---
title: "Sådan bogfører du ekstraordinært udbytte"
url: "https://dinero.dk/support/saadan-bogfoerer-du-ekstraordinaert-udbytte/"
type: "support"
type_label: "Support artikel"
id: 88809
lang: "da-DK"
published: "2026-01-09T15:33:52+01:00"
modified: "2026-02-11T07:23:42+01:00"
description: "Har du i dit selskab udloddet ekstraordinært udbytte, og er i tvivl om hvordan det bogføres? Så er du kommet til det helt rette sted. For at udbetale ekstraordinært udbytte, er der forskellige krav der skal være opfyldt, fx skal…"
source: "dinero.dk"
markdown_url: "https://dinero.dk/support/saadan-bogfoerer-du-ekstraordinaert-udbytte.md"
---

# Sådan bogfører du ekstraordinært udbytte

Har du i dit selskab udloddet [ekstraordinært udbytte](https://dinero.dk/ordbog/ekstraordinaert-udbytte/), og er i tvivl om hvordan det bogføres? Så er du kommet til det helt rette sted.

For at udbetale ekstraordinært udbytte, er der forskellige krav der skal være opfyldt, fx skal virksomheden have et tilstrækkeligt overskud og det skal vedtages ved en ekstraordinær generalforsamling. Vi anbefaler at du får en revisor til at hjælpe med dette.

Nedenfor gennemgår vi bogføringen af det ekstraordinære udbytte.

## Sådan gør du

### 1. Opret en konto

Det første du skal gøre, er at oprette en ny konto. Tryk på **Regnskab → Kontoplan → Opret ny → Konto.**

Du kan også se hvordan du opretter en ny konto [her](https://dinero.dk/support/opret-ny-konto/).

Udfyld kontoen sådan her:

Kontonummer: 60060 Kontonavn: Ekstraordinært udbytte Moms: Ingen moms

![Skaermbillede-2026-01-09-kl.-12.45.25](https://dinero.dk/wp-content/uploads/2026/01/Skaermbillede-2026-01-09-kl.-12.45.25.png)

### 2. Bogføring af udbetalingen af ekstraordinært udbytte

Nu skal udbetalingen af det ekstraordinære udbytte bogføres. I nedenstående eksempel har vi udbetalt udbytte den 30/08/2025 på 20.000 kr.

Klik på **Bogføring → Skabeloner → Finansbilag** og udfyld bilaget sådan her: ​ Dato: 30/08/2025 Konto: 55000 bank (eller den konto du har udbetalt fra) Beløb: -20.000 (husk minus foran beløbet) Modkonto: 60060 Ekstraordinært udbytte ​ Tryk på **Godkend**

![Skaermbillede-2026-01-09-kl.-13.08.20](https://dinero.dk/wp-content/uploads/2026/01/Skaermbillede-2026-01-09-kl.-13.08.20-920x826.png)

 

**OBS: **Husk at du skal udligne konto 60060 – Ekstraordinært udbytte i det næste regnskabsår, som vist i punkt 3.

### 3. Udlign kontoen for ekstraordinært udbytte

Når du har bogført udbetalingen af det ekstraordinære udbytte, skal du huske at udligne kontoen på første dato i næste regnskabsår. Dette gør vi for at nulstille saldoen på konto 60060 – Ekstraordinært udbytte, da det allerede er udbetalt i det seneste regnskabsår.

Da vi har bogført udbetalingen af det ekstraordinære udbytte i 2025, skal udligningen af kontoen ske den første dag i 2026.

Klik på **Bogføring → Skabeloner → Finansbilag** og udfyld bilaget sådan her: ​ Dato: 1/1/2026 Konto: 60020 Overført resultat fra tidligere år Beløb: 20.000 Modkonto: 60060 Ekstraordinært udbytte ​ Tryk på **Godkend**

![Skaermbillede-2026-01-09-kl.-14.35.38](https://dinero.dk/wp-content/uploads/2026/01/Skaermbillede-2026-01-09-kl.-14.35.38-920x823.png)

 

Når det er gjort er du i mål med bogføringen af dit ekstraordinære udbytte 🥳

Ovenstående guide kan også bruges til acontoudbytte.

## Tips og bonusinfo

- Vil du vide hvordan du bogfører ordinært udbytte, så se [her](https://dinero.dk/support/udbytte-anpartsselskab-aps/) hvordan du gør.
- Skal du bogføre udbytte i dit holdingselskab, kan du se [her](https://dinero.dk/support/saadan-bogfoerer-du-udbytte-i-holdingselskab/) hvordan.
- Har du udbetalt aktieudbytte? Se [her](https://dinero.dk/support/saadan-bogfoerer-du-udbytte-fra-aktier-aktieudbytte/) hvordan det bogføres.

---

Kilde: https://dinero.dk/support/saadan-bogfoerer-du-ekstraordinaert-udbytte/ (sidst ændret 2026-02-11). Denne Markdown-udgave er genereret automatisk fra siden på dinero.dk.
