---
title: "Sådan bogfører du inkassoomkostninger som sagsomkostninger, renter og gebyrer"
url: "https://dinero.dk/support/saadan-bogfoerer-du-inkassoomkostninger-som-sagsomkostninger-renter-og-gebyrer/"
type: "support"
type_label: "Support artikel"
id: 81328
lang: "da-DK"
published: "2025-05-01T15:41:53+02:00"
modified: "2025-05-21T13:55:17+02:00"
description: "Når du ikke betaler en faktura til tiden, kan sagen ende i inkasso. Det betyder ofte, at du får pålagt ekstra udgifter som inkassogebyr, sagsomkostninger og renter, som du selv skal betale. I denne guide viser vi dig, hvordan du…"
support_category:
  - "Andre udgifter"
  - "Gebyrer, renter og fragt"
source: "dinero.dk"
markdown_url: "https://dinero.dk/support/saadan-bogfoerer-du-inkassoomkostninger-som-sagsomkostninger-renter-og-gebyrer.md"
---

# Sådan bogfører du inkassoomkostninger som sagsomkostninger, renter og gebyrer

Når du ikke betaler en faktura til tiden, kan sagen ende i inkasso. Det betyder ofte, at du får pålagt ekstra udgifter som inkassogebyr, sagsomkostninger og renter, som du selv skal betale.

I denne guide viser vi dig, hvordan du bogfører disse udgifter korrekt. Vi gennemgår trin for trin, hvordan du opsætter finansbilaget i Dinero, så dine omkostninger bliver registreret rigtigt i regnskabet.

## Eksempel:

Du har modtaget en faktura, som du ikke har betalt til tiden. Du har Sagen er derfor blevet overgivet til inkasso, og det har medført følgende udgifter for dig:

- Inkassogebyr: 300 kr.
- Sagsomkostninger: 500 kr.
- Kompensationsgebyr: 300 kr.
- Renter: 200 kr.

Det samlede beløb, du skal betale, er: **1.300 kr.**

### Sådan gør du:

1. Gå til **Bogføring** → **Skabeloner**
2. Vælg **Finansbilag** under Diverse
3. Klik på **Opret ny linje+** 4 gange, så du har fem linjer i alt

Udfyld bilaget sådan her:

**Linje 1: Inkassogebyr** Konto: 7360 Offentlige bøder og gebyrer Beløb: 300 kr. (i plus)

**Linje 2: Sagsomkostninger** Konto: 9210 Leverandører mv.  Beløb: 500 kr. (i plus)

**Linje 3: Kompensationsgebyr** Konto: 7360 Offentlige bøder og gebyrer Beløb: 300 kr. (i plus)

**Linje 4: Renter** Konto: 9210 Leverandører mv.  Beløb: 200 kr. (i plus)

**Linje 4: Betaling ** Konto: 55000 Bank Beløb: -1.300 kr. (i minus)

Der skal **ikke** angives modkonto på nogen af linjerne.

![Skaermbillede-2025-04-18-kl.-13.43.31](https://dinero.dk/wp-content/uploads/2025/04/Skaermbillede-2025-04-18-kl.-13.43.31-920x881.png)

![Skaermbillede-2025-04-18-kl.-13.43.38](https://dinero.dk/wp-content/uploads/2025/04/Skaermbillede-2025-04-18-kl.-13.43.38-920x879.png)

![Skaermbillede-2025-04-18-kl.-13.43.54](https://dinero.dk/wp-content/uploads/2025/04/Skaermbillede-2025-04-18-kl.-13.43.54-920x440.png)

Når dette er opsat, kan du godkende bilaget i bunden, og så er du i mål! 💪

## Tips & bonusinfo

- Hvis du i stedet har sendt en kunde til inkasso og nu har modtaget inddrivelsen, kan du finde guiden [her](https://dinero.dk/support/bogfoering-inkasso-inddrivelse/).
- Har du lyst til at læse mere om, hvordan inkasso processen fungerer i Dinero? Se [denne guide](https://dinero.dk/support/inkasso-hvordan-er-det-lige-jeg-gor/).
- Har du været i retten i forbindelse med en inkasso? Det er ofte kompliceret, og vi anbefaler derfor, at du kontakter en bogholder eller skriver til os, da det varierer meget fra sag til sag.

---

Kilde: https://dinero.dk/support/saadan-bogfoerer-du-inkassoomkostninger-som-sagsomkostninger-renter-og-gebyrer/ (sidst ændret 2025-05-21). Denne Markdown-udgave er genereret automatisk fra siden på dinero.dk.
