---
title: "Hvad skal en faktura indeholde?"
url: "https://dinero.dk/tips/hvad-skal-en-faktura-indeholde/"
type: "post"
type_label: "Indlæg"
id: 32213
lang: "da-DK"
published: "2020-08-06T12:04:37+02:00"
modified: "2025-06-25T13:34:43+02:00"
description: "Hvad skal en faktura indeholde? – Det kan du få svaret på her, hvor vi giver dig et overblik over alle lovkrav til faktura som findes."
category:
  - "Tips og råd"
  - "Ny iværksætter"
post_tag:
  - "Bogføring og regnskab"
source: "dinero.dk"
markdown_url: "https://dinero.dk/tips/hvad-skal-en-faktura-indeholde.md"
---

# Hvad skal en faktura indeholde?

> Se gennemgang af, hvad en faktura skal indeholde.

## Hvad skal der stå på en faktura?

Især mange nystartede stiller sig selv spørgsmålet: “Hvad skal en faktura indeholde?”. Som nævnt findes der en del krav til, hvilke oplysninger en [faktura](https://dinero.dk/ordbog/faktura/) skal indeholde. For at leve op til kravene skal din faktura som minimum indeholde informationerne herunder:

- Udstedelsesdato (fakturadato)
- Fakturanummer (et fortløbende nummer, der bruges til at identificere fakturaen)  
- Sælgers [momsregistreringsnummer](https://dinero.dk/ordbog/momsnummer/) (cvr-nummer el. SE-nummer)
- Sælgers navn og adresse
- Købers navn og adresse
- Mængden og arten af de leverede varer/ydelser
- Datoen for levering eller afslutning af varen eller ydelsen 
- Momsgrundlaget, pris pr. enhed uden moms, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er medregnet i prisen pr. enhed
- Den gældende [momssats](https://dinero.dk/support/hvordan-opretter-jeg-ny-momssats/)
- Det pågældende momsbeløb, som skal betales.

Kilde: [Retsinformation](https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2015/808#P58)

Der er også noget, der hedder en [forenklet faktura](https://dinero.dk/tips/dokumentationskrav-salg/#h-forenklet-faktura-og-kassebon) -fx ved salg under 3.000 kr. Her gælder færre regler til indholdet.

## **Eksempel:** En faktura, der overholder krav til fakturaoplysninger

![Hvad skal en faktura indeholde](https://dinero.dk/wp-content/uploads/2020/08/Faktura-2-01.png)

Ovenfor kan du se et eksempel på en faktura fra Dinero. Som nævnt overholder den de danske faktura regler, så du ikke behøver at huske kravene.

Krav til faktura som privatperson er de samme, som hvis der sendes som virksomhed.

## Hvad er en kassebon?

Hvis din virksomhed anvender et salgsregistreringssystem, kan du i stedet for en faktura lave en kassebon. En kassebon er i virkeligheden en forsimplet version af en faktura.

En kassebon kaldes også for [en kvittering](https://dinero.dk/ordbog/kvittering/), og skal indeholde følgende:

- Virksomhedens navn eller CVR-nummer
- Datoen for købet
- En beskrivelse af varen og antal 
- Beløbet og hvor meget momsen udgør

Der er altså flere krav til, hvad en faktura skal indeholde, sammenlignet med en kassebon. 

## EU-lovkrav til faktura

Ved EU-handel skal fakturaen indeholde mange af de samme grundlæggende oplysninger som ovenfor. Herunder blandt andet: Udstedelsesdato, fakturanummer, sælgers momsregistreringsnummer, sælgers navn og adresse, købers navn og adresse m.m. Hvis du ønsker at kende alle fakturakravene for EU-handel kan du besøge [Skattestyrelsens hjemmeside](https://info.skat.dk/data.aspx?oid=2068790).

Afslutningsvis skal du endnu engang huske, at du allerede overholder alle fakturakrav og krav til fakturering ved EU-handel, så længe du bruger Dineros fakturaer. Bruger du Dinero, kan du altså læne dig tilbage og koncentrere dig om andre vigtigere opgaver i din virksomhed.

> **Bemærk**
>
> Vil du have gratis adgang til nem og sikker fakturering, momsafregning og meget mere? Læs mere om vores mange [funktioner her](https://dinero.dk/priser/) – og se hvordan vi kan gøre hverdagen lettere for dig.

---

Kilde: https://dinero.dk/tips/hvad-skal-en-faktura-indeholde/ (sidst ændret 2025-06-25). Denne Markdown-udgave er genereret automatisk fra siden på dinero.dk.
