Hvad er skattemæssig driftsmiddelsaldo?

  • Læsetid: 3 min.

  • Sidst opdateret 05/03/2024


Først lidt om et aktiv

Et aktiv er en ting, som du har købt til at drive din virksomhed – selvfølgelig for at tjene penge. Det kan fx være bygninger, maskiner eller en bil. Et aktiv forventes at holde i over ét år, og de er som udgangspunkt ikke købt med henblik på videresalg. Efter nogle år forventes aktivet ikke at være flere penge værd, hvorfor de afskrives hvert år.

Har du ingen af disse aktiver, så er denne guide ikke relevant for dig – du skal blot angive et rundt 0 i ”Hvad er din skattemæssige saldo” i spm. 3 i din skatteopgørelse – funktionen i Dinero, der beregner og giver dig alle tal og oplysninger til at indberette på skat.dk.

Skattemæssig driftsmiddelsaldo

Har du købt aktiver, og er du i gang med at afskrive på dem, så lad os hjælpe dig med at holde styr på dem. Læs videre nedenfor, og vi lover du kommer sikkert i mål.

Hvad er skattemæssige afskrivninger? 

Skattemæssige afskrivninger er de afskrivninger på dine aktiver, som du får skattefradrag for. De er som udgangspunkt ikke det samme som regnskabsmæssige afskrivninger, og skal derfor regnes ud. Kender du ikke dine skattemæssige afskrivninger, så hjælper vi dig – du skal blot læse videre nedenfor.

Hvordan sørger jeg for, at jeg får indtastet den rigtige skattemæssige driftsmiddelsaldo? 

Der er flere måder at finde ud af det på. Vi tager dem én efter én nedenfor.

Har du bogført dit aktiv i regnskabsår 2023 (på konto 51020), så har du intet at være bekymret for. Vi håndterer det for dig fra nu, og til aktivet er fuldt afskrevet. Det eneste, som du skal sørge for, er at bogføre dine afskrivninger. Det kan du gøre via vores anlægskartotek. Her sker det nemlig helt automatisk – se mere her. I spørgsmål tre “Hvad er din skattemæssige driftsmiddelsaldo” i din skatteopgørelse angiver du derfor blot et rundt 0. Skattemæssig driftsmiddelsaldo - Dinero

Hvis du har købt aktiver i tidligere regnskabsår, skal vi finde saldoen på dine driftsmidler. Start med at stille følgende spørgsmål til dig selv:
Har jeg haft en revisor til at lave regnskab for mig tidligere?

  1. Ja,
    Spørg din revisor om din skattemæssige driftsmiddel saldo. Vedkommende har pligt til at oplyse den – også hvis I ikke samarbejder længere.
  2. Nej,
    Hvis ikke du har haft en revisor på, skal du selv finde din skattemæssige driftsmiddelsaldo. Har du selv bogført dine aktiver samt afskrivninger på disse, skal du skrive den skattemæssige saldo, som dine driftsmidler har. Du kan finde den i din skatteopgørelse for forrige år under udregningen af overskud/underskud, i den grå boks nederst:

Underskud af selvstændig virksomhed før renter og før overførsel fra konto for opsparet overskudSkattemæssig saldo herefter

Det beløb, der står ud for “Skattemæssig saldo herefter”, indsætter du i spørgsmål tre “Hvad er din skattemæssige driftsmiddelsaldo?” – i vores tilfælde skriver vi 60.000. Saldoen på de 60.000 kroner er saldoen på dine aktiver ved starten af det regnskabsår, som du skal indberette for – fx pr. 1/1/2023, som du skal indberette for lige nu.

Din skattemæssige driftsmiddel saldo bruges til at finde ud af, hvor meget af dine aktiver du har skattefradrag for. Det, du har fradrag for, skal du ikke betale skat af, og det er lige præcis det, vi med denne funktion beregner for dig.

Du skal derfor blot sørge for, at du får indtastet din skattemæssige driftsmiddelsaldo (som vist ovenfor). Lad os tage et eksempel: 

I nedenstående eksempel har vi:

  • Tastet vores skattemæssige driftsmiddelsaldo på 16.000,
  • Bogført et aktiv i løbet af året, der i det her eksempel også er på 16.000 kroner. Dette tal kommer automatisk ind, da du i løbet af året har bogført på konto 51020 – Tilgang af aktiver.

De skattemæssige afskrivninger på -8.000 kommer fra, at vi afskriver 25% af 32.000, som fremgår af “sum” i ovenstående skærmbillede. Det er vores funktion, der automatisk beregner dette tal. De -8.000 har derfor gjort dit resultat 8.000 mindre, og du skal derfor ikke betale skat af dem.

Udvidet selvangivelse Dinero

Så snart du har fået fat i din skattemæssige driftsmiddelsaldo, skal du blot indtaste den i Spm. 3 én gang. Så griber vi bolden derfra og sørger for, at du får det skattefradrag, du skal have fremover – dvs. at du for 2023 IKKE skal indtaste en ny driftsmiddelsaldo.

Var denne artikel nyttig?

Gør som 0 virksomheder

Brug Danmarks mest anbefalede regnskabsprogram