---
title: "Sådan bogfører du udbytte i dit holdingselskab"
url: "https://dinero.dk/support/saadan-bogfoerer-du-udbytte-i-holdingselskab/"
type: "support"
type_label: "Support artikel"
id: 15164
lang: "da-DK"
published: "2018-09-05T10:51:39+02:00"
modified: "2026-06-10T11:00:28+02:00"
description: "I denne guide kan du se, hvordan du bogfører udbytte i holdingselskab, når udbytte kommer fra driftselskab. Læs med her og bliv endnu klogere."
support_category:
  - "Skatteopgørelse"
dinero_plan: "pro"
source: "dinero.dk"
markdown_url: "https://dinero.dk/support/saadan-bogfoerer-du-udbytte-i-holdingselskab.md"
---

# Sådan bogfører du udbytte i dit holdingselskab

I denne guide kan du se, hvordan du bogfører, at du har overført et udbytte fra dit driftsselskab til dit holdingselskab. Har du flere driftsselskaber, gentager du blot bogføringen i alle driftsselskaber.

Vi inddeler guiden i tre dele. Først bogfører vi, at der skal udloddes udbytte i driftsselskabet, dernæst at driftsselskabet udbetaler udbyttet til holding selskabet, og til sidst bogfører vi, at holdingselskabet har modtaget pengene.

D*enne guide tager udgangspunkt i bogføring af udbytte efter kostpris-metoden.*

## Sådan bogfører du udbytte i dit holdingselskab

### 1. del – Udlodning af udbytte i driftselskab

På virksomhedens generelforsamling bliver det besluttet, om der skal udbetales udbytte til virksomhedens ejere. Skal der udbetales udbytte, skal man bogføre en udlodning af det udbytte, der skal udbetales. Udlodningen bogføres på den dato, som udbyttet er besluttet. Udlodning laver du i et finansbilag, som du finder under fanen **Bogføring** → Under diverse vælg **F** **inansbilag**.

I nedenstående eksempel har selskabet besluttet, at der skal udloddes 75.000 kr. i udbytte for regnskabsår 2024. Dette er blevet besluttet d. 15/2-2025, og det er derfor denne dato der vælges i finansbilaget.

![Skaermbillede-2026-06-10-kl.-10.58.45](https://dinero.dk/wp-content/uploads/2018/09/Skaermbillede-2026-06-10-kl.-10.58.45-920x713.png)

 

 

### 2. del – Bogfør udbetaling af udbytte til holding

Udbetaling finder sted i driftselskab. For at bogføre udbetalingen af udbyttet skal vi bruge skabelonen **Udbetaling af udbytte** – den ligger under fanen **Bogføring**. Skabelonen udfyldes som vist i nedenstående. Datoen skal være den dag, hvor du har udbetalt pengene til dit holdingselskab. ![Skaermbillede-2025-09-24-kl.-08.52.52](https://dinero.dk/wp-content/uploads/2018/09/Skaermbillede-2025-09-24-kl.-08.52.52-920x382.png)

### 3. del – Bogføring af udbytte i holdingselskab

For holdingselskabet er udbyttet en finansiel indtægt. Derfor bogfører vi denne i skabelonen **Renteindtægter**. Skabelonen finder du under fanen **Bogføring**. Skabelonen udfyldes som vist i nedenstående. I dato for indbetaling vælger du den dato, hvor pengene gik ind på bankkontoen i dit holdingselskab.

![Skaermbillede-2025-09-24-kl.-08.54.53](https://dinero.dk/wp-content/uploads/2018/09/Skaermbillede-2025-09-24-kl.-08.54.53-920x572.png)

 

## Tips & bonusinfo

- Har du ikke et holdingselskab – så tjek [denne guide](https://dinero.dk/support/udbytte-anpartsselskab-aps/). Den viser dig, hvordan du udbetaler direkte til dig selv fra dit driftsselskab.
- [Regnskab for holdingselskab](https://dinero.dk/tips/regnskab-holdingselskab/) – se krav og eksempler via linket.
- Har du udloddet [ekstraordinært udbytte](https://dinero.dk/ordbog/ekstraordinaert-udbytte/)? Læs mere omkring regler og bogføring via linket.

---

Kilde: https://dinero.dk/support/saadan-bogfoerer-du-udbytte-i-holdingselskab/ (sidst ændret 2026-06-10). Denne Markdown-udgave er genereret automatisk fra siden på dinero.dk.
