---
title: "Krav til årsrapport for ApS og enkeltmandsvirksomhed"
url: "https://dinero.dk/tips/krav-til-aarsrapport-for-aps-og-enkeltmandsvirksomhed/"
type: "post"
type_label: "Indlæg"
id: 48544
lang: "da-DK"
published: "2022-04-06T15:02:21+02:00"
modified: "2026-03-30T14:27:58+02:00"
description: "Det er ikke alle virksomheder, der har pligt til at udarbejde en årsrapport. Læs mere om, hvilke krav der gælder for ApS og EMV."
category:
  - "Tips og råd"
source: "dinero.dk"
markdown_url: "https://dinero.dk/tips/krav-til-aarsrapport-for-aps-og-enkeltmandsvirksomhed.md"
---

# Krav til årsrapport for ApS og enkeltmandsvirksomhed

> Læs mere om, hvilke krav der er til årsrapporter for ApS og enkeltmandsvirksomheder.

## Hvad er en årsrapport?

En [årsrapport](https://dinero.dk/ordbog/aarsrapport/) er et dokument, hvor virksomhedens udvikling og økonomiske situation beskrives og vurderes. Årsrapporten giver virksomhedens [interessenter](https://dinero.dk/ordbog/stakeholder/) indblik i, hvordan det går i virksomheden.

Årsrapporten består som udgangspunkt af virksomhedens årsregnskab, en ledelsesberetning, en ledelsespåtegning og andre [supplerende oplysninger](https://dinero.dk/ordbog/supplerende-oplysninger/), som er ekstra oplysninger, der giver en bedre forståelse for indholdet. Derudover kan den bestå af frivillige supplerende beretninger som miljøregnskab eller virksomhedens social ansvar.

## Hvem skal lave en årsrapport?

Det er ikke alle virksomheder, der har pligt til at udarbejde og indberette en årsrapport. [Enkeltmandsvirksomheder](https://dinero.dk/ordbog/enkeltmandsvirksomhed/) er fx ikke underlagt krav om udarbejdelse og indberetning af årsrapporter, men det er [aktieselskaber (A/S)](https://dinero.dk/ordbog/aktieselskab-a-s/) og anpartsselskaber (ApS).

Der er forskellige krav til, hvor fyldestgørende årsrapporten skal være. Jo større virksomheden er, jo flere krav stilles der typisk til årsrapporten. Det er [virksomhedens regnskabsklasse](https://dinero.dk/ordbog/regnskabsklasse/), der afgør, hvad årsrapporten skal indeholde, og om virksomheden har pligt til at udarbejde en årsrapport. 

Virksomheder inddeles i regnskabsklasse A, B, C og D. Der er flest krav til årsrapporten for virksomheder i regnskabsklasse D, mens der ikke er krav om udarbejdelse af årsrapport for virksomheder i [regnskabsklasse A](https://dinero.dk/ordbog/regnskabsklasse-a/).

## Krav til årsregnskab for ApS

[Anpartsselskaber](https://dinero.dk/ordbog/anpartsselskab-aps/) hører som udgangspunkt under [regnskabsklasse B](https://dinero.dk/ordbog/regnskabsklasse-b/). Det betyder, at de har pligt til at udarbejde en årsrapport efter [årsregnskabslovens](https://dinero.dk/ordbog/aarsregnskabsloven/) regler og derefter indberette den til Erhvervsstyrelsen. 

 Der er følgende krav til årsrapporten for et anpartsselskab i regnskabsklasse B:

- En [ledelsesberetning](https://dinero.dk/ordbog/ledelsesberetning/) (hvis der er flere end ét medlem af ledelsen)
- Balance
- Resultatopgørelse
- [Ledelsespåtegning](https://dinero.dk/ordbog/ledelsespaategning/) (hovedaktivitet kan også oplyses i en note)
- Noter (også redegørelse for anvendt regnskabspraksis)
- Revisorpåtegning (hvis en godkendt revisor har underskrevet en påtegning eller erklæring til årsrapporten).

Virksomheder i regnskabsklasse B må på balancetidspunktet ikke overskride to af nedenstående grænser i to på hinanden følgende år.

- En balancesum på 55 mio. kr
- En [nettoomsætning](https://dinero.dk/ordbog/nettoomsaetning/) på 111 mio. kr. 
- 50 heltidsbeskæftigede ansatte i løbet af [regnskabsåret](https://dinero.dk/ordbog/regnskabsaar/) i gennemsnit.

Hvis virksomheden overskrider to af grænsen i to på hinanden følgende år, skifter virksomheden regnskabsklasse, og kravene til fx årsrapporten vil derfor også ændre sig.

Anpartsselskaber skal udarbejde og indsende årsrapporten én gang om året. Det er ledelsen, der er ansvarlige for, at årsrapporten udarbejdes efter reglerne og opfylder ovenstående krav. 

Det er også ledelsens ansvar at sørge for, at årsrapporten indsendes til Erhvervsstyrelsen, inden [fristen løber ud](https://dinero.dk/tips/aarsregnskab-frist/). 

## Krav til årsregnskab for enkeltmandsvirksomheder

Modsat anpartsselskaber har enkeltmandsvirksomheder ikke pligt til at udarbejde og indsende en årsrapport til Erhvervsstyrelsen. Det er også frivilligt, om virksomheden alligevel ønsker at udarbejde et årsregnskab. 

Hvis de vælger at aflægge årsrapport skal de følge kravene for regnskabsklasse A, da det er her, Enkeltmandsvirksomheder hører til.

Kravene til årsrapporter, der udarbejdes efter reglerne i regnskabsklasse A, er:

- Ledelsespåtegning (medmindre der kun er ét medlem af ledelsen)
- [Resultatopgørelse](https://dinero.dk/ordbog/resultatopgoerelse/)
- Balance
- Noter
- [Revisionspåtegning](https://dinero.dk/ordbog/revisionspaategning/).

Sidstnævnte krav er kun nødvendig, hvis en [godkendt revisor](https://revision-plus.com/da/godkendt-revisor/) har underskrevet en påtegning eller erklæring til årsrapporten.

## Skabelon til årsrapport

Hvis du ønsker hjælp til at udarbejde årsrapporter til dit anpartsselskab eller din enkeltmandsvirksomhed, har vi lavet skabeloner til dig. 

Skabelonerne skal udelukkende ses som vejledning og ikke et bindende juridisk dokument.

### Download skabelon til årsrapport for ApS

**Skabelon til årsregnskab: Få en gratis skabelon. Du tilmelder dig samtidig Dineros nyhedsbrev, som du altid kan afmelde med et enkelt klik.**

Ansvarsfraskrivelse: Denne artikel/skabelon har kun til formål at orientere og skal ikke ses som juridisk rådgivning.

### Download skabelon til årsrapport for enkeltmandsvirksomheder

**Skabelon til årsregnskab: Få en gratis skabelon. Du tilmelder dig samtidig Dineros nyhedsbrev, som du altid kan afmelde med et enkelt klik.**

Ansvarsfraskrivelse: Denne artikel/skabelon har kun til formål at orientere og skal ikke ses som juridisk rådgivning.

## Oftest stillede spørgsmål

### Hvad er en årsrapport?

En årsrapport er et dokument, hvor virksomhedens udvikling og økonomiske situation beskrives og vurderes. Årsrapporten giver et generelt indblik i, hvordan det står til i virksomheden, hvilket kan være interessant for virksomhedens interessenter.

### Hvem skal udarbejde en årsrapport?

Virksomheder omfattet af regnskabsklasse B, C og D har pligt til at udarbejde en årsrapport efter årsregnskabsloven. Årsrapporten skal indberettes til Erhvervsstyrelsen. Virksomheder i regnskabsklasse A har ikke pligt til at udarbejde årsrapport efter årsregnskabsloven

### Hvorfor skal man udarbejde en årsrapport?

Årsregnskabslovens regler stiller krav til, at en række virksomheder skal udarbejde en årsrapport. Årsrapporten beskriver og vurderer virksomhedens generelle udvikling og økonomiske situation. Disse informationer giver virksomhedens interessenter indsigt i, hvordan det går i virksomheden.

### Hvad indeholder en årsrapport?

Årsrapporten består som udgangspunkt af virksomhedens årsregnskab, en ledelsesberetning, en ledelsespåtegning og andre supplerende oplysninger. Det er virksomhedens regnskabsklasse, der afgør, hvad årsrapporten skal indeholde, og om virksomheden har pligt til at udarbejde en årsrapport.

### Hvad er formålet med en årsrapport?

En årsrapport giver med et overblik over virksomhedens udvikling og økonomiske situation virksomhedens interessenter indblik i, hvordan det går i virksomheden.

### Hvem skal underskrive årsrapporten?

Når årsrapporten er udarbejdet, skal alle medlemmerne af de ansvarlige ledelsesorganer underskrive den i forbindelse med ledelspåtegningen. Der skal også være en revisorpåtegning, hvis en godkendt revisor har underskrevet en påtegning eller erklæring til årsrapporten.

---

Kilde: https://dinero.dk/tips/krav-til-aarsrapport-for-aps-og-enkeltmandsvirksomhed/ (sidst ændret 2026-03-30). Denne Markdown-udgave er genereret automatisk fra siden på dinero.dk.
