Beccer A/S
“Skattestyrelsen måtte ikke anbefale et bogføringssystem, men de havde hørt, at Dinero skulle være godt”
Claus Petersen
-
Firma:
Beccer A/S
-
Titel:
CEO
-
Web:
https://beccer.com/
Hvad laver din virksomhed?
Beccer A/S er et uafhængigt rådgivende ingeniørfirma inden for industrihydraulik. Ud over hydraulisk rådgivning designer og producerer vi avancerede hydrauliske systemer til automations og marinesektoren.
Vi udbyder ligeledes træning af hydraulik samt udfører trouble shooting og service på industrielle installationer over hele verden.
Hvad er jeres vision?
Vores vision er konstant at opretholde en agil og teknisk stærk uafhængig organisation. Vi skal altid forblive lean, konkurrencedygtig og være kundens foretrukne leverandør inden for hydraulik.
Agilitet og værdioptimering, teknisk som kommerciel, er det vigtigste for vores kunder og samtidig vores eksistensberettigelse. Beccer A/S vil udvikle løsninger på morgendagens presserende udfordringer til gavn for kunder og samfundet.
Hvorfor har du valgt Dinero?
Da jeg startede virksomheden i 2018, var jeg til opstartskursus for iværksættere hos Skattestyrelsen i Sydhavnen. Her lærte vi om bogføring, bankafstemning m.m.
Vi spurgte Skattestyrelsen, om de kunne anbefale et bogføringssystem. Det måtte de ikke, men de havde dog hørt, at Dinero skulle være ret godt.
Hvad er din favoritfunktion ved Dinero?
Tilbudsdelen fungerer rigtig godt. Det er vigtigt for mig at præsentere et pænt og overskueligt tilbud til kunden og vedhæfte de relevante dokumenter i forsendelsen.
Det er også nemt at genbruge et tilbud til en anden kunde.
Hvordan gør Dinero din hverdag lettere?
Upload af bilag via telefonen bruger jeg meget. Det sparer vildt meget tid. Supporten på chatten fungerer supergodt.