---
title: "Sådan sorterer du på bilagstypen i bilagsoversigten"
url: "https://dinero.dk/support/saadan-sorterer-du-paa-bilagstypen-bilagsoversigten/"
type: "support"
type_label: "Support artikel"
id: 15150
lang: "da-DK"
published: "2018-09-05T10:43:13+02:00"
modified: "2024-03-05T13:29:07+01:00"
description: "Denne guide viser dig, hvordan du sorterer på bilagstypen i bilagsoversigten - alt sammen for at skabe et bedre overblik over bilag."
support_category:
  - "Find, ret eller slet bilag"
source: "dinero.dk"
markdown_url: "https://dinero.dk/support/saadan-sorterer-du-paa-bilagstypen-bilagsoversigten.md"
---

# Sådan sorterer du på bilagstypen i bilagsoversigten

Denne guide viser dig, hvordan du sorterer efter bilagstype i din bilagsoversigt. Sorterings- og filtreringsmulighederne er med til at give dig et bedre overblik 😊

Vi har 5 bilagstyper i Dinero:

- Købsbilag – de bilag, du opretter under “Opret nyt køb” samt de bilag, du uploader til fra din mobil app,
- [Finansbilag](https://dinero.dk/ordbog/finansbilag/) – de bilag, du opretter som et “Finansbilag” samt alt det, der bogføres i kassekladden,
- Skabeloner – de bilag, du bogfører i vores [bogføringsskabeloner](https://dinero.dk/funktioner/bogfoeringsskabeloner/) – fx. “Flyt af penge mellem beholdninger” eller “Udbetaling af udlæg til ansatte”
- Betalingsbilag – de bilag, der automatisk bliver lavet, når du klikker “Registrer betaling” på både dine salg og dine køb.
- Anlægsaktiver – de bilag, der bliver oprettet, når du bogfører et aktiv [i vores anlægskartotek](https://dinero.dk/support/bogfoering-aktiver/).

Du kommer ind på bilagsoversigten ved at trykke **Bogføring →** **Bilagsoversigt** 🙌🏻

## Sådan sorterer du i bilagsoversigten

Du kan nemt sortere dine bilag efter bilagsnummer, dato, beskrivelse, type eller beløb. Tryk på overskriften for den kolonne du vil sortere efter, f.eks. “dato”.

![Sortering-i-bilagsoversigten](https://dinero.dk/wp-content/uploads/2023/02/Sortering-i-bilagsoversigten-2000x733.png)
*Klik for at forstørre billedet*

## Sådan filtrerer du på bilagstypen: 

Inde på bilagsoversigten kan du klikke på **Vælg,** som vist på nedenstående billede og derefter kan du filtrere på bilagstype.

![Filtrer-bilagstype-i-bilagsoversigt](https://dinero.dk/wp-content/uploads/2023/02/Filtrer-bilagstype-i-bilagsoversigt-2000x857.png)

Ved at klikke på bestemte bilagstyper, kan du selv vælge, hvilke bilagstyper, som du vil have vist i din bilagsoversigt. De bilagstyper, der har et blåt flueben bliver vist. Dvs. hvis du kun vil se dine købsbilag skal det se således ud:

![Sortering-bilagstype-koebsbilag](https://dinero.dk/wp-content/uploads/2023/02/Sortering-bilagstype-koebsbilag-2000x825.png)

## Tips & bonusinfo

- Du kan faktisk sortere yderligere på dine købsbilag. Her kan du også vælge “Godkendte”, “Forfaldne” og “Betalte”.
- Finansbilag, skabeloner og betalingsbilag kan du IKKE sortere yderligere på. De vil alle fremstå som “Godkendte”, hvilket betyder, at de er helt “færdige”.

---

Kilde: https://dinero.dk/support/saadan-sorterer-du-paa-bilagstypen-bilagsoversigten/ (sidst ændret 2024-03-05). Denne Markdown-udgave er genereret automatisk fra siden på dinero.dk.
