Hvad laver din virksomhed?
Sønderjysk Skadedyrsbekæmpelse bekæmper alle former for skadedyr og afhjælper kunder med andre problemer som fx mug og skimmel i huse. Vi har stor succes med vores specielle 100 procent biologiske produkt, der bekæmper lugtgener. Det kan være en indelukket kælder, store lugtgener efter rotte-/museangreb eller bare en opfriskning i gang med hund.
Grundet vores lokale placering midt i Sønderjylland, er vi der altid hurtigt for vores kunder. Vores motto er, at hvis folk ringer og har et problem, er det her og nu de skal have hjælp, frem for at få en aftale om nogle dage eller mere.
Hvad er jeres vision?
At hjælpe alle med skadedyrs- eller husproblemer i Sønderjylland hurtigt, professionelt og effektivt. Vi vil være de bedste ved at lave det bedste arbejde og derved få den mest tilfredse kundekreds.
Målet er at blive kendt her i Sønderjylland som dem, man ringer til, hvis man har problemer med skadedyr. Vi bruger næsten ingen penge på reklame, da vi mener, at den bedste reklame er, at kunder anbefaler os til andre.
Vi opfordrer altid vores kunder til at kontakte os, hvis der bare er det mindste, de ikke er tilfredse med eller bare er i tvivl om noget.
Hvorfor har du valgt Dinero?
Dinero klarer alle vores behov indenfor bogføring, og der er altid ekstremt hurtig og kompetent hjælp, når vi har brug for det.
Da jeg skulle starte firma, var det en kæmpe lettelse at finde Dinero, der kunne løse alle de opgaver, der var/er som lille, nystartet firma.
Og selve brugen af programmet er super let at komme i gang med. Derudover er hjælpefunktionen kanon. Jeg finder næsten altid løsningen der og hvis ikke, så svarer supporten altid super hurtigt.
Det er billigt, og da jeg kører firmet ene kvinde, er den nye funktion med lønseddel optimal, da jeg så ikke skal betale ekstra hos et eksternt firma.
Hvad er din favoritfunktion ved Dinero?
Tilbud der kan laves direkte om til faktura. Det sparer meget tid, at man blot kan trykke på én knap og ikke skal oprette en kontakt flere gange.
Hvordan gør Dinero din hverdag lettere?
Alt er samlet et sted. Efter et tilbud er lavet, kan det direkte laves til faktura, super nemt. Alle de forskellige overblik, der hurtigt gør, at man kan se hvordan firmaet udvikler sig. Det gælder også ved sammenligning med tidligere år. Den lille røde markering gør det også let, at holde øje med kunder, der ikke har betalt eller manglende registreringer hos bank.