Så varer det ikke længe, før femtallet bliver til et sekstal – og vi skåler 2026 ind. 🥂
Men inden propperne ryger, gør vi det, vi er bedst til i Dinero: Vi gør regnskab over året, der gik.
2025 var året, hvor:
⭐ I – 102.000 aktive brugere – tilsammen omsatte for 58,9 mia. kroner.
⭐ Assistenten automatiserede over 11 mio. bogførte posteringer og sparede jer for 274.961 timers manuel bogføring.
⭐ 13.000 af jer fik testadgang til personlig, databaseret rådgivning fra Assistenten – et ben, vi glæder os til at bygge videre på i det nye år.
Det er tal, der er til at tage at føle på. Og de er kun mulige, fordi I har haft modet og viljen til at tage rejsen sammen med os. Tak for det ✨
Vores mål er simpelt.
Du skal ikke lave regnskab.
Det lyder måske selvudslettende, når det kommer fra direktøren for et regnskabsprogram, men I selvstændige skal bruge jeres tid på at skabe værdi, kunder og vækst – ikke på at kæmpe med bogføring. Derfor er og bliver vores mission i Dinero enkel (og ambitiøs):
Vi bygger et regnskabsprogram, hvor du i praksis ikke selv laver regnskab.
Systemet tager det tunge arbejde. Du beholder overblikket, trygheden – og tiden.
Automatisering er ikke bare en funktion i Dinero. Det er fundamentet under hele platformen og under Assistenten.
Når bogføringen kører automatisk og korrekt, betyder det blandt andet, at:
🎊 Du slipper for manuelle rutiner og kan godkende bogføring med ét klik
🎊 Du får et regnskab, du kan stole på med løbende regnskabstjek og konkrete løsninger
🎊 Du får bedre beslutningsgrundlag, mens der stadig er tid til at handle – ikke mindst via Assistentens personlige, databaserede rådgivning
Det er den vandretur, vi har begivet os ud på. Mere automatisering. Mere tryghed. Mere fokus på det, der fik dig til at blive selvstændig.
Og nej – Dinero handler ikke kun om regnskab.
💙 Alt det, Dinero også er
Regnskab og automatisering er vores kerne, men Dinero er også et fællesskab for selvstændige, der tør tage ansvar. I 2025 har vi derfor investeret i viden, læring og inspiration gennem blandt andet YouTube, Dinero Learn, podcasten Blod, Sved & Iværksætteri og Iværksætterlegatet.
For selvstændige lykkes bedst, når de ikke står alene. 💫
If you can’t beat them, join them
Og apropos det med ikke at stå alene blev 2025 også året, hvor vi arbejdede mere målrettet på at styrke samarbejdet med Dinero-dygtige revisorer og bogholdere. Tanken er, at du nemt skal kunne få kvalificeret hjælp i Dinero, når du har brug for det.
Vi tilbyder også, at du kan skrive dig op til at blive matchet med en Dinero-godkendt revisor eller bogholder via en formular. Vi glæder os til at udbygge det gode samarbejde.
Godt nytår!
Nå, jeg vil ikke stjæle mere af din tid.
Og nytårstaler og højtidelige ord lader vi være op til kongen.
Inden vi runder af, er der bare én ting, der er værd at sige.
Tak fordi du bruger Dinero.
Tak fordi du bygger forretning.
Og tak fordi du er med til at bevise, at små virksomheder er rygraden i dansk erhvervsliv.
Vi glæder os til endnu et år sammen med jer.
Mindre regnskab. Mere forretning.
Rigtig godt nytår. 🥂