Årsafslutning – Tjekliste til bogføringen ved årsafslutning

  • Læsetid: 2 min.

  • Sidst opdateret 05/03/2024


Årsafslutning

Når du skal afslutte dit regnskab, er det en god idé at have styr på mest muligt – så skal din revisor/bogholder lave mindre, og det bliver dermed billigere for dig. Hæng på i denne guide.

Er du ikke så regnskabskyndig, kan det virke uoverskueligt – derfor har vi lavet en lille tjekliste til dig. Den dækker over de ting, som en selvstændig ofte glemmer at tænke på.

Herunder ses en række spørgsmål, du skal stille dig selv, når du giver dit regnskab videre. Er du i tvivl om, hvad spørgsmålene dækker over, har vi uddybet spørgsmålene længere nede i guiden.

Spørgsmål du skal stille dig selv:

  • Stemmer min bank?
  • Har jeg fået optalt mit varelager?
  • Har jeg fået faktureret alt?
  • Har jeg haft omkostninger i min bank i det nye år, som vedrører køb i det gamle?
  • Er der kunder, hvor jeg ikke har modtaget mine penge?

Har du styr på alle spørgsmålene, kan du med fordel læse vores huskeliste over bilag, du skal sende til din revisor. Hvis du ikke har helt styr på alle spørgsmålene endnu, så læs med nedenfor.

Du skal altid sørge for, at din bank stemmer til regnskabet. Banken giver en god indikation på, at alle indtægter og omkostninger er medtaget. Banken skal stemme den sidste dag i regnskabet – f.eks. 31. december 2024.

Se vores guide til at afstemme banken.

Hvis du sælger fysiske varer, skal du huske at optælle dit lager den sidste dag i regnskabet. Optællingen sikrer, at du udelukkende medtager de varer, som er blevet solgt i perioden.

Når du har optalt dit lager, skal du bogføre optællingen – se vores guide til bogføring af varelager her.

Har du udført arbejde i regnskabsåret, som ikke er faktureret, skal du huske at få det gjort. Det er vigtigt, at regnskabet indeholder de indtægter, som vedrører det udførte arbejde samt de eventuelt solgte varer.

Hvis du har købt varer i 2024, men fx først betaler dem i starten af 2025, skal du sørge for at oprette dine varekøb som “kreditkøb”.

På den måde vil dine køb stå som “skyldige” beløb ved årsskifte indtil de registreres betalt i 2025.

Hvis du er sikker på, at en eller flere af dine kunder ikke kommer til at betale dig det, de skylder, skal du bogføre dette ”tab” i regnskabet.

Læs mere om, hvordan du skal håndtere debitorer, som ikke betaler, og hvordan du bogfører sådan et tab her.

Tid til indberetning – deadlines

Når du har bogført alt og gennemgået tjeklisten ovenfor, er det tid til at indberette årsregnskabet.

For selskaber (ApS og A/S ) er det senest seks måneder efter regnskabsårets afslutning. Slutter dit regnskabsår 31/12/2024 er deadline altså 30. juni 2025.

Brug for hjælpe til årsregnskabet? Frygt ej – der er hjælpe at hente gennem Dinero.

For personlige virksomheder (enkeltmandsvirksomhed, personlig mindre virksomhed (PMV) og Interessentskab (I/S) er det også seks måneder efter afslutning. Personlige virksomheders regnskabsår følger ALTID kalenderåret, hvorfor deadline for regnskabsåret 2024 er 1. juli 2025.

Har du en personlig virksomhed, kan vi altså hjælpe dig med alle dine tal og oplysninger. Det kan vi gennem et værktøj, som vi har kaldt Skatteopgørelsen, og som du kan læse mere om her. Samme sted kan du se vores andre former for hjælp til dit oplysningsskema for din personlige virksomhed.

Var denne artikel nyttig?

Gør som 0 virksomheder

Brug Danmarks mest anbefalede regnskabsprogram