Har du betalt for lidt, og er der tale om et meget lille beløb på få øre, så kan du gøre følgende:
I vores tilfælde har du modtaget en faktura på 500,5 DKK, men kun betalt 500 DKK.
Det første du skal gøre er at klikke ind på købsbilaget, som du har oprettet, og her sletter du betalingen på det fulde beløb, der lige nu er registreret på bilaget.
→ Hvis ikke du har registreret en betaling allerede, hopper du videre til næste trin.
→ Hvis du ikke har oprettet købsbilaget endnu, skal du oprette det først på det fulde beløb.
Du registrerer betaling, men på det præcise beløb, der er gået ud af din bank, så du kan afstemme bilaget med posteringen i bankafstemningen. I vores tilfælde er det 500 DKK.
Tryk på Registrer betaling, udfyld beløb, dato og tryk på Registrer betaling igen.

Nu vil der være et restbeløb på differencen på bilaget og dit køb vil stå som underbetalt.
Det løser vi ved, at du klikker på Bogføring → Kassekladde og i feltet Vælg bilag, vælger du det bilagsnummer, som vi skal rette.
Dinero vil automatisk udfylde flere af felterne, så det eneste, du selv skal udfylde, er:
Dato: Dags dato
Beskrivelse: Det er op til dig selv, men du kan evt. skrive “Korrektion af betaling”
Modkonto: 7380 Registrerede kassedifferencer

Når du har udfyldt alle felter, klikker du på Bogfør kassekladde, hvorefter det hele vil stemme, og dit køb vil ikke længere stå som underbetalt.