---
title: "Sådan bogfører du løn for timelønnede"
url: "https://dinero.dk/support/sadan-bogforer-du-timelonnede/"
type: "support"
type_label: "Support artikel"
id: 15160
lang: "da-DK"
published: "2018-09-05T10:49:00+02:00"
modified: "2025-01-22T14:13:35+01:00"
description: "Denne guide beskriver, hvordan du nemt bogfører løn til timelønnede i Dinero. Med udgangspunkt i en rigtig lønseddel og nemme gør-det-selvbilleder."
support_category:
  - "Lønintegrationer og bogføring af løn"
source: "dinero.dk"
markdown_url: "https://dinero.dk/support/sadan-bogforer-du-timelonnede.md"
---

# Sådan bogfører du løn for timelønnede

> **Bemærk: Vidste du?**
>
> At vi i Dinero har et indbygget lønsystem, der er lavet i samarbejde med eksperterne fra DataLøn? Med Dinero Løn kan du lave én lønseddel – hver måned. Tilmed bogføres lønnen helt automatisk.
>
> [Læs mere her](https://dinero.dk/loensystem/).

## Sådan bogføres lønnen til timelønnede

Flere har efterspurgt en lille guide til, hvordan man bogfører løn til ansatte, og derfor har vi lavet en simpel guide. Vi har fundet de mest almindelige lønsedler, som vil dække 90 procent af de mindre virksomheders behov.

Der findes to typer af ansatte:

1. **Fastlønnede** ([se guide til bogføring af løn til fastlønnede](https://dinero.dk/support/sadan-bogforer-du-lon-i-dinero-fastlonnede/)).
2. **Timelønnede** (du er havnet i den rigtige guide)

Den væsentligste forskel på fastlønnede og timelønnede er, at fastlønnede har samme antal arbejdstimer og løn hver måned, hvor timelønnede kan have et varierende antal arbejdstimer og dermed løn. Desuden får fastlønnede løn under ferie. Timelønnede optjener derimod [feriepenge](https://dinero.dk/ordbog/feriepenge/), der bliver udbetalt via FerieKonto eller anden udbyder.

Udregningen af ATP (den er lidt speciel) og [bogføringen](https://dinero.dk/ordbog/bogfoering/) af lønnen er vist herunder.

## Sådan bogfører du din lønseddel

![19-Manuel-bogfoering-af-loenseddel-fra-en-timeloennet-ansat](https://dinero.dk/wp-content/uploads/2018/09/19-Manuel-bogfoering-af-loenseddel-fra-en-timeloennet-ansat.jpg)

Video: [https://www.youtube.com/watch?v=JKb4vXjmglM](https://www.youtube.com/watch?v=JKb4vXjmglM)

## Sådan gør du

### 1. del – Udregning af ATP

#### Her er satserne for månedslønnede

**Mindst 117 timer**

Medarbejder (1/3)                                                  99,00 kr.

Virksomhed (2/3)                                                  198,00 kr.

Samlet ATP-betaling                                              297,00 kr.

 

**Under 117, men mindst 78 timer**

Medarbejder (1/3)                                                  66,00 kr.

Virksomhed (2/3)                                                  132,00 kr.

Samlet ATP-betaling                                              198,00 kr.

 

**Under 78, men mindst 39 timer**

Medarbejder (1/3)                                                  33,00 kr.

Virksomhed (2/3)                                                   66,00 kr.

Samlet ATP-betaling                                              99,00 kr.

 

**Under 39 timer**

Medarbejder (1/3)                                                  0 kr.

Virksomhed (2/3)                                                   0 kr.

Samlet ATP-betaling                                              0 kr.

 

*Modtager din medarbejder løn hver uge eller hver 14. dag? Så tjek altid de gældende satser på [virk.dk. ](https://virk.dk/vejledning/atp/atp-arbejdsgiver/atp-satser)*

### 2. del – Bogfør lønnen

Tryk på **Bogføring → Kassekladde**. Bare rolig – Vi tager det step by step.

Lad os først og fremmest kigge på en lønseddel som eksempel, med markeringer af de vigtige tal.

Som Dinero Pro kan du desuden uploade bilaget, så du aldrig mister det.

(Klik på billedet for at forstørre det)![Skaermbillede-2024-07-23-kl.-09.23.31](https://dinero.dk/wp-content/uploads/2018/09/Skaermbillede-2024-07-23-kl.-09.23.31-877x1200.png)De tal som er spændende i rækkefølge som vist ovenfor er:

1. Grundlønnen
2. ATP (medarbejders andel)
3. Skyldig AM-bidrag
4. Skyldig A-skat
5. Nettolønnen udbetalt
6. Feriepenge grundlag
7. Skyldig AM-bidrag for feriepenge
8. Skyldig A-skat for feriepenge
9. Skyldige Feriepenge som skal betales senere

Vi ser en medarbejder ATP på 99. Derfor skal vi lige kigge i punkt 1 ovenfor for at finde arbejdsgiver delen af ATP. Den er for os her 198 og vi har altså en skyldig ATP på 297.

Nu kan vi lave en bogføring som ser således ud:

![Skaermbillede-2024-07-23-kl.-08.50.16](https://dinero.dk/wp-content/uploads/2018/09/Skaermbillede-2024-07-23-kl.-08.50.16-920x354.png)

Bemærk at bilagsbalancen til sidst giver et stort rundt 0 – og at alle vores modkonti er tomme.

Vi har lavet 10 linjer, med det grønne plus yderst til højre, og som samlet set går op med hinanden. Så ved vi bogføringen stemmer. 💪

## Tips og bonusinfo

- Når du har bogført lønnen, kommer der altid en betaling til SKAT (A-skat og AM-bidrag) efterfølgende. Se [her](https://dinero.dk/support/bogfoere-af-skat-bidrag-og-atp-hvordan/), hvordan du bogfører.
- Guiden her viser, hvordan du bogfører én lønseddel for én medarbejder – skal du bogføre en samlet lønudbetaling for flere medarbejdere, så skal du benytte guiden [Samlet lønbogføring](https://dinero.dk/support/bogfoering-samlet-loenbilag/).
- Dinero kan kobles sammen med lønprogrammer, så du automatisk kan få lønnen overført til Dinero – klar til bogføring. [Se mere her.](https://dinero.dk/integrationer/)
- Har dine ansatte fri telefoni? [Se mere her](https://dinero.dk/support/hvordan-bogfores-fri-telefon/).
- Leder du efter et [billigt lønsystem](https://dinero.dk/tips/billigt-loensystem/)? Se en komplet gennemgang af lønsystemer via linket.

---

Kilde: https://dinero.dk/support/sadan-bogforer-du-timelonnede/ (sidst ændret 2025-01-22). Denne Markdown-udgave er genereret automatisk fra siden på dinero.dk.
