Logi – din digitale bogholder
Logi er en digital medarbejder, der kan gå ind i dit regnskab og udføre opgaver for dig.
Du forbinder din Dinero-konto, og så kan du bede Logi om opgaver præcis som du ville bede en kollega. “Opret fakturaer på de her ordrer.” “Find alle ubetalte fakturaer over 30 dage og send påmindelser.” “Bogfør de her bilag på de rigtig konti.”
Logi går ind i Dinero og gør det. Du får resultatet forelagt til godkendelse, inden noget bliver gemt – du bestemmer, hvad der bliver til virkelighed.
Når du har kørt en opgave én gang, kan du med ét klik gøre den til en automatisering, der kører af sig selv fremadrettet – hver uge, hver måned, eller når en bestemt hændelse indtræffer.
Der er ingen opsætning, ingen konfiguration og ingen teknisk viden påkrævet. Du forbinder Dinero og er i gang på få minutter.
Dette får du med LogicNodes integrationen til Dinero:
- Fakturering uden tastearbejde. Logi opretter, bogfører og sender fakturaer og kreditnotaer i Dinero – fra en besked, en mail eller en fil.
- Automatisk bilagshåndtering. Send et bilag til Logi, og den opretter købsbilaget i Dinero, lægger filen på og foreslår den rigtige konto og momskonto.
- Overblik over hvem der skylder dig penge. Logi finder de forfaldne fakturaer, samler dem efter hvor længe de har været forfaldne, og sender påmindelser til de kunder, du vælger.
- Betalinger der bliver registreret. Logi registrerer ind- og udbetalinger på fakturaer, kreditnotaer og købsbilag – og retter frem, hvis noget er bogført forkert.
- Styr på kunder, leverandører og varer. Opret og opdater kontakter og varekatalog direkte fra den information, du allerede har.
- Kassekladde og finansbilag. Logi opretter og bogfører finansbilag, kassekladdelinjer og leverandørerkreditnotaer – også flere ad gangen.
- Svar på regnskabsspørgsmål med det samme. Saldobalance, kontokort, posteringer, momskoder og kundens mellemregning – spørg i almindeligt sprog og få svaret.
- Du godkender, før noget ændres. Alle handlinger, der ændrer data i Dinero, kræver godkendelse, indtil du selv vælger at give Logi frie hænder.
I praksis betyder det, at du holder op med at taste. Får du en ordrebekræftelse på mail, kan Logi oprette fakturaen i Dinero, tilknytte den rigtige kunde og sende den afsted – mens du kigger den igennem.
Ved månedsafslutning kan du bede Logi gennemgå alle postering i perioden og finde bilag, der er bogført på en usædvanlig konto eller med forkert momskode, så du fanger fejlene inden indberetningen.
Har du 40 ubetalte fakturaer, kan Logi trække listen, gruppere efter, hvor længe de har været forfaldne, og sende en påmindelse til hver enkelt kunde med det rigtige beløb og forfaldsdato.
Kommer der en bunke leverandørfakturaer, opretter Logi købsbilagene, lægger PDF’en på som bilag og bogfører dem på de konti, du plejer at bruge. Og når en af de opgaver er kørt én gang, kan du gøre den til en fast automatisering – så den kører videre af sig selv hver måned uden, at du skal bede om det.
Guide til opsætning
Du kommer i gang på få minutter. Opret en konto på Logi, vælg Dinero-integrationen, og forbind din Dinero-konto med dit Visma-login. Så er du klar til at give Logi den første opgave.