---
title: "Sådan håndteres privat vareforbrug taget fra virksomhedens varelager"
url: "https://dinero.dk/support/varer-til-privatforbrug/"
type: "support"
type_label: "Support artikel"
id: 15300
lang: "da-DK"
published: "2018-09-05T12:36:17+02:00"
modified: "2025-10-13T15:06:09+02:00"
description: "I denne guide kan du se, hvordan du bogfører varer taget fra din virksomheds varelager udtaget til privat vareforbrug hos Dinero."
support_category:
  - "Varelager"
source: "dinero.dk"
markdown_url: "https://dinero.dk/support/varer-til-privatforbrug.md"
---

# Sådan håndteres privat vareforbrug taget fra virksomhedens varelager

**Har du som ejer taget noget fra dit varelager til privat vareforbrug? Så læs med her!**

Guiden viser både hvordan det håndteres i [personligt ejede virksomheder](https://dinero.dk/nyheder/hvilken-personligt-ejet-virksomhedstype-skal-jeg-vaelge/) (enkeltmandsvirksomheder, I/S’er, etc.) og selskaber (ApS’er, IVS’er, etc.). Men først lidt kort teori.

## Lidt teoretisk

Dit firma sælger nogle lækre varer, som du også har lyst til at få fingrene i. Som ejer af et selskab, må du gerne tage varerne ud af selskabet til indkøbsprisen, men du skal betale [salgsmoms](https://dinero.dk/ordbog/salgsmoms-udgaaende-moms/), som man normalt skal, når en vare sælges.

Når du har en virksomhed, som sælger dagligdagsvarer er det vigtigt, at du laver en opgørelse over, hvad du tager ud til privat vareforbrug. Undlader du at gøre dette, kan [Skattestyrelsen](https://www.sktst.dk) lave et skøn over, hvor meget du har udtaget til dig selv.

## Sådan bogfører du privat vareforbrug

### 1. Opret konto (kun første gang)

Du skal starte med at oprette en ny konto med oplysningerne. Det gør du på følgende måde:

Klik på **Regnskab** → **Kontoplan** → **Opret konto** → **Konto**.

Den nye konto skal udfyldes således: Kontonr: 2410 Navn: Udtaget til privatforbrug Moms: Ingen moms

![Skaermbillede-2025-10-13-kl.-14.56.56](https://dinero.dk/wp-content/uploads/2018/09/Skaermbillede-2025-10-13-kl.-14.56.56-920x931.png)

### 2. For personligt ejede virksomheder

For at bogføre, at du tager varer ud til privatforbrug skal du gå ind i kassekladden under: Bogføring → Kassekladde

Konto: 2410 – Udtaget til privatforbrug. Her er det super vigtigt, at du ændrer momskoden til ‘U25 – Dansk salgsmoms’, som gøres ved at trykke på momskoden (ved at klikke på feltet, hvor pilen i billedet nedenfor peger) – se mere om [undertrykkelse af moms her](https://dinero.dk/support/undertrykkelse-af-moms-kassekladden/).

Beløb: Skal stå i minus og være indkøbsprisen af varen med moms

Modkonto: 60140 – Hævet kontant i virksomheden

![Skaermbillede-2024-11-20-kl.-10.06.29](https://dinero.dk/wp-content/uploads/2018/09/Skaermbillede-2024-11-20-kl.-10.06.29-920x106.png)

### 3. For selskaber (ApS, A/S, etc.)

Ejeren i et ApS eller A/S må ikke [låne penge af selskabet](https://dinero.dk/support/laan-penge-til-dit-selskab-apsivs-mv/).

Når en ejer i et ApS eller [A/S](https://dinero.dk/ordbog/aktieselskab-a-s/) vil tage varer ud til privat brug, skal ejeren derfor betale for det med det samme. Her kan det helt klart anbefales, at der betales med Dankort eller bankoverførsel, så du har bevis for betalingen.

Dette kan bogføres under: Bogføring → Kassekladde

Konto: 2410 – Udtaget til privatforbrug. Her er det super vigtigt, at du ændre momskoden til ‘U25 – Dansk salgsmoms’, som gøres ved at trykke på momskoden – se mere om [undertrykkelse af moms her](https://dinero.dk/support/undertrykkelse-af-moms-kassekladden/).

Beløb: Skal stå i minus og være indkøbsprisen af varen med moms

Modkonto: 55000 – Bank

![Skaermbillede-2024-11-20-kl.-10.08.19](https://dinero.dk/wp-content/uploads/2018/09/Skaermbillede-2024-11-20-kl.-10.08.19-920x94.png)

## Tips & bonusinfo

- Skal du bogføre varelager eller varelagerregulering? [Se her](https://dinero.dk/support/bogfoering-af-varelager/)

---

Kilde: https://dinero.dk/support/varer-til-privatforbrug/ (sidst ændret 2025-10-13). Denne Markdown-udgave er genereret automatisk fra siden på dinero.dk.
