---
title: "Opret en forening – Stift en forening med denne guide og få et CVR-nummer"
url: "https://dinero.dk/tips/opret-forening/"
type: "post"
type_label: "Indlæg"
id: 39677
lang: "da-DK"
published: "2021-09-08T12:49:00+02:00"
modified: "2025-06-26T12:09:02+02:00"
description: "Med denne trin for trin-guide kan du nemt selv oprette en forening (og fx få et CVR-nummer). Guiden er til alle typer foreninger. Klik her."
category:
  - "Tips og råd"
post_tag:
  - "Virksomhedsstifelse"
source: "dinero.dk"
markdown_url: "https://dinero.dk/tips/opret-forening.md"
---

# Opret en forening – Stift en forening med denne guide og få et CVR-nummer

> Opret en forening med denne guide - og få et CVR-nummer. Sådan gør du.

Det er ikke i alle foreninger, der er krav om, at du registrerer – foreninger med særligt ansvar skal dog altid registreres.

Et CVR-nummer er typisk et krav for at kunne oprette en foreningskonto ([NemKonto](https://dinero.dk/ordbog/nemkonto/)) i banken. Det er også et krav, hvis foreningen skal modtage tilskud fra en offentlig myndighed eller have ansatte.

Erhvervsstyrelsen har skrevet om [krav til foreninger](https://erhvervsstyrelsen.dk/vejledning-om-foreninger), når de oprettes. Her kan du se krav til almindelige, frivillige og andre typer foreninger samt læse generelt om foreninger.

Vi har også lavet en oversigt over alle regler og krav til [de fem typer foreninger](https://dinero.dk/tips/forening-regler-krav/). Her kan du dykke ned i de forskellige muligheder for foreningstyperne.

> **Bemærk: Dinero er et godkendt regnskabsprogram**
>
> Alle pakker i Dinero er certificeret af Erhvervsstyrelsen. Du har fx mulighed for upload af bilag i skyen, bankafstemning og modtage og sende EAN-fakturaer. Fokusér 100% på foreningsarbejdet i stedet for støvede paragraffer. [Læs mere her](https://dinero.dk/ny-bogfoeringslov/registreret-bogfoeringssystem/).

## Overordnede krav ved oprettelse af forening

Der er nogle overordnede krav til foreninger, som gælder, uanset hvilken type du vil oprette.

- Der skal være mindst to medlemmer
- Medlemmerne skal have lavet en aftale om foreningens formål (typisk som [vedtægter](https://dinero.dk/ordbog/vedtaegter/))
- Medlemskredsen veksler
- [Medlemmerne betaler kontingent](https://dinero.dk/support/kontingentopkraevning/), som bruges til at finansiere dens aktiviteter
- Det øverste organ er et repræsentantskab eller [generalforsamling](https://dinero.dk/ordbog/generalforsamling/) (som kan ændre vedtægterne eller udøve ejerbetingelser, hvis foreningen ejer noget)
- Skal have en [selvstændig ledelse](https://dinero.dk/ordbog/ledelse/), som er valg på en generalforsamling af medlemmerne
- Behøver ikke have en formue

> **Bemærk: Guide til valg af regnskabsprogram**
>
> Har du endnu ikke besluttet dig for, hvilket regnskabsprogram du vil vælge – eller overvejer du at skifte regnskabsprogram? Vi har lavet en guide, hvor du gode råd og anbefalinger til, hvad du skal være opmærksom på, når du skal vælge regnskabsprogram. [Hent den her](https://dinero.dk/flyt-regnskab/#h-guide-overvejelser-ved-skift-af-regnskabsprogram).

## Hvad er forskellen på frivillige og almindelige foreninger?

De mest almindelige foreninger i Danmark er såkaldte frivillige og almindelige foreninger.

En **frivillig** **forening** kan have mange formål. Det kan fx være idrætsforeninger og kulturforeninger, og her bestemmer medlemmer/bestyrelse selv, om den skal registreres hos Erhvervsstyrelsen og have et CVR-nummer. Skal der søges økonomiske tilskud, er CVR-nummer et krav.

En **almindelig** **forening** er kendetegnet ved at være en “ikke-erhvervsdrivende forening”. Det betyder, at foreningens formål ikke må være at fremme medlemmers økonomiske interesse.

Hvis en forenings omsætning er over 50.000 kroner eller har skatte- eller afgiftsmæssige pligter, kan den ikke længere betegnes som en frivillig forening.

## Frivillig forening vs. Almindelig forening

| Opret forening | Frivillig forening | Almindelig forening |
| --- | --- | --- |
| Formål | Kan være mange forskellige | Må ikke være at fremme medlemmers økonomiske interesser |
| Omsætningsgrænse | 50.000 kr. | Ingen |
| Krav om CVR-nummer? | Nej | Ja |
| Afgifts- eller oplysningspligt | Ikke som udgangspunkt. | Ja. |

**Formål:** Ved en frivillig forening kan der være mange mulige formål – det kan blandt andet være sportsforeninger, som vil fremme idrætsliv. Almindelige foreninger er – som nævnt – kendetegnede ved at være “ikke-erhvervsdrivende”. Det betyder, at foreningens formål ikke må være at fremme medlemmernes økonomiske interesse.

**Omsætningsgrænse:** Overstiger foreningens omsætning 50.000 kroner, kan den ikke længere betegnes som en frivillig forening.

**Krav om CVR-nummer?:** En frivillig forening bestemmer selv, om den vil registreres med CVR-nummer. Almindelige foreninger har skatte- eller afgiftsmæssige pligter og skal derfor registreres med CVR-nummer.

**Afgifts- eller oplysningspligt:** Frivillige foreninger har som udgangspunkt ikke en afgifts- eller oplysningspligt til det offentlige. Det modsatte gælder for almindelige foreninger, og det er på grund af CVR-nummeret.

## Du skal bruge dit NemID til stiftelsen

Du skal bruge [et NemID](https://dinero.dk/ordbog/nemid/) eller medarbejdersignatur for at komme i gang med at oprette din forening. Det skal du nemlig bruge til at logge ind på Virk.dk, uanset hvilken forening der er tale om.

## Opret en forening med denne guide

Guiden tager dig gennem hele processen, når du skal oprette en forening. Den viser, hvordan du opretter og stifter enhver forening – og [får CVR-nummer](https://dinero.dk/ordbog/cvr-nummer/).

Guiden hjælper dig med at oprette:

- Frivillig forening
- Almindelig forening
- Andelsboligforening
- Forening med begrænset ansvar (F.M.B.A.) – erhvervsdrivende forening
- Selvejende institution
- Folkekirkelig institution – menighedsråd, stifter etc.
- [Fonde](https://dinero.dk/tips/opret-fond/)
- Særlige foreninger – fx indkøbsforeninger og andelsforeninger

De mest almindelige foreninger i Danmark er frivillige og almindelige foreninger. Derfor vil du også sidst i guiden se, hvad du skal udfylde for disse to. Guiden tager dig gennem processen for de andre typer også, så du kan sagtens bruge guiden, hvis du vil oprette en af disse.

Det hele starter på [virk.dk](https://virk.dk/).

![Opret en forening - Start virksomhed](https://dinero.dk/wp-content/uploads/2021/10/Opret-forening-Start-virksomhed.png)

Hvis du har dit NemID (eller medarbejdersignatur) klar, er det bare at trykke på “Start selvbetjening”, så du kan komme i gang med at oprette og stifte din forening.

![Opret en forening - Start selvbetjening](https://dinero.dk/wp-content/uploads/2021/10/Opret-forening-Start-virksomhed-Selvbetjening.png)

Log ind med NemID eller medarbejdersignatur.

![Opret en forening - Log ind med NemID](https://dinero.dk/wp-content/uploads/2021/10/Opret-forening-Log-ind-med-NemID-1214x1200.png)

Uanset om du vil oprette en forening eller virksomhed, skal du acceptere betingelser for brug. Klik “Jeg accepterer betingelserne for brug” af og fortsæt oprettelsesprocessen.

![Opret en forening - Betingelser for brug](https://dinero.dk/wp-content/uploads/2021/10/Opret-forening-Virksomhedsregistrering-Betingelser.png)

Nu skal du vælge, hvilken “virksomhedsform” du vil starte. Da du skal oprette en forening, skal du klikke på “Foreninger, institutioner og fonde”.

![Opret en forening - Virksomhedsregistrering](https://dinero.dk/wp-content/uploads/2021/10/Opret-forening-Virksomhedsregistrering-Start-virksomhed.png)

Opret en forening, der passer til dine behov. Vi har markeret de to typiske foreninger, danskerne opretter på billedet nedenfor – frivillig og almindelig. Men som du kan se, er der flere forskellige muligheder.

![Opret en forening - Vælg type af forening](https://dinero.dk/wp-content/uploads/2021/10/Opret-forening-Virksomhedsregistrering-Foreninger.png)

De sidste billeder viser processen, hvis du har trykket på “Vælg” under en almindelig forening eller en frivillig forening. Først kan du se, hvad du skal udfylde for at oprette en almindelig forening. Senere kan du se det for stiftelse af en frivillig forening.

### Opret almindelig forening

Du skal igen acceptere betingelser for brug, før du kan fortsætte.

![Opret en forening - Almindelig forening](https://dinero.dk/wp-content/uploads/2021/10/Opret-forening-Virksomhedsregistrering-Registrering-af-almindelig-forening.png)

Nu starter selve registreringen. Du skal udfylde en masse informationer og give forskellige oplysninger om både foreningen og repræsentanter. I venstre side af skærmen kan du se de forskellige trin, du skal igennem, før du kan oprette en almindelig forening.

![Registrering af forening](https://dinero.dk/wp-content/uploads/2021/10/Opret-forening-Virksomhedsregistrering-Registrering-af-almindelig-forening-Stamdata.png)

### Opret en frivillig forening

Der er færre ting, der skal udfyldes, hvis du vil oprette og registrere en frivillig forening.

Her skal udfyldes diverse stamdata samt tilføjes repræsentanter. Du kan i venstre side se de forskellige trin i oprettelsesprocessen. Erhvervsstyrelsen har skrevet lidt om regler og krav i forbindelse med [oprettelse af frivillig foreninger](https://erhvervsstyrelsen.dk/regler-erhverv/virksomhedstyper/foreninger/frivillige-foreninger).

Alle med et NemID kan registrere en frivillig forening – og personen hæfter ikke for noget, når det sker i samarbejde med foreningen. For at en frivillig forening kan få et CVR-nummer, skal du oplyse foreningens navn, adresse og e-mailadresse ved oprettelse af foreningen.

Foreningsrepræsentanten kan se foreningens [digitale postkasse](https://dinero.dk/ordbog/digital-post/) og bruge diverse selvbetjeningsløsninger med sin private digitale signatur. Der er ikke noget krav om, at der skal registreres en repræsentant. Hvis der ikke tilknyttes en, skal foreningen dog bestille en NemID medarbejdersignatur.

![Registrering af frivillig forening](https://dinero.dk/wp-content/uploads/2021/10/Opret-forening-Virksomhedsregistrering-Registrering-af-en-frivillig-forening.png)

## Vil du have hjælp til at oprette din forening?

Vil du gerne have andre til at stå for oprettelsen af din forening? Så er der hjælp at hente hos [Legal Desk](https://www.legaldesk.dk/dinero?utm_source=legaldesk&utm_medium=referral&utm_campaign=opret-virksomhed). De sørger for hele oprettelsen, så der er styr på alle detaljer.

De kan hjælpe med at oprette alle foreninger og har bred erfaring med at oprette både foreninger og virksomheder.

## Regnskabsprogram til foreninger

Tillykke med din nye forening! For at komme bedst muligt fra start anbefaler vi, at du finder et regnskabsprogram, som kan bruges af foreninger. Det kan Dineros foreningsversion – [se hvordan her](https://dinero.dk/hvem-er-dinero-for/foreninger/).

Har du allerede oprettet en forening og vil bruge Dinero? [Sådan opretter du en forening i Dinero](https://dinero.dk/support/saadan-opretter-du-en-forening/). Det tager ikke lang tid, før du er klar til at klare regnskabet på ingen tid.

Er foreningens regnskab hos et andet regnskabsprogram? [Flyt din forening til Dinero](https://dinero.dk/support/flyt-din-forening-til-dinero/), så du også får gavn af den særlige foreningsversion, der gør det meget nemmere at holde styr på regnskabet.

## Oftest stillede spørgsmål

### Hvad koster det at starte en forening?

Det er gratis at oprette de fleste foreninger – fx en frivillig, almindelig eller særlig forening. Hvis du vil oprette en forening med begrænset ansvar (F.M.B.A.) koster registreringen fra 670 kroner.

### Hvad koster det at oprette en frivillig forening?

Det er gratis at oprette en frivillig forening – det er også gratis at forny en frivillig forening.

### Hvor mange skal der til for at stifte en forening?

Der skal minimum to personer til at stifte en forening. Det er nemlig ét af de overordnede krav for foreninger, at der skal være minimum to medlemmer.

### Hvordan får en forening NemID?

En forening kan bestille en NemID medarbejdersignatur, hvis der ikke er udvalgt en repræsentant. Hvis der er valgt en foreningsrepræsentant, kan denne bruge sit eget NemID til diverse selvbetjeningsløsninger.

---

Kilde: https://dinero.dk/tips/opret-forening/ (sidst ændret 2025-06-26). Denne Markdown-udgave er genereret automatisk fra siden på dinero.dk.
