Følg os på Facebook, LinkedIn og Instagram, hvis du vil være den første til at få besked om nye funktioner og features, som gør din bogføring nemmere.
Maj 2023
Dinerobot 🤖
Vi suser med på AI-bølgerne og har sluppet vores egen GPT-4 Dinerobot løs i BETA. Chatbotten kan svare på spørgsmål, som du måske tidligere ville have stillet supporten. Den skal ikke ses som en erstatning for vores support, men snarere som et supplement, der kan give dig svar på nogle af de mest simple spørgsmål til bogføring.
Vi sørger hele tiden for at forbedre den, gøre den skarpere og give den mere viden, så du kan få hjælp til dine regnskabsspørgsmål. Robotten er bygget på Dinero-guides og artikler, vi selv har skrevet, men den kan endnu ikke hjælpe med spørgsmål i relation til dit konkrete regnskab.
Posteringslisten 📑
Hvem er det egentlig, der har bogført det her? Hvilken dato bogførte jeg det nu lige? Det er nu spørgsmål, du kan få svar på i din posteringsliste. I forbindelse med den nye bogføringslov er det et krav, at man kan se, hvem der har bogført de forskellige posteringer, så man ved, om det er bogført automatisk eller manuelt. Det gør det ikke til en mindre fed feature for dig. Heldigvis.
Oooog! Nu kan du også finde oprettelsesdatoen for en bogføring – en forespørgsel, vi ofte har fået fra jer brugere. 👇

April 2023
Assistenten 🤖
Kæmpe optursmåned i Dinero – vi har nemlig lanceret et af de assistentkort, som vi har arbejdet længe på. Det nye bogføringskort (læs: bogføring med kun ét klik) er et af de kort, der har fået rigtig meget opmærksomhed af vores AI-team.
Bag kortet har de kodet en model, der på baggrund af dine transaktioner samt dine og andre brugeres tidligere bogføringer laver et kort som gætter på udgifter i banken og kommer med et forslag til, hvordan det skal bogføres.
Du skal ikke trættes med modeller eller andet EDB-snak, men du skal vide, at din bogføring lige pludselig er blevet meget nemmere end nogensinde før. Få tilknyttet din bank til Dinero og hop ind i Assistenten og prøv det af før din nabo!
Fil-match i Assistenten
Du læste rigtigt. Vi gør, hvad vi kan for at gøre bogføringen nemmere inde i Assistenten. Derfor laver vi nu også fil-match. Hvis du tilføjer et bilag til et købsbilag, kommer der nu vores bedste fil-match fra bilagsarkivet, så du ikke skal lede i alle dine kvitteringer.
Du kan se Assistentens bedste fil-match, hvis vi har fundet en fil i bilagsarkivet, som matcher købsbilaget på leverandør, bilagsdato og beløb.
Dinerobotten🤖⚡️
“Bip bop… Sig hej til Dinerobotten
“
Sådan lød det, da vi midt på måneden bød velkommen til en ny i Dinero-flokken; nemlig Dinerobotten.
Chatbotten, som er bygget oven på GPT 4, skal hjælpe med at svare på regnskabsspørgsmål ud fra alle de artikler og den viden, vi har i vores supportunivers. Selvom det er en fed ny verden at træde ind i, så kan den endnu ikke svare på spørgsmål relateret til dit konkrete regnskab. Intet erstatter nemlig helt vores menneske-supportere, der fortsat sidder ved tasterne – men det bliver fedt at lege videre med, hvad teknologien kan gøre for os ⚡️💪🏼
Vi gør klar til ny bogføringslov – ingen sletning af bilag🗑
Vi vil ikke kede jer med alt for mange regler om den nye bogføringslov, men vi kan sige så meget, at du – ligesom med fakturaer – ikke må slette de bilag, du har haft tilføjet til sine bilag.
Derfor er det nu rykket over i papirkurven, så det altid er muligt at finde bilaget igen, hvis du har haft slettet en kvittering, som du har tilføjet til din bogføring.
Inkasso Mægleren x Visma Dinero 🫱🏼🫲🏽
April blev også måneden, hvor vi fik en ny integration til inkassosager. Sig hej til Inkasso Mægleren, der i fremtiden også kan give en mere behagelig inkassoprocess.
Inkasso Mægleren har mange års erfaring med inddrivelse af penge indenfor B2B.
Med Inkasso Mæglerens integration til Dinero er det nemt at få overblikket over ubetalte fakturaer og sende sagen til Inkasso Mægleren.
Under integrationer i dit regnskab kan du se Inkasso Mæglerne og mange andre integrationer, der kan gøre din hverdag nemmere.
Marts 2023
Restbeløb 💲
Betaler din kunde over flere omgange, og vil du gerne sende en faktura eller mail, hvor restbeløbet fremgår? Så er i dag din lucky day – nu er det nemlig muligt at se restbeløbet øverst i linket på fakturaen, og faktisk skriver vi også i påmindelsesmailen, hvad de mangler at betale.
Det gør det nemmere, at du hverken selv skal huske at få rettet beløbet til restbeløbet – og det gør det også mere tydeligt for din kunde, at det kun er restbeløbet, du sender påmindelsen.
Det er en detalje – men selv små ting tæller.
Mobil indsigter 📊
Vi har rettet lidt i dine indsigter på baggrund af alt den feedback, vi har modtaget fra vores brugeres testeri. Blandt andet er det blevet muligt at dele sin indtægtsgraf gennem flere aps, så venner, familie og kunder kan se dine sejre. Derudover har vi haft gang i støvkosten og rettet i design og småting, så systemet fremstår mere skarpt.
Assistenten er ude af BETA 🤖🙌
Assistenten er nu ude af BETA, og det er en kæmpe milepæl for os endelig at kunne fjerne det lille BETA-mærkat. Vi er super tilfredse med, hvad Assistenten kan – og vi mener, at den er med til at gøre livet for mange af jer selvstændige både nemmere og hurtigere. Ret heldigt, når vores mission jo er at fjerne unødig støj og bøvl og hjælpe dig med kun at huske på de opgaver, der er vigtige for dit regnskab.
Du skal nemmere kunne inddrive dine penge fra dine kunder, og bogføringen af dine udgifter skal i fremtiden ske med et klik. Mere om det senere!
Andre nyheder 🔧
- Tidligere kunne brugernes kunder ikke betale med MobilePay, hvis fakturaen indeholdt linjer, hvor antal var 0 eller mindre. Nu har MobilePay ændret lidt på deres restriktioner, så det ikke længere er en begrænsning.
- I Assistenten; hvis vi har fundet en fil, som matcher posteringen med stor sikkerhed, så viser vi filen på posteringen til at starte med. Hvis det så er forkert, så kan du som bruger fjerne bilaget og vælge et nyt fra bilagsarkivet.
Februar 2023
Assistenten 🤖
Assistenten blomstrer langsomt endnu mere op, som fornemmer den forårets komme. Det er er en konstant proces, som du langsomt vil mærke fordelene ved. Nu er der for eksempel et helt nyt assistentkort, der er på udkig efter, om der er bogførte bilag, som du mangler at tilknytte en kvittering eller faktura. På den måde kan du nemt og hurtigt få et overblik over mangler.
Kortet havner i Assistenten, hvis du har godkendt et købsbilag uden at have vedhæftet en fil. Med kortet kan du vælge en fil direkte fra bilagsarkivet og godkende kortet derefter. Det er bare fedt!
Mobilland 📲
Som altid gør vi, hvad vi kan, for at optimere dine forhold på mobilos – uanet om du render rundt med en Android- eller iOS-enhed. Det skal være nemt at lave regnskabet på farten, og i denne måned byder opdateringerne på:
- To nye kort til Assistenten; nemlig Forbind til bank og Genforbind til bank
- MitID-validering (find det under Indstillinger).
- Muligheden for at dele din resultatgraf fra mobilappens Indsigter med dine venner eller kolleger.
- Mulighed for at gemme en faktura som kladde på telefonen. På den måde mister du ikke dit arbejde, hvis du bliver afbrudt midt i dit arbejde på farten.
Andre nyheder 🔧
- Bag kulisserne har vi sørget for, at den generelle brugeroplevelse i mobilappen er hurtigere og bedre.
- Vi har rettet en fejl, hvor filer, der blev uploadet, ikke kunne vise billeder.
- Fejlbeskeder har fået en overhaling, så at du har bedre mulighed for at forstå, hvad der gør, at fejlen opstår, mens du bogfører.
Januar 2023
Validering med MitID 🤖
Safety first! Det er endelig blevet muligt at validere din virksomhed i Dinero med MitID, hvilket skaber endnu mere sikkerhed for dig, din virksomhed – og alle andre virksomheder i det ganske land.
Vi vil gerne værne dig og dine kunder mod bedrageri, og MitID-valideringen gør det sværere at svindle med fakturaer, ligesom MitID-valideringen bliver essentiel for afsendelse af online fakturaer i fremtiden.
For at verificere dig skal du bare gå ind under Firmaoplysninger allerøverst i dit regnskab – og vælge at validere din virksomhed med MitID.
Dinero løn
Har du én ansat i din virksomhed, er det her relevant for dig 👇
Vi har optimeret designet i Dinero Løn, så det er federe at se på og bruge – og så fejl nemmere undgås.
Derudover har vi som altid lavet en masse smårettelser.
December 2022
En lille julehilsen fra Assistenten i Dinero 🤖
Vi har det seneste stykke tid nusset og plejet vores kære Assistent, så vi er helt klar til det nye år.
Det er der kommet de her fede ændringer ud af:
Vi tager nu højde for regnskabsår, så Assistenten ikke længere foreslår at bogføre noget i ikke-eksisterende, lukkede eller slettede regnskabsår.
Vi har også løst lidt fejl på den røde notifikation, så vi tæller korrekt på antal opgaver og kun viser notifikationen, når der rent faktisk er opgaver at løse 😉
Vi sørger desuden for at lukke Assistent-opgaver på transaktioner, der allerede har matches i bankafstemningen. På den måde render vi ikke ind i dobbelte bogføringer.
Registrering af betaling af fakturaer kommer nu også hurtigere ind i Assistenten, så du ikke behøver at genindlæse siden, inden den kommer frem.
Til næste år kaster vi os over et nyt og spændende bogføringskort, hvor vi forsøger at foreslå et tag og et scenarie på baggrund af en banktransaktion.
Mobilland 📲
Slut med ønsker til den gamle julemand – vores Android-udvikler har fikset, at du kan forbinde til din bank via mobil-appen.
Derudover vil vores mobil-app nu understøtte flere linjer i kommentarfeltet ved fakturaoprettelse. Assistenten vil nu også vises på iPad, hvis du bruger Dinero-appen.
Derudover har de rettet en masse småfejl, som gør det mere lækkert og hurtigt at benytte mobil-appen. På den måde kan du bogføre og sende fakturaer på farten nemt og hurtigt.
Andre nyheder 🔧
- Du kan nu nemmere printe din kundesaldoliste og leverandørliste.
- Det er blevet muligt at eksportere dine kontakter, så du kan hente alle dine kunder ud på samme tid.
- Vores API-partnere gør, at der bliver lavet integrationer til Dinero, som kan automatisere og gøre dine processer i Dinero nemmere. Det er nu blevet opdateret i vores ende, så det spiller bedre.
November 2022
Indsigter er endelig kommet til Mobilen 📲
Julen kom tidligt i år, og vores kære mobildrenge leverede den første adventsgave. Vores mål er, at du som bruger får brugbar indsigt i dit firmas økonomi – og hjælp til at træffe beslutninger på baggrund af vores analyse af dine regnskabstal.
I første omgang kan du se indsigter i din graf for resultat plus et indblik i fordelingen af udgifter i valgte perioder. Det næste stykke tid arbejder vi med flere indsigter vedr. kontakter, produkter, likviditet. Desuden pønser vi på et nyt koncept, som vi kalder “målsætninger”.
Slut med grimme mails sendt via Dinero 📨
Fremover ser dine mails mere professionelle ud, når du sender via os. Vores frontend-udvikler har nemlig taget fat i en opgave, som vi længe har villet i gang med. Der er blevet rettet i layoutet på de mails, du sender ud fra Dinero – for eksempel i forbindelse med fakturaer, kreditnotaer, påmindelser m.m. Det betyder, at det nu ser markant mere lækkert ud, når din kunde modtager en faktura fra dig på sin mail.
Få en endnu bedre start med Dinero 🏁
Al den feedback, som vi modtager fra vores brugere, er med til at gøre, at vi kan forbedre oplevelsen for alle. Derfor har vi oprettet et nyt flow til dig, der er helt ny i Dinero. Det nye flow byder på en rundvisning, hvor man lærer at bruge de vigtigste funktioner i Dinero. Vi håber, at det gør det hurtigere og nemmere at komme i gang med Dinero.
Andre nyheder 🔧
- Snart mulighed for at validere sit firma med MitID, som skaber større sikkerhed i Dinero.
- Vi sender nu din log-ind-mail til vores supportere, når du kontakter dem i chatten. På den måde får du hurtigere hjælp.
- Der er rettet i NemBankoverførsel, så du nemmere kan se, hvis der er fejl i bankfelterne.
Oktober 2022
Endnu nemmere betaling med Aiia Pay
Aiia Pay har været sat i søen et lille stykke tid nu. Vi har løbende lyttet til alle jer, der tester, og rettet til ud fra de input. MEN! Nu har vi så også taget hul på de større ændringsforslag, og vores AI-helte har faktisk allerede sørget for, at vi scanner bankfelter og indbetalingskort.
Det betyder, at du sparer tid på alt det kedelige, fordi vi udfylder “kontonr”, “reg nr.”, “kreditor-ID” og “betalings-ref” helt automatisk.
Herudover har de fixet et par skønhedsfejl i bl.a. flowet og indbetalingsteksten.
E-faktura
En anden funktion har også set dagens lys. Nu kan du også sende E-faktura gennem et CVR-nummer (læs: det er ikke længere kun muligt via EAN). Derudover gemmes nye oplysninger automatisk, så du slipper for dobbeltarbejde. Alt sammen detaljer, som gør arbejdsgangen til en bedre oplevelse for dig og din kunde.
Andre nyheder 🔧
Det er nu muligt at ændre beholdning på en rykker, hvis du sender rykkeren efter at have lukket eller tilknyttet ny bank.
September 2022
Nulfaktura 0️⃣
SÅ kan du lave en faktura med en total på 0 kroner i Dinero. Hvornår skal jeg nogensinde bruge det, tænker du måske. Svaret er: Meget sjældent. Men det løser problemer for de virksomheder, som har kunder, der benytter gavekort og derfor samlet går i nul. Eller hvis en virksomhed af den ene eller anden årsag har givet 100 procent rabat. Så betragt det som en gave fra os til dig.
Moms har fået nyt design
Vores største ønske er altid at gøre det nemmest muligt for dig som bruger at arbejde i Dinero. Derfor sørger vi for, at ændringer hos fx Skattestyrelsen tilsvarende skal ændres i Dinero.
Skattestyrelsen har ændret design på momsopgørelsen og rykket rundt på rubrikkerne, sådan at linjerne er opdelt i (1) Handel i Danmark, (2) Handel i udlandet og (3) Energiafgifter.
Derfor har vi tilsvarende ændret vores momsrapport-design.
Mobilland 📲
Vores mobiludvikler har haft hurtigskoene på – og endnu flere herligheder er klar.
- Nu kan du oprette en faktura på 0 kroner – fx smart ved indløsning af gavekort
- Du kan også søge via telefonnummer og CVR-nummer i kontaktlisten
- Eller udfylde referencefeltet ved EAN-udsendelse automatisk ud fra kontaktens att.-felt
- Opleve en forbedret momsopgørelse, hvis du ikke er forbundet med Skattestyrelsen
- Se en federe designoplevelse i dark mode
- Lægge mærke til den helt opdaterede “+”-knap (the magic button; aka din genvej til det meste)
Andre nyheder 🔧
- Kassekladden viser nu saldo på konti.
- Assistenten bliver klogere og klogere, hvilket betyder, at endnu flere får glæde af gode forslag og nemmere bogføring.
August 2022
Bankafstemning 🏦
Sommerferien er officielt ovre, og der er fuld fart på udviklingen. Bankafstemningen er blevet optimeret, så den nu er hurtigere til at matche de bilag, som er bogført. Du vil opleve, at bankafstemningen arbejder næsten ligeså hurtigt, som du selv gør.
Nemmere at sende til inkasso 👨🏻✈️
Alle har ret til at få penge for udført arbejde, og vi håber selvsagt, at du undgår at komme så langt, at nogen skal sendes til inkasso. Skulle det alligevel være tilfældet, byder der nu på mere simple trin, så vi sikrer, at du får al information med, når du skal sende en kunde til inkasso.
Af med hatten – der er nyt i appen 🎩
Vores udviklere jerner lige nu afsted for at forbedre fakturaoplevelsen. Denne gang har de tilføjet udregning for rabat og rettet en række mindre fejl og nedbrud. Det er blevet nemmere at se varelinje, og nu vises kommentarer i oversigten.
Og vil du gerne ændre rækkefølgen for fakturalinjerne i los mobilos, kan du gøre det nemt ved drag & drop (altså ved at trække og slippe). Hop ind i appen og oplev alle de nye lækre ting.
Juli 2022
Inkassosag efter første rykker 💸
Bøvler du med at få dine penge i hus? Nu kan du alle allerede efter første rykker oprette en inkassosag i Dinero, så forsøget på at få dine længe ventede penge retur kan starte tidligere. I Dinero har det først været muligt at oprette en inkassosag efter 2. rykker – meeen, det hører fortiden til!
Vi sørger selvfølgelig stadigvæk for, at du overholder alle love og regler for at sende en rykker. Derfor kan du også kun sende en rykker, hvis der er sendt en rykkervarsel med i fakturaen – ligesom du først kan sende kunden til inkasso ti dage efter afsendelsen af 1. rykker.
Fakturaflow til mobil-appen 📲
Der er blevet lagt rigtig mange tanker, utallige test og kræfter i at lave et fakturaflow, som gør det hurtigere og nemmere at oprette en faktura på farten. Det er en kæmpe stor ændring i måden, som man laver en faktura i mobil-appen – og som med så mange andre store ændringer, kræver det naturligt også tilvænning.
Flowet er blevet mobilvenligt, hvilket betyder, at du kommer igennem flere små trin og ender med den færdige faktura. Det er baseret på tilbagemeldinger fra vores mange testere, og vi tilpasser selvfølgelig løbende, som flere idéer og tilbagemeldinger kommer ind.
Andre nyheder 🔧
- Vi har opdateret vores design flere steder i appen, når du skal vælge dato. Du slipper for gamle datovælgere, der ikke slår igennem. På den måde kan du arbejde endnu hurtigere, når du bogfører.
- Assistenten, din nye regnskabshjælper, er blevet endnu bedre til at give dig forslag til bogføringer fra din bank. Den bliver konstant klogere.
- Team Jumbo-Visma vandt Tour De France – tak for besøget, Vingegaard 🫶
Juni 2022
Skattetesten – Skal du rette din skat for tidligere år? 💸
Nu kan du finde svaret ret hurtigt. Vores nye skattetest giver dig nemlig mulighed for at teste, om du har fået indberettet alle dine tidligere skattetal korrekt. Vi synes, at det er en kæmpe skam, at flere virksomheder hvert år ender med store bøder for forkerte indberetninger på oplysningsskemaet.
Skattetesten er et nemt og simpelt værktøj, hvor vi ud fra dine indtastninger til nogle spørgsmål beregner, om du har fået indberettet det korrekte, for lidt eller for meget til Skattefar.
Den nye test virker i første omgang for personligt ejede virksomheder (dog ikke I/S), der endnu ikke har fået hjælp af Dineros værktøj, Skatteopgørelsen. Har du købt Skatteopgørelsen, får du altså vist Skattetesten for de år, hvor du ikke har købt Skatteopgørelsen.
Har du betalt for meget eller for lidt, kan du bruge Skatteopgørelsen, vores avancerede beregner, til at få beregnet og serveret de helt korrekte tal (og blive guidet til, præcist hvor de skal sættes ind i oplysningsskemaet.)
Zoom-funktionen – nu liiidt mere brugervenlig 🔎
Vi lancerede første gang vores Zoom-funktion for et halvt år siden – og vi erkender, at vi ikke ramte den lige i rø*en. Derfor har vi rettet zoom-funktionen i Assistenten, Bilagsarkiv, Kassekladde, Bilagsoversigt og i dit købsbilag. Her vises zoom-muligheden, som du kender den fra før; dog er zoom-boksen lavet lidt større og gjort firkantet, ligesom zoom-styrken er reduceret lidt.
Købsbilag:
Zoom fungerer nu på den måde, at der vil fremgå “+” og “%”-knapper i handlingsbaren, når man fører musen hen over et bilag. Det betyder, at du kan zoome ind og ud på bilaget. Derudover kan du trække det zoomede bilag rundt, så du kan bogføre, samtidig med at du kan se tallene.
Flere e-mails på kontakter 👨👩👧
Vi lever i 2022, og selvfølgelig skal det være muligt at tilføje flere mails til en kontakt. Derfor er det nu muligt for dig at have flere mails tilknyttet en kontakt. Det betyder, at du ikke behøver komme skrive en alternativ mail i CC-feltet eller indtaste den manuelt, hver gang du sender en faktura.
Andre nyheder 🔧
- Det har tidligere kun været muligt at sende en faktura på SMS – men nu kan du også sende en ordrebekræftelse på SMS. Det kan forhåbentlig gøre det nemmere for dig og dine kunder at lave en handel.
- Det er nu ikke længere muligt at oprette en konto, som har samme kontonavn som en eksisterende konto. Det gør dit regnskab mere overskueligt og trygt, da du ikke risikerer at bogføre på forskellige konti.
Maj 2022
Har din kunde set din faktura? 📈
Der var engang… Ej, spøg til side. Men! Tidligere var det kun muligt at tracke, om din kunde havde set sin faktura, hvis du havde sendt fakturaen på mail. Nu kan du også se det, hvis kunden har printet eller downloadet fakturaen. Det betyder, at du endnu hurtigere ved, om kunden har modtaget din faktura.
Nyt fakturaflow til mobil-appen 📲
Det superseje mobilteam er på trapperne med et fedt fakturaflow, som gør det meget nemmere for dig at sende en faktura fra telefonen. Det er både blevet mere brugervenligt – og mere telefonvenligt. Nu bliver det nemlig mere intuitivt at lave en faktura på farten, så du får mere tid til at tænke på din virksomhed frem for at bakse med administration.
Andre nyheder 🔧
- Ændringer til bankoverførsel gør nu den det nu endnu nemmere for alle brugere at gøre – også for dem, hvis bank har opsat regler, der kan blokere.
- Vores værktøj, Skatteopgørelsen, fik en opfriskning for et par måneder siden og husker nu de opgaver, du har klaret, hvis der er fundet fejl i regnskabet.
- Nu kan du give supporten adgang til dit regnskab direkte fra din telefon.
April 2022
AiiaPay 📑
Vi har udvidet vores samarbejde med Aiia, som er dem der allerede leverer data til din bankafstemning i Dinero. Det betyder, at det er endnu lettere for dine kunder at betale dine fakturaer, ligesom du får mulighed for at sætte regninger til betaling inde fra Dinero.
Gør det nemmere for dine kunder
Vil du have dine penge hurtigt og sikkert i kassen, er det smart at gøre det nemt for dine kunder at betale – og det sikrer den nye funktion i højere grad.
Med AiiaPay kan dine kunder nemlig trykke “Betal med Nem Bankoverførsel” direkte fra fakturaen. Herefter viderestilles de til Aiia, hvor de kan betale med NemID eller Mit ID – alt sammen direkte fra telefonen, så de klare det, så snart de åbner fakturaen på mail eller SMS.
Betal dine regninger fra Dinero
Når du fremover bogfører et kreditkøb i Dinero (dog kun fra danske leverandører), får du mulighed for at sætte regningen til betaling med det samme.
Du uploader et bilag, vi scanner det, udfylder alle oplysninger og foreslår, hvordan det bør bogføres. Til sidst kan du også sætte regningen til betaling i din netbank, uden at du skal logge ind i netbanken før eller efter bogføring.
Når du klikker på “Godkend og betal”, bogføres bilaget i Dinero, og du viderestilles til Aiia, hvor beløb og øvrige oplysninger er taget fra.
Assistenten 🧑🏼⚕
Med visionen om at gøre regnskab endnu nemmere og mere tidsbesparende fortsætter vi i hastige skridt med at give assistenten hjernekapacitet. Slip for at bruge tid på bogføring af dine private hævninger, b-skat og renteudgifter manuelt – Assistenten kommer dig til undsætning.
Nu kan du nemlig se frem til en masse lækre skabelonforslag i Assistenten. Kortene kender du måske i forvejen – det er dem, som kan bruges til at bogføre ved et simpelt tryk på den grønne knap.
Det nye er, at de i stedet kommer fra AI-afdelingens nye Machine Learning-model, så du fremover vil opleve, at bogføring af renter, privathævninger og B-skat klares af Assistenten. Det eneste, du skal gøre, er at trykke på den lille grønne knap og se det blive bogført.
Marts 2022
Skatteopgørelsen 📑
Vi har givet Skatteopgørelsen en kæmpe overhaling, der gør det nemmere og endnu hurtigere at indberette dit skattemæssige resultat, såfremt du er ejer af en personligt ejet virksomhed.
Skatteopgørelsen er en billig løsning og et godt alternativ til din revisor. Med Skatteopgørelsen får du det skattemæssige resultat med det samme, og du skal blot sørger for at kopiere tallene ind på skat.dk.
Chat på Android 📱
Det er nu blevet muligt at chatte med os fra mobil-appen på din Android-telefon. Hver dag fra kl. 8-23 vil det være muligt at skrive til chat-supporten, hvis du støder ind i problemer.
Februar 2022
Logbuy BtB 💰
En verden fuld af BtB-rabatter til dig og din virksomhed, så I kan få de bedste rabatter hurtigst muligt.
Vi har udvidet samarbejdet med LogBuy, så der nu er endnu flere fordele til dig og din virksomhed. På den måde kan du spare besværet med selv at skulle finde gode rabatter, da du får dem serveret direkte i portalen.
Du får blandt andet rabatter på dine transportudgifter, fx benzin, fremtidige forretningsrejser og meget mere.
Bankafstemning matches 💡
Bankafstemningen har fået endnu mere hjernekapacitet.
Vores kære udviklere har sørget for, at den nu kan matche endnu bedre, og det nu er endnu nemmere at bankafstemme løbende, som du bogfører. Du vil opleve, at der er endnu skarpere forslag til det bogførte bilag og transaktionen i banken.
Andre ting 🔧
Assistenten på mobil-appen understøtter nu registrering af betaling af kreditnotaer – både ind- og udgående. Det er faktisk første gang, kreditnotaer på nogen måde har være understøttet i mobil-appen.
Januar 2022
Assistenten til mobil-appen🧑🏼⚕
Din yndlings mobil-app understøtter nu også enkelte dele af Assistenten, som du kender det fra computeren.
Du vil gennem Assistenten i mobil-appen kunne sende påmindelser og rykkere til dine kunder. Inden længe vil du også kunne bogføre renteudgifter, b-skat, private hævninger og registrere betalinger på dine salgsfakturaer.
Med Assistenten på mobilen kan du lave større dele af dit regnskab, mens du er på farten, uden at det tager mere tid eller bliver mere kompliceret. Assistenten hjælper dig med at holde dit regnskab opdateret løbende.
Vibrant 📱💳
Med Vibrants betalingsapp kan du modtage betalingskort i din virksomhed gennem din Android-telefon. Det er ikke muligt at modtage betalingskort via iOS – og det vides endnu ikke, hvornår det bliver muligt.
Og med Vibrants integration til Dinero kan du bruge mere tid på det, du elsker, og mindre tid på regnskab.
Kort sagt kan du bruge din Android-telefon som betalingsterminal, hvor det samtidig bogføres automatisk i Dinero.
Andre ting 🔧
- Det er blevet endnu nemmere at se, hvor indbetalinger fra MobilePay kommer fra.
December 2021
Assistenten (beta) 🧑🏼⚕
I december har vi fortsat haft stort fokus på din nye Assistent.
Du kan nu sende påmindelser og rykkere for dine salgsfakturaer, forbinde Dinero med din bank, bogføre renteudgifter, b-skat og private hævninger. Derudover kan du også registrere betalinger på fakturaer.
Vi er selvfølgelig først lige startet op, og vi har rigtig mange idéer til Assistentens fremtid.
Send SMS med mobil-appen 📱
Ligesom vi i sidste måned gjorde det muligt for dig at sende dine salgsfakturaer til dine kunder i en SMS på din computer, har vi nu fået den samme funktion i vores mobil-app.
Når du har fundet din faktura i mobil-appen og trykker “mail”, kan du nu også vælge “Send som SMS”. Så sender vi fakturaen til kundens telefon, samtidig med vi sender en e-mail afsted.
SMS-funktionen er allerede brugt af mange brugere. 98% af de afsendte SMS’er bliver åbnet, og ud af dem bliver 90% åbnet indenfor tre minutter. På den måde hjælper det dig til at få dine penge hurtigere hjem i kassen.
Andre ting 🔧
- Du kan nu også se banktransaktionen i Assistenten
- Opdaterede fejlbeskeder i Assistenten
- En mere stabil mobil-app
November 2021
November måned er en exceptionel god måned hos os i Dinero – og dig! Vi har lanceret flere længe ventede funktioner
Assistenten (beta) 🧑🏼⚕️
I Dinero har vi altid fokus på de smarte løsninger og høje ambitioner. Vi har forsøgt at gentænke os selv og alle andre – endnu en gang.
Vi har udviklet din nye bedste regnskabs-ven, Assistenten. Den er sat i verden for at gøre dit liv lettere og mere effektivt og dermed reducere mængden af tid, du bruger på dit regnskab – uanset om du foretrækker at bruge computer eller smartphone.
Assistenten er et opgavecenter, hvor du finder alle de opgaver, som ikke er løst i dit regnskab. Tidligere skulle du selv finde ud af, hvad du manglede at gøre, men Assistenten er proaktiv og fortæller dig, hvad der skal ske. Og så får du altid mulighed for at udføre en konkret handling.
Du kan selv prøve Assistenten her og læse et udførligt blogindlæg om her.
Købsbilag på mobil 📱
Nu kan du bogføre dine købsbilag direkte på telefonen. Det er noget vi har stilet efter længe og endelig kan vi tage endnu et skridt mod nemmere regnskabsføring.
Du kan nu bogføre købsbilag direkte fra Dinero-appen på din telefon – nemt & hurtigt. Tag et billede af din kvittering med appen – og i løbet af cirka 30 sekunder er den bogført.
I videoen viser vores iOS-udvikler Jacob, hvor nemt det er ⬇️
SMS 📱
🎵 I’m sending you an sms 🎵
Du kan nu sende fakturaer, påmindelser og rykkere som sms’er, så dine kunder ser dem med det samme – og forhåbentlig betaler lige så hurtigt.
Det er dejligt nemt. Vi har tilføjet en boks, du skal klikke af, når du har trykket ‘Send som’ på fakturaen, som du plejer. Her skal du bare tilføje nummeret for at få kundens telefon til at bimle – hvis kunden er oprettet med et mobilnummer, tilføjer vi det selvfølgelig automatisk for dig. Herefter er det bare at trykke på ‘Send’ og vente på betalingen 💰
Det er en Dinero Pro feature, men så snart du har Pro, kan du bruge den lige så tosset du vil
Zoom 🔍
Småt er godt – det er altså også rart at kunne se noget!
Derfor har vi smidt en lup ind i visningen af bilag, fx bilagsoversigten.
Når du kører musen henover en linje, og et bilag kommer frem på skærmen, så bliver musen til en lup, så du rent faktisk kan se, hvad du kigger på.
Oktober 2021
Se indtægter fordelt på kunder 📈
Nu kan du få et bedre overblik over, hvilke kunder du sælger mest til i forskellige perioder.
Vi har tilføjet en kolonne på kontaktoversigten, hvor vi har regnet dit totale salg til hver kunde i den valgte periode ud.
Vil du gerne ind og blive klogere på dine kunder, så log ind på dit regnskab, og tryk “Kontakter” i menuen til venstre. Bemærk, at du kan sortere listen ved at trykke på “Total salg” samt vælge anden periode i datovælgeren på toppen af siden.
Gjort momsrapporterne hurtigere 🏃🏼♀️💨
Vores skønne udviklere har strammet et par møtrikker og smurt kæden på den maskine, der indlæser dine momsrapporter. Den har samtidig fået ekstra meget kul på, så det kører lynhurtigt for alle.
Skift mellem bankkonti på overblikket 🏦
Hvis du har flere bankkonti forbundet til Dinero, så læs lige hurtigt med her.
Vi har hørt fra mange af jer, at det ville være meget brugbart at kunne skifte mellem sine bankkonti på overblikket. Den bøn har vi hørt.
Så hvis du har flere bankforbindelser i bankafstemningen, kan du nu skifte mellem dem på overblikket. Det betyder, at du nu kan se status på den bankkonto, du helst vil se.
Andre ting 🔧
- Opdateret og forbedret filvisning i bilagsarkivet
- Gjort overblikket hurtigere.
- Mulighed for at oprette en Dinero-bruger med Google-login.
September 2021
Mailudbakke 📬
Vores udviklere har endnu engang tryllet 🧙🏼
Vi har tilføjet en ”mailudbakke” på hver enkelt faktura. Det betyder, at du nu kan se den præcise mail, du har sendt sammen med fakturaen.
Mailudbakken finder du inde på den enkelte faktura, så du hurtigt kan se, om der var noget særligt med rabat, betalingsbetingelser eller andet vigtigt.
Læs mere om mailudbakken her.
En status på din kommende virtuelle regnskabsassistent 🤖
De sidste par måneder har vi brygget på din kommende virtuelle assistent. Det er et stort projekt, som vi glæder os utrolig meget til at vise frem.
Vi har selv ret store tanker om, hvad Assistenten skal kunne i fremtiden. Hvis vi skulle give jer alt det, vi kunne tænke os på, én gang, skulle I desværre vente længe endnu.
Derfor har vi besluttet at udgive en mere simpel version inden længe og derefter udgive nye og endnu sejere ting løbende. I første version vil vi hjælpe med at sende fakturapåmindelser og rykkere ud til dine kunder.
Har du ikke set Theis forklare konceptet endnu? Så se ham forklare det lige her.
Mindre forbedringer 🔧
- Bedre søgning og bilagshåndtering i bilagsarkivet
- Bedre performance af Android-appen.
- Små layoutændringer i iOS-appen.
- Og mange andre forbedringer, der får dit yndlingsprogram til at køre endnu bedre
August 2021
Tag flere billeder, og saml dem i én PDF 📱
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi har på fornemmelsen, at der er mange af vores brugere, der bliver glad for vores nyeste opdatering af Dinero-appen.
Nu er det nemlig slut med at skulle finde på kreative omveje, når en faktura eller en regning fylder mere end én side. Det betyder, at du nu kan tage alle de billeder, du vil, samle dem i ét bilag og uploade det til Dinero – klar til at blive bogført.
En status på din kommende virtuelle regnskabsassistent 🤖
I august er der blevet videreudviklet på livet løs på din kommende virtuelle regnskabsassistent. Vi glæder os endnu mere til at byde assistenten velkommen – og vi er stadig sikre på, at I bliver bedste venner.
Ambitionerne med Assistenten er heller ikke blevet mindre siden sidste opdatering. Vi er nemlig blevet meget klogere på, hvordan den skal guide dig gennem bogføringen på den bedst mulige måde.
Registrér, at en faktura er sendt manuelt 📬
Hvis du indimellem sender fakturaer til dine kunder udenom Dineros, kan du sikkert nikke genkendende til, at det kunne trigge ens OCD, at det alligevel så ud som om, at fakturaen ikke var sendt til kunden.
Det har vi nu fikset! Det betyder, at du nu kan registrere, at fakturaen er sendt gennem din egen mail. Det eneste, du skal gøre, er at downloade fakturaen, hvorefter du bliver spurgt, om du har tænkt dig at sende fakturaen via din egen mail eller på anden vis. Voila!
Juli 2021
Indberet din moms direkte fra mobilen 📱
Ja, du læste rigtigt. Som det første regnskabsprogram kan vi nu tilbyde, at du kan indberette din moms direkte fra mobilen. Indberet den fra sofaen, fodboldkampen, værkstedet eller hvor du end foretrækker det. Se mere i videoen
under eller læs mere om det i dette link.
Udover indberetning af moms er det, efter scanning af et bilag, nu også muligt at zoome ind på bilaget, inden du uploader det. Begge funktioner er tilgængeligt på begge vores mobil apps, som kan downloades her:
iPhone app | Android app
Din virtuelle assistent 🙋♂️
Vi er på vej med en stor forbedring, og vi er sikre på, at den vil gøre dit regnskabsliv markant nemmere.
En virtuel regnskabsassistent. Vi udvikler på livet løs, og selvom den ikke er helt klar endnu, vil vi gerne fortælle dig lidt om den.
Kort fortalt vil assistenten proaktivt fortælle dig, hvad du skal gøre for at være up to date med dit regnskab. Det betyder, at du ikke selv skal holde styr på, om du mangler noget.
Assistenten kan eksempelvis fortælle dig, når der er:
- bilag og bankposteringer, der mangler at blive bogført
- kunder, der skal rykkes
- frister, der skal overholdes
- fakturaudsendelser, der er fejlet og skal håndteres
- indstillinger og regnskabsting, der kan opsættes mere hensigtsmæssigt og meget mere
Assistenten tillader, at du kan foretage flere af disse handlinger af gangen, så du kan spare (endnu) mere tid.
Men assistenten er meget mere end det. Den tør fx at gætte på, hvordan et bilag eller en bankpostering skal bogføres. Den hjælper dig med at klare din bankafstemning, og når I har lært hinanden at kende, tør den også at bogføre dine bilag og bankposteringer automatisk, mens den også vil påminde og rykke dine kunder automatisk. Derudover kommer assistenten med gode råd til, hvordan du bedst muligt kan drive din forretning.
Vi forventer at gå i luften med den første version i løbet af august, og vi håber, at du vil tage godt imod din nye assistent!
Support fra 8 – 23 til Total-brugerne 👩💻
Dinero Total-brugerne har nu også chat- og mailsupport fra 8 – 23 årets 365 dage om året.
Forbedret scanningsmotor 🔎
Vores bilagsscanner, der scanner og automatisk udfylder information fra de bilag du uploader til Dinero, har fået sig en opgradering. Kort og godt: Du skulle meget gerne opleve, at maskinen er blevet endnu bedre.
Juni 2021
Meget bedre håndtering af momsperioder
Tidligere var dine momsperioder afhængig af dit regnskabsår. Sagt på en anden måde: Var du i dit 2021 regnskab, kunne du kun se momsperioder tilhørende 2021. Lidt dumt, for 2. halvår og 4. kvartal 2020 skal fx først afregnes i 2021, hvilket betød at du skulle skifte regnskabsår til 2020 for at afregne din moms for de perioder.
Ja, det var dumt – det erkender vi gerne. Derfor har vi også rettet det til. Fremover hopper du altså bare ind på dine momsangivelser, så kan du se dem alle på én gang og spare unødvendige klik og værdifuld tid 💪
Apropos moms har vores udviklere har gjort klar til, at du kan indberette moms fra vores mobil apps. Det bliver frigivet i løbet af juli.
Små, men vigtige rettelser ❤️
Ligesom i alle de øvrige måneder er der igen masser af småforbedringer til Dinero. De er vigtige – for med 70.000 Dinero-brugere, er det meget tid og mange klik, der spares, hver gang vi gør noget lettere. Her kommer et udpluk af dem:
- Browserens autoudfyld på inputfelter er fjernet (det var irriterende!)
- Scroll i bankposteringer er blevet meget bedre (mest til dem, der har mange posteringer)
- Rettet en visningsfejl i kassekladden, hvis man har posteringer i udenlandsk valuta
- Søgningen i bankposteringer havde udfordringer med at bruge komma som decimalseparator. Det er nu fikset
- Måneds slideren i bankposteringer er blevet noget pænere, hvis man har bankposteringer for mange år
- Dinero har fået et lidt nyt look. Nye skrifttyper og logoer er kommet til
- Mulighed for at kopiere et beløb fra bankposteringer til udklipsholderen
- Vores mailskabelon har fået en overhaling. Så nu sikrer vi, at der ikke længere står “Kære xxx”, hvis du ikke havde angivet en kontaktperson på firmaet, du sælger til. Er der ikke en kontaktperson på firmaet bruger vi i stedet firmanavnet.
Opdaterede satser for småanskaffelser
Folketinget har vedtaget nye satser for småanskaffelser. Den nye sats for 2021 er 30.700 kr. ekskl. moms – før var den 14.100 kr. ekskl. moms.
Vi har selvfølgelig opdateret Dinero, så den rigtige sats fremgår alle de rigtige steder 💪
Småanskaffelser er ting, du bruger i din virksomhed. Computer, telefon, skærm, m.fl. Før skulle disse ting bogføres som et aktiv, hvis de kostede mere end 14.100 kr. ekskl. moms. Nu er den grænse hævet og det gør bogføringen noget lettere for dig – samtidig med, at det også kan trækkes fra med det samme.
Så står du og skelner mellem en computer ved den tidligere grænse, behøver du ikke længere tøve.
Ny og hurtigere revisorside 💨
Den side, hvor du tilføjer din revisor eller bogholder, er lavet om. Udover at den er blevet markant flottere, er den også blevet meget meget hurtigere. Så nu tager det altså ikke så lang tid at søge vores lange liste igennem for at finde din revisor.
Maj 2021
Ny og markant forbedret bilagsscanner til mobilerne 📱
Vores mobil apps har begge fået en ny og markant forbedret bilagsscanner. Den er blevet meget skarpere og hurtigere til at finde dokumentet (bilaget) og dermed også tage billedet, så du hurtigt kan komme videre.
Har du endnu ikke vores mobil app, kan de hentes her: iPhone app | Android app
Udskudt frist ⏰
Som følge af corona virussen er fristerne for årsrapport for selskaber (IVS og ApS) samt fristen for oplysningsskema (tidl. udvidet selvangivelse) for personlige virksomheder (enkeltmandsvirksomhed, PMV og I/S) udskudt.
Selskabers årsrapporter (med afslutning 31/12/2020) skal afleveres senest 30. juni (før 31. maj), mens oplysningsskemaet skal afleveres 1. september (før 1. juli). Begge dele er rettet i Dinero, så de korrekte frister fremgår for dig.
Husk du kan få hjælp til begge dele gennem Dinero. Hjælpen til selskaber findes her, mens hjælpen til oplysningsskemaet findes her.
Fjernet begrænsning på 5 sider
Når du før uploadede et bilag og valgte det ved bogføring af et bilag, kunne du i Dinero kun se 5 sider, men hele filen var uploadet og alle sider kunne ses, når filen blev downloadet. Den begrænsning er nu fjernet så du nu kan se alle sider ind i Dinero.
En lille teaser…. 🎉
Vi kan desværre ikke sige så meget endnu, men vi arbejder rigtig meget på funktioner, der med garanti vil spare dig tid. Det rimer på automatisk bogføring og forbedrede arbejdsgange. Måske du kan finde mere information på vores roadmap.
Pointen er, at vi arbejder rigtig hårdt på det, men gode ting tager tid. Men vi forventer snart, at vi kan vise den første udgave frem.
April 2021
Dynamisk udregning af kontoudtog
Inde på dine kontakter ligger et kontoudtog, hvor du fx kan se hvor meget du har solgt til en given kunde, se ubetalte fakturaer og meget mere. Det er ikke nyt, men det er nyt, at vi nu udregner og viser dig indtægter og udgifter for den periode du vælger.
Bogføring af udgifter i udenlandsk valuta 💵
Vi har sluppet en kæmpe forbedring løs på købsbilag. Det er nu muligt at bogføre et købsbilag i anden valuta end DKK. Det betyder, at du fremover slipper fuldstændig for, at skulle sidde med lommeregneren eller vente på at pengene bliver hævet på bankkontoen, før du kan bogføre bilaget.
Men denne forbedring bogføres bilag i den valuta regningen er udstedt i, og når pengene bliver hævet på din bankkonto, taster du bare beløbet ind og så udregner og bogfører vi også automatisk den eventuelle valutakursdifference ❤️
Corona slutafregning
Har du modtaget kompensation i forbindelse med coronavirussen, er det tid til at indberette hvad dit regnskab rent faktisk endte med, i den periode du modtog kompensation.
Derfor har vi udvidet vores “Coronahjælp” med de nødvendige filer til din slutafregning.
Marts 2021
Søgning i bankposteringer 🔍
En kæmpe upgrade til vores bankafstemning 🙌
Vi har tilføjet mulighed for at søge i bankposteringer, så du fremover har et meget lettere og større overblik over bankposteringerne i din virksomhed. Du kan både lave en enkel søgning (tekst), men også en udvidet søgning med de muligheder du ser nedenfor.
Opdateringer til vores mobil apps 📱
Ligesom i de øvrige måneder, er der også i denne måned opdateringer til begge vores mobil apps. Med i denne opdatering er der endnu flere forbedringer til Dinero Total, søgning i bankposteringer samt et forbedret og enklere design.
Du kan hente vores apps her: iPhone app | Android app
Skattestyrelsen åbnede sluserne
I starten af marts åbnede Skattestyrelsen for vores allesammens årsopgørelse. Her skal ejere af enkeltmandsvirksomheder, personlige mindre virksomheder og interessentskaber udfylde et oplysningsskema (tidl. udvidet selvangivelse), der viser hvor de har tjent i løbet af 2020.
Derfor har vi selvfølgelig også åbnet for vores Skatteopgørelse, hvor vi beregner alle tal og giver alle oplysningerne til oplysningsskemaet – lige til at plotte ind på skat.dk.
Ved du ikke hvad Skatteopgørelsen er, kan du læse mere her.
Sortering på kolonner på kunde- og leverandørsaldolister
Vi har tilføjet muligheden for at sortere på alle kolonner – før var det kun sorteret alfabetisk. Nu kan du fx klikke på “Saldo” og få vist de kunder, der skylder dig fleste penge.
Februar 2021
Store momsforbedringer 🙌
I februar har vi forbedret vores moms-modul markant. Mange af nedenstående forbedringer kræver, at du har integreret dit Dinero regnskab med Skattestyrelsen – bare rolig, det er ikke farligt eller besværligt. Det betyder bare, at du kan nøjes med at trykke på en knap, når momsen skal indberettes. Der indberettes selvfølgelig intet automatisk. Læs mere om integrationen her.
Nå, nogle af de fede moms forbedringer er:
- Vi sender dig en mail, hvis du har trykket på “Overfør til skat.dk”, men glemt at godkende din indberetning hos Skattestyrelsen – det sparer dig for fejl og eventuelle bøder
- Vi henter og opdaterer automatisk din momsperiode. Dvs. når der sker ændringer i hvor ofte du skal afregne moms (fx går fra kvartalsvis til halvårlig afregning), så fortæller vi dig, at det er sket og ændrer det tilmeld også automatisk for dig – slut med at arbejde hårdt, for så til sidst at finde ud af, at du alligevel ikke skal indberette nu
- Generelt forbedret brugeroplevelsen – herunder med hjælpetekster og vejledning.
Indberetning af EU-moms
Nu vi er ved moms, så hvorfor ikke også lave endnu en markant forbedring til denne del? Indberetning af EU-moms skal du lave hver måned, hvis du sælger til virksomheder placeret i andre EU-land end Danmark. Før skulle du kopiere og indsætte i jeg ved ikke hvor mange kolonner. Det er slut nu.
Nu har vi nemlig sørget for, at du kan downloade en fil med ALLE oplysninger og importere den hos Skattestyrelsen. Så er tallene indberettet. Smart, ikk’?
Små, gode forbedringer 💪
Jeg ved godt, at jeg har skrevet det flere gange, men jeg synes også de små forbedringer skal hyldes. Derfor kommer her en liste over nogle af de småting, som vi har forbedret i februar:
- Onboarding oplevelsen til at komme på vores integration til kreditkortbetaling
- Fejlbeskeder. Det skal altid være let for dig at komme videre, hvis du oplever noget uhensigtsmæssigt. Derfor har vi haft fokus på vores fejlbeskeder, så de hjælper dig godt videre
- Log ind oplevelsen er forbedret markant
- Indsat genveje – fx i faktura designeren, så du altid kan komme let og hurtigt videre til de relevante steder
Januar 2021
Corona hærger stadig…. 😰
Desværre. Men ikke desto mindre ligger det os dybt på sinde, at hjælpe de virksomheder, hvis økonomi er hårdt ramt af krisen, godt igennem den. Derfor har vi opdateret vores corona-beregnere til de nye regler, så det er nemt og enkelt at søge om kompensation.
Kæmpe nyhed: Gratis oprettelse af erhvervskonto til Dinero Total 🥳
Hvis du ikke allerede har set det, har vi indgået et erhvervskonto samarbejde med Nykredit. Prisen er for Dinero Pro-brugere 1.000 kr. i oprettelse og 99 kr. om måneden.
Dinero Total-brugere har nu mulighed for at få gratis oprettelse af en erhvervskonto – samtidig med, at vi i Dinero Total os af hele dit bogholderi. Lyder det som noget for dig?
Opdateringer til vores mobile apps 📱
Ligesom i de øvrige måneder, er der også i denne måned opdateringer til begge vores mobil apps. Med i denne opdatering er der endnu flere forbedringer til Dinero Total, men også andre forbedringer som fx mulighed for at slette et bilag i bilagsarkivet, aktivere MobilePay Invoice-integrationen og mange flere gode ting.
Du kan hente vores apps her: iPhone app | Android app
December 2020
Håndtering af brexit 🇬🇧
Storbritannien forlader EU d. 1/1/2021. Det betyder også en regnskabsmæssig ændring i, hvordan salg og køb til og fra britiske lande skal bogføres. Det har vi brugt tid på at få gjort klar, så alt spiller fra d. 1. januar. Og det gør det. Så jeg tror ikke vi behøver at sige mere end: Der er fuldstændig styr på det. Du skulle bare lige vide det.
Klar til et nyt år 🎊
Ikke overraskende er det en tilbagevendende opgave, at vi hvert år skal gøre klar til et nyt kalenderår. Der er opdaterede skattesatser, regnskabmæssige deadlines og mange flere ting, der skal opdateres. Det tager tid – men er selvfølgelig ikke din bekymring. Igen vil jeg bare sige: Der er styr på det og igen skulle du bare lige vide det.
Opdatering til vores mobil apps 📱
Forbedringer til nye MobilePay-brugere
I Dinero kan du give dine kunder mulighed for at betale dine fakturaer med MobilePay. MobilePay-produktet er særligt relevant over for private kunder, der gang på gang viser betalingsvillighed, hvis det er nemt. Og det er det. Så har du endnu ikke aktiveret muligheden for MobilePay, bør du overveje at gøre det. Du kan læse mere her.
Nå, til sagen. I samarbejde med MobilePay har vi lanceret en ny og forbedret oplevelse, når du kommer ind som ny kunde. Det var for lidt bøvlet og besværligt. Meget bøvl og besvær er fjernet nu – og det håber vi også du oplever, så du hurtigt kan komme i gang med at tilbyde dine kunder denne mulighed.
November 2020
Kæmpe nyhed: Dinero Total! 🎉
I november fik vi lanceret noget, vi har arbejdet på rigtig længe: Dinero Total. Vores nye all inclusive service, hvor vi står for alt med dit regnskab – den daglige bogføre, moms og årsregnskabet (oplysningsskema). Det eneste du skal gøre er at oprette fakturaer, indsende dine bilag og nogle gange svare på nogle simple spørgsmål til dine bilag, så vi får dem bogført korrekt.
Vi har i første omgang lanceret Dinero Total til enkeltmandsvirksomheder.
Advarsel ved oprettelse af samme kontakt ⚠️
Vi advarer dig nu, hvis du er ved at oprette en kontakt, som allerede eksisterer i dit regnskab. Det sker alle steder i Dinero, hvor du kan oprette en kontakt. En faktura, et køb, et tilbud, en abonnementsfaktura osv.
Det sikrer, at du undgår flere af samme kontakt og at du dermed har al data om din kunde eller leverandør samlet ét sted.
Forbedringer til den faktura du sender til din kunde
Hvis du giver dine kunder mulighed for at betale din faktura med MobilePay eller kreditkort, er der nu markante forbedringer til den faktura, du sender til din kunde.
Se fx nedenfor, hvor du tilbyder din kunde at betale med begge metoder:
Små, gode design-forbedringer til Dinero
Vi har skrevet det før, men gør det nu igen. Vi arbejder hele tiden på at gøre Dinero bedre og nemmere at arbejde med. Derfor har vi i øjeblikket et stort fokus på, at ændre selv de små ting. Det kan være farver, tekster, knapper og flere ting. Vi håber, du mærker den bedre oplevelse!
Forbedrede scanningsmotorer
Vi har i november udgivet markante forbedringer til vores scanningsmotorer. De er blevet endnu bedre til at genkende dine bilag – og ikke mindst udfylde data fra dem.
Før udfyldte vi fx ikke “kontakten” på dit bilag, hvis kontakten ikke allerede eksisterede i dit regnskab. Det gør vi nu. Læg mærke til det næste gang, du bogfører et kreditkøb. Det betyder færre klik og en masse tid sparet 🙂
Oktober 2020
Forbedring af vores bilagsscanner
Vi har lanceret en stor forbedring til vores bilagsscanner. Finder vores scanner en leverandør på dit bilag, som i forvejen ikke er oprettet i dit regnskab, opretter den nu automatisk den fundne leverandør, når du bogfører dit bilag. Og du kan selvfølgelig altid trykke på X’et, hvis du mener, at leverandøren er forkert.
Før udfyldte vi kun kontakten, hvis du allerede havde den i dit regnskab – så med denne opdatering sparer du altså flere klik og dyrebare sekunder.
Forbedringer til log-in
Vi har lanceret forbedringer til vores nye login-flow. Det, der i daglig tale, hedder et split login-flow. Det betyder med andre ord, at du nu kan skal skrive dit kodeord fremover. Og husk også, at du har mulighed for tofaktor login på din Dinero-bruger.
Vi har arbejdet en del med ovenstående, og derfor kan vi med glæde fortælle, at vi har forbedret kassekladdens performance væsentligt. Kassekladderne bogføres nu meget hurtigere, men der kan selvfølgelig stadig være ventetid, hvis din kassekladde har rigtig mange posteringer. Derfor har vi også tilføjet, at du nu kan navigere væk fra kassekladden, mens den bogføres.
Opdatering til vores mobil apps
Ligesom i de øvrige måneder, er der også i denne måned opdateringer til begge vores mobil apps. Denne gang er den helt store ting, at der nu kan oprettes og sendes rykkere fra mobilen.
Du kan hente vores apps her: iPhone app | Android app
September 2020
Stor nyhed: Billig og tilgængelig erhvervskonto til Dinero-brugere
Vi har i flere måneder lyttet frustreret med, når iværksættere har ytret sig om, hvor dyrt og besværligt det er at få fat i en erhvervskonto – noget som er en stor del af fundamentet for, at kunne drive en virksomhed i Danmark. Heldigvis er vi i en position, hvor vi kan gøre noget ved det – og det har vi gjort.
Derfor lancerede vi i starten af september et samarbejde med Nykredit. Sammen har vi skabt en iværksættervenlig erhvervskonto. Den er billig, har en fast pris, ansøgningsprocessen er 100% online (gennemføres på 15 minutter) og sidst men ikke mindst, har du svar på din ansøgning på mindre end 24 timer. Noget, der er helt unikt i branchen.
Nyt og forbedret design til bilagsarkivet
Vi har forbedret og forenklet designet i bilagsarkivet. Det betyder blandt andet, at vi har fået “Bogført” og “Ikke bogført” labels på dine uploadede bilag, så du nu har et endnu bedre overblik over dem. Desuden er der nu også mulighed for at skrive noter på dine bilag.
Importer specifik periode af bankposteringer i kassekladden
Vi har tilføjet muligheden for at importere en specifik periode af bankposteringer i kassekladden. Før var der kun mulighed for at importere alle ikke-afstemte bankposteringer. Funktionen kræver, at du har forbundet dit regnskab til Dinero.
Vi fortsætter arbejdet med de mindre, men gode forbedringer
Vi arbejder hver eneste dag på at gøre Dinero nemmere. Det er alt fra store forbedringer til de mindre. De mindre forbedringer, har vi også haft fokus på i september. Derfor har vi blandt ændret farver, tekster på knapper, forbedret fejlbeskeder og flere gode ting, så du forhåbentlig aldrig skal gå i stå – selv når det sjældent går galt.
August 2020
Forbedring af infrastruktur
Lige nu har vi også et kæmpe fokus på vores automatiserings-motorer. Særligt vores bilagsscanner får en masse kærlighed. Vi har nemlig teamet op med AutoSuggest – et Visma-firma, der lever af at lave disse motorer. Derfor vil du over det næste stykke tid forhåbentlig mærke, at vi bliver endnu bedre til at foreslå, hvordan dit bilag skal bogføres. Vi ser allerede markante forbedringer. Så glæd dig!
Lille, men markant forbedring
Sidste år udrullede vi et nyt design på Dinero. Her placerede vi også en stor knap med et plus i højre hjørne. Den er din genvej til at oprette fakturaer, køb, tilbud og kontakter med ét klik. Men den blev bare ikke rigtig brugt, hvilket undrede os. Derfor fik vi den brugertestet og det vidste sig, at den ikke var synlig nok. Det har vi lavet om på nu. Det eneste vi har gjort er at sætte et “Opret” på knappen – og vupti: Nu er knappen den mest brugte i Dinero. Så nu ved du også at knappen er der. Husk at bruge den – den kan virkelig spare dig for mange klik med musen og i sidste ende værdifuld tid.
Opdateringer til vores mobil apps
Ligesom i de øvrige måneder, er der også i denne måned opdateringer til begge vores mobil apps. Du kan hente vores apps her: iPhone app | Android app
1.516 chats
Også i supporten blev der sat nye rekord. Den blev sat 31. august og var på hele 1.516 chats på én og samme dag. Den gamle rekord var på 1.039. Altså en stigning på hele 46%. Vi har virkelig haft travlt – men heldigvis klarede vi os igennem. Oven i købet med en gennemsnitlig svartid på 2 min. og 23 sekunder. Der er ikke meget ventetid hos os.
En oppetid på 99,998%
Se på overskriften – vi skal helt ud på tredje decimal for at finde den smule tid, hvor Dinero har været utilgængeligt i løbet af august. Vi er stolte af det tal og er et resultatet af udviklernes altid hårde arbejde! Desuden slog vi vores tidligere rekord med antal Dinero-brugere online på samme tid. 2.783 er den nye rekord – den gamle var 2.288.
Juli 2020
Post corona
Det føles helt forkert at skrive post corona, for virussen er bestemt ikke drevet over! Men pointen i det er, at vi nærmere os mange af de deadlines, som virussen har udskudt. Det er blandt andet:
- Momsafregning for 1. og 2. kvartal – deadline 1. september
- Årsregnskab for selskaber (IVS, ApS og A/S), hvis regnskabsår slutter 31. december – deadline 1. september
- Skatteopgørelse for personlige virksomheder (enkeltmandsvirksomheder, PMV og I/S) – deadline 1. september
- Ansøgninger til diverse kompensationsordninger – deadline 31. august
Det kan være svært at holde styr på alle frister – og derfor har vi lagt en stor indsats i, at oplyse om at du skal huske dem! For gør du det ikke vanker der bøder, og jeg tør vædde på, at du lige nu kan bruge de penge meget bedre i din virksomhed.
Små, men gode forbedringer
Vi har ansat en ny udvikler. Hun hedder Louise og hendes første opgave er, at gøre Dinero endnu nemmere og mere overskueligt at arbejde i. Derfor har hun blandt andet kastet sig over designforbedringer til vores datovælgere, menupunkter i toppen, hvor der nu er små tekster på, samt en masse andre gode ting! Ting, du måske ved første øjekast ikke ligger mærke til, men som gør Dinero nemmere og overskueligt at arbejde i. Louise kommer sammen med de øvrige udviklere til at udvikle en masse fede ting de kommende måneder – du kan godt glæde dig!
Vi har skiftet login-system
I starten af juli skiftede vi vores login-system til Visma Connect. Vi har altid taget sikkerhed meget seriøst, og med implementeringen af Visma Connect, skruer vi nu endnu højere op. Udover at skrue op for sikkerheden, giver det også nogle fordele. Nogle af dem er:
- Mulighed for to faktor-login, så dit regnskab er endnu bedre beskyttet
- Mulighed for på sigt at oprette bruger og logge ind med det Google, Facebook, Microsoft, LinkedIn, m.fl login, du har i forvejen
- Meget nemmere opsætning af integrationer – fremover kan det gøres med ét klik. I dag skal du oprette en API-nøgle i Dinero, kopiere den og indsætte den hos integrationspartneren
- At du, via din profil hos Visma Connect, kan logge dig ud af alle tjenester, hvis du fx har mistanke om, at de forkerte mennesker har adgang til dit regnskab
- Du får notifikationer på email, når der sker vigtige ting – fx ændring af kodeord, login fra ny lokation eller internetbrowser, aktivering af to faktor-login, m.fl.
Juni 2020
Årsregnskaber til IVS og ApS
Som noget helt nyt kan du nu også få hjælp til årsregnskabet, hvis du har et Iværksætter- eller Anpartsselskab. Vi har lavet to rigtig gode partneraftaler, hvor du kan få professionel hjælp til at klare det selv – eller bare få revisoren til at klare det hele for dig. Det kan du læse meget mere om her – eller inde på dit regnskab under Skat -> Årsregnskaber.
Opdateringer til vores mobil apps
Ligesom i de øvrige måneder, er der også i denne måned opdateringer til begge vores mobil apps. I juni er der flere gode ting til vores mobil apps – men særligt en forbedring træder frem: Det er nu muligt at sende EAN-fakturaer fra vores mobil apps. Du kan hente vores apps her: iPhone app | Android app
Flere integrationer
- Quickorder – booking / pos-system for restauranter og madsteder
- Moneyflow – sælg dine fakturaer og få pengene med det samme – mod at du betaler et gebyr
- Panoramica – primært en integrationer til revisorer og bogholder, som giver et bedre og mere avanceret overblik over virksomhedens økonomi
Maj 2020
Corona-beregnere er flyttet
Dog ikke så langt. De er bare flyttet fra dit overblik til sit eget menupunkt, der hedder Coronahjælp. Du kan tilgå det her.
Banksaldo på forsiden
Den banksaldo, der står på din netbank, skal være den samme som den, der står i regnskab. Det er ikke noget nyt. Men som noget nyt, har vi nu synliggjort din banksaldo på overblikket i dit regnskab. Det er nemlig mega vigtigt, at saldoen stemmer – for så betyder det også med meget stor sandsynlighed, at dit regnskab er korrekt. Så hold øje med dit overblik, og hvis du ikke allerede har forbundet din bankkonto med Dinero skal du se at få det gjort!
Du er ved at bogføre det samme bilag
Vi gør alt, hvad vi kan for at hjælpe dig mod rod i dit regnskab. Nu har vi taget endnu skridt. Nu advarer vi dig nemlig, hvis vi kan se du allerede har bogført et bilag med samme dato og beløb. Slut med at bogføre det samme bilag to eller flere gange.
Opdateringer til vores mobil apps
Ligesom i de øvrige måneder, er der også i denne måned opdateringer til begge vores mobil apps. I maj er der igen fokuseret på performance og stabilitet, men er også blevet til, at du fx kan rette i teksten ved udsendelse af fakturaer, tilbud og påmindelser, søge i bilagsarkivet, du får en advarsel, hvis du er ved at oprette en kontakt, der allerede eksisterer i dit regnskab og et par flere ting. Du kan hente vores apps her: iPhone app | Android app
MobilePay Invoice – med automatisk bogføring
Vi fik i maj lanceret MobilePay Invoice – altså muligheden for, at du kan tilbyde dine kunder, at betale dine fakturaer med MobilePay. Det er en super mulighed, der giver dig mulighed for at dine penge langt hurtige i kassen, end hvis du bare lod kunden betale med alm. bankoverførsel. Men hvad der også er super er, at det også indeholder automatisk bogføring. Så slipper du for at røre en finger – og vi giver dig oveni købet besked på din mobil (kræver Dinero appen), når din kunde har betalt. Læs mere om MobilePay Invoice her.
Bedre søgemuligheder i bilagsarkivet
I april lancerede vi en stor forbedring til vores bilagsarkiv: At du kan videresende bilag fra din mail, hvor bilaget ikke er vedhæftet, men indlejret i mailen, til din egen unikke Dinero-mail. Så er bilaget klar til bogføring fra bilagsarkivet. Det blev også til forbedringer i maj til vores bilagsarkiv. Vi har nemlig forbedret søgemulighederne, så du nu kan søge på de ting vores OCR-scanner har fundet på dit bilag. Det kan fx være dato, CVR-nummer, beløb og leverandørnavn.
Konkurser og nystiftede virksomheder
Vi lavede endnu et corona-tiltag i maj, og har derfor søsat et site, hvor du kan følge med i, hvordan status er blandt de danske virksomheder: Er der flere konkurser end normalt og hvordan står det til med nystiftede virksomheder? Få svarende i indlægget her.
April 2020
Stor forbedring til bilagsarkivet!
Det er stykke tid siden, at vi søsatte vores bilagsarkiv, og vi har løbet udgivet forbedringer til det. Nu er der landet endnu én. En af de fedeste funktioner til bilagsarkivet er, at du kan videresende bilag, som du modtager på mail, til din egen unikke Dinero-mail, hvorefter de lander i dit bilagsarkiv. Den funktion har hidtil kun understøttet PDF- og billedefiler (JPG og PNG). Nu understøtter vi også, hvis mailen/bilaget/fakturaen er indlejret i mailen, og at der altså ikke er vedhæftet en fil. Du finder din egen Dinero-mail under Integrationer – og du kan læse mere om funktionen her.
Firmanavn på rapporter
I Dinero lytter vi rigtig meget til feedback fra dig og de øvrige Dinero-brugere. Èn af de ting, der har været efterspurgt er, at der har manglet firmanavn og CVR-nummer på rapporter (resultatopgørelse og balance).
Opdateringer til vores mobil apps
Ligesom i de øvrige måneder, er der også i denne måned opdateringer til begge vores mobil apps. I april har vi fokuseret meget på performance og stabilitet. Det gælder blandt andet et forbedret log-in flow – men det er blevet tid til at kigge på push-notifikationer. Du kan hente vores apps her: iPhone app | Android app
Corona-tiltag
På overblikket i dit regnskab har vi to widgets, der har til formål at fortælle dig, om du kan få kompensation fra hjælpepakkerne. Dem har vi løbende forbedret, så du nu fx kan indtaste, hvor meget du har modtaget i kompensation. Så trækker vi det nemlig, så du kan holde øje med om du omsætter for mere end du må.
Marts 2020
Skattestyrelsen åbnede for årsopgørelsen
Som ejer af en enkeltmandsvirksomhed, PMV eller I/S har man pligt til hvert år at indberette, hvad man i løbet af året har tjent. Det åbnede Skattestyrelsen for d. 12 marts. Det gjorde de med store design-ændringer. Så vi rettede til, så funktionen er klar til at hjælpe mere end 5.000 selvstændige. Har du endnu ikke set funktion kan du tilgå den via dette link.
Kreditvurderinger indbygget i Dinero
Denne funktion lancerede vi stort set samme dag som statsministeren lukkede landet ned. Lancering af kreditvurderinger må siges at være mere relevant end nogensinde. For det er nu, du skal træde varsomt og passe på dig selv og din virksomhed. Kreditvurderingerne er leveret af Visma Rating ApS. Med kreditvurderinger i Dinero får du:
- Mulighed for at trække en kreditrapport på mere end 300.000 danske selskaber, der giver dig en konkret anbefaling til hvor meget du bør give den pågældende virksomhed i kredit.
- Mulighed for at blive advaret mod mere end 16.000 virksomheder, der er under konkurs, tvangsopløsning, rekonstruktion, når du fakturerer og laver tilbud.
- Få besked på faktura og tilbud, hvis det anbefales, at du ikke giver kredit til en virksomhed. Det er mere end 30.000 danske virksomheder – altså knap 10% af dem, vi har en kreditvurdering på.
- Få besked, hvis du i forvejen har for mange fakturaer til en kunde, som du ikke har fået betaling for.
- Få besked (push-notifikation) via vores mobil apps, hvis én af dine kontakter pludselig tages under konkurs eller tvangsopløsning.
- Og et par flere ting. Du kan læse mere om kreditvurderinger i dette indlæg.
Corona-initiativer
- Vi lancerede et stort corona-univers, fyldt med letforståeligt indhold om alle hjælpepakkerne. Mere end 100.000 har i skrivende stund besøgt det. I universet har vi også lavet en test, hvor du svarer på nogle få spørgsmål, og derfra finder ud af, hvilke hjælpepakker du kan få del i. Du kan se hele corona-universet her.
- Vi byggede to nye widgets på forsiden i Dinero: Kompensation for manglende omsætning og faste omkostninger. Med dem kan du se om du har ret til at få kompensation – og så serverer vi selvfølgelig alle de nødvendige tal til din ansøgning.
- Vi har lavet en revisoraftale, som du som Dinero-bruger kan gøre brug af, til ansøgning om kompensation for faste omkostninger. Det er nemlig et krav for ansøgningens gyldighed.
- Vi åbnede vores bogholder-support for ALLE danske selvstændige, fordi vi ønsker at hjælpe, hvor vi kan. Med en åbningstid på 8 – 23 alle ugens 7 dage, er hjælpen let tilgængelig (frem til 1. maj).
- Vi gav vores nye funktion, kreditvurderinger, fri til alle Dinero-brugere, så de har de bedste forudsætningerne for at passe på deres virksomhed. Mere om den funktion lige nedenfor.
- Rykkede deadlines for moms, A-skat, AM-bidrag og B-skat, indlevering af oplysningsskema (tidl. udvidet selvangivelse) så de nu stemmer til de nye retningslinjer.
- Skrevet flere hjælpeartikler om bogføring af modtagne hjælpepakker og step-by-step guides til ansøgninger.