---
title: "Sådan håndterer du udgifter købt med MasterCard"
url: "https://dinero.dk/support/saadan-haandterer-du-mastercard/"
type: "support"
type_label: "Support artikel"
id: 22874
lang: "da-DK"
published: "2019-03-27T13:12:56+01:00"
modified: "2026-03-13T13:58:00+01:00"
description: "Se hvordan du bogfører køb foretaget med Mastercard i Dinero med denne guide. Det er både nemt og hurtigt. Læs hvordan her."
support_category:
  - "Andre udgifter"
dinero_plan: "pro"
source: "dinero.dk"
markdown_url: "https://dinero.dk/support/saadan-haandterer-du-mastercard.md"
---

# Sådan håndterer du udgifter købt med MasterCard

I guiden viser vi dig, hvordan du skal håndtere dine køb med MasterCard i dit regnskab.

> **OBS: OBS**
>
> Denne vejledning gælder kun for dig, der har et Mastercard med kredit. Hvis du i stedet har et debetkort, skal du blot registrere købet som betalt med banken på almindeligvis.

Har du et MasterCard i din virksomhed og betaler dine regninger med dette kreditkort, skal disse regninger bogføres på en MasterCard beholdning i Dinero. Når pengene går ud af din [bank](https://dinero.dk/erhvervskonto/) som en samlet betaling én gang om måneden, skal dette også registreres.

Hvordan det hele gøres, kan du læse i denne guide 😊

## Sådan bogføres køb på MasterCard

### 1. Opret beholdning til MasterCard (kun første gang)

I det første step skal der oprettes en ny beholdning i dit regnskab, som du skal bruge til alle dine MasterCard betalinger.

Tryk på **Regnskab**→ **Kontoplan** **→** **Opret ny** **→ Beholdning**. Giv den fx. konto nr. 55020 MasterCard.

Reg. nr., kontonr., mv. behøver du ikke udfylde.

![Konto, MasterCard](https://dinero.dk/wp-content/uploads/2019/03/Konto-MasterCard-920x930.png)

### 2. Opret købet

Hver gang, du køber noget og betaler via MasterCard, opretter du et almindeligt købsbilag. Som bilagsdato vælger du den dato, der står på din kvittering, og i beholdning vælger du “MasterCard”.

![Køb](https://dinero.dk/wp-content/uploads/2019/03/Koeb-871x1200.png)

### 3. Når din bank indbetaler til MasterCard

Én gang om måneden skal du betale det, som du i løbet af forrige måned har købt på dit MasterCard.

I dit regnskab skal du derfor flytte pengene fra din Bank konto til din MasterCard konto.

Dette sker med skabelonen “Flyt penge mellem beholdninger”, som du finder under fanen **Bogføring** **→** **Skabeloner** **→** **Flyt penge mellem beholdninger**.

Her flytter du nu det, der er overført fra din bankkonto til din MasterCard konto, med den dato betalingen til MasterCard er betalt. ![Flytning](https://dinero.dk/wp-content/uploads/2019/03/Flytning-920x476.png)

Når bilaget er godkendt, er du færdig!

---

Kilde: https://dinero.dk/support/saadan-haandterer-du-mastercard/ (sidst ændret 2026-03-13). Denne Markdown-udgave er genereret automatisk fra siden på dinero.dk.
