Skabeloner →** **under diverse,** vælg **Finansbilag** **→** Indtast nedenstående:

Dato: Dato du har betalt eller modtaget din moms Tekst: F.eks. Momsbetaling for 4. kvartal/2. halvår 20xx Konto: 55000 Bank Beløb: -5.000 (minus = betale – plus = modtage) Modkonto: 64100 Momsafregning

![Skaermbillede-2026-08-19-kl.-08.33.37](https://dinero.dk/wp-content/uploads/2018/09/Skaermbillede-2026-08-19-kl.-08.33.37-920x884.png)

Tryk på **Godkend**, og du har nu bogført momsbetalingen – det var alt.

Nu kan du bare glæde dig over, at du kan bruge vores smarte momsfunktion fremadrettet 😊

### 2. Ryd op i din balance

Moms vedrørende gamle perioder bør stå på momsafregningssaldoen i stedet for at være delt på fx salgs- og [købsmoms](https://dinero.dk/ordbog/indgaaende-moms-koebsmoms/).

Har du indtastet dine primoposteringer, så de ligner nedenstående, kan du vælge at rykke dem alle til momsafregningskontoen for at skabe en pænere balance.

![Skaermbillede-2026-08-19-kl.-09.01.03](https://dinero.dk/wp-content/uploads/2018/09/Skaermbillede-2026-08-19-kl.-09.01.03-920x487.png)

For at samle det hele skyldige eller tilgodehavende momsbeløb i åbningsbalancen skal du klikke på **Indstillinger** (tandhjul i toppen) **→ Regnskabsår**

Herefter skal du i højre side af [regnskabsåret](https://dinero.dk/ordbog/regnskabsaar/) trykke på **Mere** **→** vælge **Rediger regnskabsår.**

![Skaermbillede-2026-08-19-kl.-08.51.04](https://dinero.dk/wp-content/uploads/2018/09/Skaermbillede-2026-08-19-kl.-08.51.04-920x258.png)

Sæt det samlede beløb på momsafregning, så det ligner nedenstående og tryk **Gem regnskabsår **øverst oppe på siden.

![Skaermbillede-2026-08-19-kl.-08.59.15](https://dinero.dk/wp-content/uploads/2018/09/Skaermbillede-2026-08-19-kl.-08.59.15-920x489.png)

## Tips & bonusinfo

- Ønsker du vores hjælp til indtastning af åbningsbalance, klik [her.](https://dinero.dk/flyt-regnskab/)

---

Kilde: https://dinero.dk/support/momsbetaling-fra-gammelt-bogforingssystem/ (sidst ændret 2026-08-19). Denne Markdown-udgave er genereret automatisk fra siden på dinero.dk.
