Sådan overfører du selskabskapitalen ved omdannelse fra IVS til ApS

  • Læsetid: 3 min.

  • Sidst opdateret 05/03/2024


OBS: Nye regler betyder, at det ikke længere er muligt at starte et IVS, og at IVS som selskabsform udfases.

Det betyder, at du skal omdanne dit IVS til et ApS eller lukke dit IVS inden 15. oktober 2021.

Omdanner eller lukker du ikke, bliver din virksomhed tvangsopløst, og det ser ikke godt ud på din virksomheds CV. Men bare rolig. Gennem Dinero kan du få hjælp – uanset om du vælger at omdanne eller lukke.


Denne guide forklarer udelukkende, hvordan du bogfører selskabskapitalen i dit ApS, hvis du vælger at omdanne fra IVS. Der er tre forskellige scenarier vi vil gennemgå i guiden.

  1. Ved nok frie reserver – det vil sige selskabet har et stort nok overskud til at omdannes uden der kræves yderligere indskud
  2. Indbetaling af differencen mellem det overskud som allerede er optjent og mindste kravet på 40.000 kroner.
  3. Apportindskud – altså indskud af ting som svarer til den manglende værdi. Det kan være udstyr, maskiner, computere osv.

P.S. Husk også at skifte firmatypen inde i Dinero, på Indstillinger -> Firmaoplysninger.

Hvis selskab har nok frie reserver – det vil sige optjent nok overskud siden det blev startet til nu at blive omdannet er det sådan set helt enkelt at omdanne fra et IVS, sørg dog stadig for at få en advokat, revisor (f.eks. igennem os) til at hjælpe dig så alle dokumenterne er i orden. Der er ingen penge som flyttes rundt på, det er ren bogføring.

I vores eksempel her har vi haft et pænt overskud i vores selskab og vi startede vores IVS med 1 krone i selskabskapital og den vil vi nu øge til mindste kravet på 40.000. Det vil sige vi i regnskabet skal have overført 39.999 til den registrerede kapital fra fra tidligere overskud, nu vi har omdannet os. Dine tal kan selvfølgelig være anderledes.

Vi skal have fat i et finansbilag, det findes på BogføringSkabeloner og så nederst på den side og det udfylder vi som følger:

Dato: Datoen for omdannelsen
Tekst: Omdannelse fra IVS til ApS ved frie reserver
Konto: 60000 Registreret kapital
Modkonto: 60020 Overført resultat tidligere år
Beløb: -39.999,00

Bemærk! Det er vigtigt at du følger samme opsætning af konto, modkonto og fortegnet på beløbet. Bytter du rundt i dem, kan der hurtigt gå kludder i det.

I denne mulighed vil vi bruge noget af vores optjente overskud, samt kontant indbetale det sidste som mangler.

Husk at en advokat eller revisor kan hjælpe dig med selve dokumenterne hertil. Her er en del af det ren bogføring – men vi skal også selv indsætte nogle penge på firmaets konto for at betale “rest” beløbet.

Denne løsning fungerer også hvis vi intet optjent overskud har, så skal vi kun bruge delen af bogføringen hvor der indskydes penge.

I vores eksempel vil jeg omdanne til ApS med mindste kravet på 40.000 kroner.

I eksemplet nedenfor har vi et overskud på 26.929 kroner som vi skal have overført til den registrerede kapital, vi startede i sin tid IVS’et med en kapital på 1 krone, og derfor skal vi privat indskyde resten på 13.070 kroner så vi samlet set lander på 40.000 kroner.

Vi skal have fat i et finansbilag, det findes på BogføringSkabeloner og så nederst på den side og det udfylder vi som følger:

Dato: Datoen for omdannelsen
Tekst: Omdannelse fra IVS til ApS – frie reserver
Konto: 60000 Registreret kapital
Modkonto: 60020 Overført resultat tidligere år
Beløb: -26.929,00

Tryk på Opret ny linje

Tekst: Omdannelse fra IVS til ApS – indskud
Konto: 60000 Registreret kapital
Modkonto: 55000 Bank
Beløb: -13.070,00

Bemærk! Det er vigtigt at du følger samme opsætning af konto, modkonto og fortegnet på beløbet. Bytter du rundt i dem, kan der hurtigt gå kludder i det.

I denne mulighed vil vi bruge noget af vores optjente overskud, samt indskyde aktiver for det sidste som mangler.

Husk at en advokat eller revisor kan hjælpe dig med selve dokumenterne hertil og de skal hjælpe med at værdisætte dine aktiver der bruges som indskud.

Denne løsning fungerer også hvis vi intet optjent overskud har, så skal vi kun bruge delen af bogføringen hvor der indskydes aktiver.

I vores eksempel vil jeg omdanne til ApS med mindste kravet på 40.000 kroner.

I eksemplet vil jeg indskyde en computer, som revisoren har vurderet at være præcist 13.070,00 kroner værd. Jeg startede mit IVS med 1 krone i selskabskapital, og det vil sige jeg mangler 26.929 kroner for at ramme de 40.000, og det har jeg heldigvis at gøre med i mit overførte overskud fra de tidligere år.

Vi skal have fat i et finansbilag, det findes på BogføringSkabeloner og så nederst på den side og det udfylder vi som følger:

Dato: Datoen for omdannelsen
Tekst: Omdannelse fra IVS til ApS – frie reserver
Konto: 60000 Registreret kapital
Modkonto: 60020 Overført resultat tidligere år
Beløb: -26.929,00

Tryk på Opret ny linje

Tekst: Omdannelse fra IVS til ApS – indskud af computer
Konto: 60000 Registreret kapital
Modkonto: 51000 Driftsmiddelsaldo, primo
Beløb: -13.070,00

(Har aktivet en værdi under straksafskrivningsgrænse, vil du kunne afskrive det hele i et bilag umiddelbart efter)

Bemærk! Det er vigtigt at du følger samme opsætning af konto, modkonto og fortegnet på beløbet. Bytter du rundt i dem, kan der hurtigt gå kludder i det.

 

Var denne artikel nyttig?

Gør som 0 virksomheder

Brug Danmarks mest anbefalede regnskabsprogram