---
title: "Sådan håndterer du, at du selv har overbetalt en faktura "
url: "https://dinero.dk/support/saadan-haandterer-du-at-du-selv-har-overbetalt-en-faktura/"
type: "support"
type_label: "Support artikel"
id: 83758
lang: "da-DK"
published: "2025-07-18T15:26:29+02:00"
modified: "2025-07-18T15:26:30+02:00"
description: "Har du modtaget en faktura fra en leverandør, men du har betalt mere end fakturaen lød på? Denne guide viser hvilke muligheder du har, og hvordan du håndterer det korrekt i Dinero. Sådan gør du1. Du har betalt for meget,…"
support_category:
  - "Køb"
source: "dinero.dk"
markdown_url: "https://dinero.dk/support/saadan-haandterer-du-at-du-selv-har-overbetalt-en-faktura.md"
---

# Sådan håndterer du, at du selv har overbetalt en faktura 

Har du modtaget en faktura fra en leverandør, men du har betalt mere end fakturaen lød på? Denne guide viser hvilke muligheder du har, og hvordan du håndterer det korrekt i Dinero.

## Sådan gør du

### 1. Du har betalt for meget, og du får det resterende retur

I dette tilfælde har du modtaget en faktura på 550 DKK, men har i stedet betalt 600 DKK. Du skal derfor have 50 DKK retur efterfølgende, så din leverandør ikke skylder dig penge.

Når du bogfører købet på de 550 DKK, skal du huske at oprette det som et kreditkøb, da vi på den måde kan registrere overbetalingen

Tryk på **Opret  → Nyt køb  → **vælg **Købet er betalt senere (kreditkøb) **og udfyld bilaget. Tryk herefter på **Godkend.**

Når købet er godkendt, skal du trykke på **Registrer betaling. **Nu skal du ændre beløbet til **600 DKK**, vælg betalingsdato og tryk **Registrer betaling **igen.

![Overbetalt køb](https://dinero.dk/wp-content/uploads/2025/07/Screenshot-2025-07-18-at-14.28.00-1-920x607.png)

Nu har du registreret den første betaling og dit bilag vil nu stå som overbetalt med 50 DKK. Det næste du skal gøre er derfor at registrere, når du modtager tilbagebetalingen på restbeløbet på 50 DKK.

Det gøres ved at trykke **Registrer betaling** og efterfølgende udfylde datoen for tilbagebetaling.

![Tilbagebetaling af overbetalt køb](https://dinero.dk/wp-content/uploads/2025/07/Screenshot-2025-07-18-at-14.32.30-920x423.png) ![Screenshot-2025-07-18-at-14.33.20](https://dinero.dk/wp-content/uploads/2025/07/Screenshot-2025-07-18-at-14.33.20-920x611.png)

Når dette er gjort, er du i mål med bogføringen!

### 2. Du har betalt for meget, og restbeløbet er “ubetydeligt”

Har du betalt for meget, og er der tale om et meget lille beløb på få øre, så kan du gøre følgende:

I vores tilfælde har du modtaget en faktura på **500 DKK**, men har betalt **500,50 DKK.**

Det første du skal gøre er at klikke ind på købsbilaget, som du har oprettet, og her sletter du betalingen på det fulde beløb, der lige nu er registreret på bilaget.

**→** Hvis ikke du har registreret en betaling allerede, hopper du videre til næste trin. **→** Hvis du ikke har oprettet købsbilaget endnu, skal du oprette det først på det fulde beløb.

Du registrerer betaling, men på det præcise beløb, der er gået ud af din bank, så du kan afstemme bilaget med posteringen i bankafstemningen. I vores tilfælde er det **500,50 DKK.**

Tryk på **Registrer betaling, **udfyld beløb, dato og tryk på **Registrer betaling** ** **igen.

![Overbetalt men ubetydeligt beløb](https://dinero.dk/wp-content/uploads/2025/07/Screenshot-2025-07-18-at-14.37.04-920x609.png)

Nu vil der være et restbeløb på differencen på bilaget og dit køb vil stå som overbetalt.

Det løser vi ved, at du klikker på **Bogføring → Kassekladde** og i feltet **Vælg bilag**, vælger du det bilagsnummer, som vi skal rette.

Dinero vil automatisk udfylde flere af felterne, så det eneste, du selv skal udfylde, er:

Dato: Dags dato Beskrivelse: Det er op til dig selv, men du kan evt. skrive “Korrektion af betaling” Modkonto: 7380 Registrerede kassedifferencer

![Kassekladde udligning](https://dinero.dk/wp-content/uploads/2025/07/Screenshot-2025-07-18-at-14.40.45-920x334.png)

Når du har udfyldt alle felter, klikker du på **Bogfør kassekladde**, hvorefter det hele vil stemme, og dit køb vil ikke længere stå som overbetalt.

### 3. Du har betalt for meget, og det resterende udlignes med fremtidigt køb

I tilfældet af, at du har indbetalt for meget og ikke ønsker at få pengene tilbage, men derimod have dem stående som et tilgodehavende, skal det håndteres på en lidt anden måde.

**Eksempel**

Lad os kigge eksemplet, hvor fakturaen er på 1000 DKK og du har indbetalt 1200 DKK. Inde på fakturaen trykkes på **Registrer betaling**. Beløbet rettes manuelt til 1200 DKK, og datoen er den dag pengene er modtaget. Tryk **Registrer betaling**.

![Overbetalt](https://dinero.dk/wp-content/uploads/2025/07/Screenshot-2025-07-18-at-15.12.45-920x593.png)

Fakturaen står nu som overbetalt, og dette skal den blive ved med, indtil du køber noget næste gang.

Du har nu købt noget igen, og fakturaen lyder denne gang på 500 DKK. Dog har du et tilgodehavende på 200 DKK, så i dette tilfælde skal du altså kun betale 300 DKK. 

Det er vigtigt at den nye faktura stadigvæk er på det originale beløb, altså de 500 DKK.

På fakturaen registreres den faktiske betaling på 300 DKK, og denne faktura vil nu stå som godkendt eller forfalden (underbetalt).

![Tilgode](https://dinero.dk/wp-content/uploads/2025/07/Screenshot-2025-07-18-at-15.13.49-920x605.png)

For at få udlignet den over- og underbetalte faktura, skal vi ind i kassekladden.

Klik på **Bogføring** → **Kassekladde**.

Ude til højre trykkes på det lille grønne plus, for at få tilføjet en ekstra linje på samme bilag.

I kolonnen **Bilag** skal den over- og underbetalte faktura vælges, og **Kontonr. **og **Beløb** udfyldes helt automatisk. I beskrivelsen indtastes “Udligning af fakturaer” eller lignende tekst.

Den overbetalte faktura på 200 DKK bliver udlignet med den underbetalte på -200 DKK. Tilføj selv en beskrivelse og tryk **Bogfør kassekladde**.

![Udligning i kassekladden](https://dinero.dk/wp-content/uploads/2025/07/Screenshot-2025-07-18-at-15.15.13-920x375.png)

Nu vil begge fakturaer stå som fuldt betalt, og så vil du være i mål med din bogføring!

### 4. Du har betalt to gange

Er du kommet til at betale et køb to gange? Frygt ej, vi hjælper dig med bogføringen lige her!

Lad os tage eksempel.

Du har betalt for en konsulentydelse på 1.000 DKK inkl. moms og er kommet til at overføre beløbet to gange. Beløbet er altså både trukket d. 01/07-2025 og d. 05/07-2025.

Selve købet skal bogføres laves som et [kreditkøb i Dinero](https://dinero.dk/support/hvad-er-forskellen-pa-kontantkob-og-faktura-fra-leverandor/). Her skal du bogføre købet med det beløb, der står på fakturaen.

**Registrer den første betaling af dit køb **

Registrer den første (og rigtige) betaling af dit køb.

Klik på **Bogføring** → Bilagsoversigt → Klik ind på købet → Klik **Registrer betaling **og udfyld dato for den første betaling af købet og den korrekte beholdning, hvor pengene er trukket. Klik på **Registrer betaling **for at bogføre den første betaling

![Betalt køb](https://dinero.dk/wp-content/uploads/2025/07/Screenshot-2025-07-18-at-14.46.13-920x603.png)

**Sådan bogfører du den anden betaling af købet.**

Når du står inde på købet kan du se den første registrering af betaling, som vi lavede til at starte med. Klik nu på **Registrer ekstra betaling **og registrer beløbet, som er trukket dobbelt på banken med den korrekte dato (05/07-2025).

![ekstra betaling på køb](https://dinero.dk/wp-content/uploads/2025/07/Screenshot-2025-07-18-at-14.47.01-920x334.png)

Indtast her de 1.000 DKK som er betalt anden gang og vælg datoen på banken, hvor pengene er trukket.

Du har mulighed for at indtaste en beskrivelse. I dette tilfælde har vi skrevet “Ekstra betaling af køb 29”.

Klik på **Registrer betaling **for at bogføre den dobbelte udbetaling.

![Ekstra betaling](https://dinero.dk/wp-content/uploads/2025/07/Screenshot-2025-07-18-at-14.47.53-920x604.png)

Øverst i det grå felt vil de to registreret betalinger nu fremgå, samt det beløb, som købet er overbetalt med.

![Restbeløb](https://dinero.dk/wp-content/uploads/2025/07/Screenshot-2025-07-18-at-14.48.39-920x375.png)

**Sådan bogfører du tilbagebetalingen**

Nu skal vi bogføre at du har modtaget de 1.000 DKK tilbage på banken. Her klikker du på **Registrer betaling **på den blå boks og vælger den dato, hvor pengene er modtaget på banken. I dette tilfælde har vi modtaget beløbet retur d. 15/07-2025.

Dinero tager automatisk højde for at beløbet står med korrekt fortegn, så her skal du ikke gøre noget. Du skal blot vælge den korrekte dato og beholdning.

![Tilbagebetaling af overbetaling](https://dinero.dk/wp-content/uploads/2025/07/Screenshot-2025-07-18-at-14.50.23-920x600.png)

Når du har registreret tilbagebetalingen vil der stå 0 DKK i restbeløb og købet står nu som betalt og du kan afstemme alle betalinger i banken.

![Udligning](https://dinero.dk/wp-content/uploads/2025/07/Screenshot-2025-07-18-at-14.50.28-920x375.png)

 

---

Kilde: https://dinero.dk/support/saadan-haandterer-du-at-du-selv-har-overbetalt-en-faktura/ (sidst ændret 2025-07-18). Denne Markdown-udgave er genereret automatisk fra siden på dinero.dk.
