---
title: "Sådan vedhæfter du en fil til faktura/tilbud"
url: "https://dinero.dk/support/vedhaeft-fil-faktura-saadan-goer-du-dinero/"
type: "support"
type_label: "Support artikel"
id: 15083
lang: "da-DK"
published: "2018-09-05T09:30:51+02:00"
modified: "2024-11-21T11:04:08+01:00"
description: "I Dinero kan du vedhæfte en fil til din faktura/tilbud, når du udsender den. Filen kan være kvitteringer, forretningsbetingelser, mv. Læs mere her."
support_category:
  - "Fakturaindstillinger, design og layout"
source: "dinero.dk"
markdown_url: "https://dinero.dk/support/vedhaeft-fil-faktura-saadan-goer-du-dinero.md"
---

# Sådan vedhæfter du en fil til faktura/tilbud

Når du udsender din faktura/tilbud i Dinero, har du mulighed for at vedhæfte en fil. Du kan vedhæfte kvitteringer, forretningsbetingelser eller noget helt tredje. Der er ingen krav om, hvor mange filer du vedhæfter til din faktura/tilbud. Der er kun krav til filtype og størrelse:

- Filtypen skal være: .pdf, .jpg, .jpeg eller .png
- Den enkelte fil må ikke være større end 5mb.

Lad os komme i gang med at se på, hvordan funktionen virker 🙌🏼

> **OBS: Bemærk**
>
> Denne funktion er kun tilgængelig for Pro-brugere.

## Sådan vedhæfter du en fil til faktura/tilbud

### 1. Sådan vedhæfter du en fil til din faktura

Du finder muligheden for at vedhæfte en fil til din faktura, når du er i gang med at lave den. Filen kan dog også tilføjes til en godkendt faktura og en faktura, der er gemt som kladde.

Når du laver en faktura vil du se muligheden i højre side:

![Vedhæft fil](https://dinero.dk/wp-content/uploads/2018/09/vedhaeft-fil.png)

I ovenstående har vi vedhæftet vores forretningsbetingelser som en PDF-fil. Det kan du gøre ved at trykke på **Vælg fil** og vælge den fil, der skal uploades, eller ved at “trække” dit bilag ind i området omkring **Vælg fil**.

Når du skal sende din faktura afsted til din kunde, trykker du på **Send som** → **Mail**. Her kan du vælge om filerne skal sendes som vedhæftede filer til mailen, eller de skal sendes til din kunde, så de kan se filerne via et link i din fakturaudsendelse.

![Vedhæft PDF](https://dinero.dk/wp-content/uploads/2018/09/vedhaeft-pdf.png)

### 2. Sådan vedhæfter du filer til dit tilbud

Du finder muligheden for at vedhæfte filer til dine tilbud i højre side, når du er i gang med at lave et. Du kan også tilføje en fil til et godkendt tilbud eller et tilbud, der er gemt som kladde.

Kigger du i højre side på dit tilbud, ser det sådan ud:

![Vedhæft fil tilbud](https://dinero.dk/wp-content/uploads/2018/09/2019-03-05_0941.png)

I ovenstående har vi vedhæftet vores forretningsbetingelser som en PDF-fil. Det kan du gøre ved at trykke på **Vælg fil** og vælge den fil, der skal uploades, eller ved at “trække” dit bilag ind i området omkring **Vælg fil**.

Når du skal sende dit tilbud afsted til din kunde, trykker du på **Send** → **Mail**. Her kan du vælge om filerne skal sendes som vedhæftede filer til mailen, eller de skal sendes til din kunde, så de kan se filerne via et link i din tilbudsudsendelse.

![Tilbud](https://dinero.dk/wp-content/uploads/2018/09/Tilbud.png)

### 3. Sådan ser det ud hos din kunde

Hvordan det ser ud hos din kunde afhænger af, om du har sendt det som vedhæftede filer eller ej.

**Sådan ser det ud, hvis du har sendt filerne vedhæftet mailen**

Nedenfor et eksempel fra Gmail, hvor filen ligger vedhæftet

![Vedhæft PDF filer](https://dinero.dk/wp-content/uploads/2017/08/2017-08-04_1057-1024x308.png)

**Sådan ser det ud, hvis du *ikke *har sendt filerne vedhæftet mailen**

Hvis ikke du har sendt filerne vedhæftet mailen, skal din kunde klikke på **Hent din faktura her** i mailen. Efterfølgende vil kunden se filerne i toppen. Så snart de klikker på fil-navnet vil de kunne downloade filerne. Det ser ud som vist her:

![Vedhæft](https://dinero.dk/wp-content/uploads/2018/09/vedhaeft.png)

## Tips & bonusinfo

- Leder du efter, hvordan du sender din faktura/tilbud som vedhæftet PDF fra Dinero? [Læs hvordan her](https://dinero.dk/support/vedhaeft-faktura-pdf-ved-mail/).
- Kan jeg vedhæfte en standard fil, der altid skal sendes med mit faktura/tilbud? *JA – *du finder funktionen under **Indstillinger** (tandhjulet i højre hjørne) → **Fakturaindstillinger**

---

Kilde: https://dinero.dk/support/vedhaeft-fil-faktura-saadan-goer-du-dinero/ (sidst ændret 2024-11-21). Denne Markdown-udgave er genereret automatisk fra siden på dinero.dk.
