Løn som ejer af personligt ejet virksomhed (Enkeltmandsvirksomheder, PMV, I/S etc.)

  • Læsetid: under 2 min.

  • Sidst opdateret 05/03/2024


Sådan bogfører du løn til dig selv

Som ejer af en personligt ejet virksomhed (enkeltmandsvirksomheder, I/S osv.) skal du selvfølgelig have lidt løn indimellem.

I ovennævnte virksomhedstyper kalder man lønnen for en “Privat hævning”. Den private hævning har vi forsøgt at gøre superlet i Dinero.

Vi har lavet en skabelon der ligger under fanen Bogføring, som du finder yderst til venstre og herunder Skabeloner.

Når du har klikket på skabelonen Hævet Privat, er du næsten i mål. Vælg datoen du har udbetalt penge til dig selv, beholdningen de kommer fra, beløbet og tryk til sidst på Godkend – så er bilaget bogført.

Tips & bonusinfo

  • Når du beskattes efter de almindelige regler, betaler du ikke skat af den private hævning. Du betaler udelukkende skat af dit firmas overskud. Skatten sørger du for at betale løbende, hvis du har forskudsregistreret, hvad du forventer at tjene i løbet af året.
    Til sidst oplyser du det på dit oplysningsskema.
  • Når du laver en “Privat hævning”, har den ikke indflydelse på dit overblik – det vil sige, at den kommer ikke til at gøre dit resultat mindre. Den private hævning finder udelukkende sted i din balance.
  • Skal du lave løn til en ansat eller til dig selv, og har du et selskab (som f.eks. et ApS), så kig f.eks. på Dinero Løn eller et andet lønsystem.

Er du nysgerrig på, hvad man betaler skat af som ejer af en personlig virksomhed (enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S)? Så kan du blive klogere med videoen her.

Var denne artikel nyttig?

Gør som 0 virksomheder

Brug Danmarks mest anbefalede regnskabsprogram