Hvis din webshop benytter Swiipe som betalingsløsning, kan du nemt integrere den med dit Dinero-regnskab. Nedenfor kan du læse mere om Swiipe og dine muligheder for at integrere løsningen med Dinero.
Integrationen til Dinero kræver en af nedenstående udbydere, som kan koste penge.
Hvad er Swiipe?
Swiipe er en betalingsvirksomhed, der specialiserer sig i at øge konverteringen og den gennemsnitlige ordrestørrelse for webshops. Dette gør de ved at gøre online shopping så friktionsfri og nem som mulig.
Swiipe tilbyder et gratis checkout plugin, som optimerer kassesiden efter best practices og gør denne mere brugervenlig, hvilket øger konverteringsraten. Derudover tilbyder Swiipe en række tillægsydelser, herunder Swiipe Payments, hvilket er betalingsløsningen, som du kan integrere dit Dinero-regnskab med.
Med Swiipes betalingsløsning er det muligt at modtage betalinger i din webshop via Visa, Mastercard, Visa/Dankort, Dankort, Visa Electron, Maestro, MobilePay, Forbrugsforeningen og ViaBill.
Derudover tilbyder Swiipe som de eneste på markedet værdiskabende tillægsservices, som Swiipe Win-back og Swiipe Plus-sell. Win-back servicen underretter dine kunder om køb, hvor betalingen ikke går korrekt igennem, f.eks. gennem 3DS2 frafald. Beskeden eller e-mailen indeholder et link, som nemt og sikkert guider din kunde tilbage til din webshops checkout, hvor købet genskabes med kundeoplysninger og de produkter, som kunden tidligere havde i indkøbskurven – hvorefter betalingen hurtigt kan gennemføres på ny. Denne service alene giver typisk en konverteringsgevinst på 1-2 %.
Med Swiipe Plus-sell kan du øge din gennemsnitlige ordreværdi, ved at kunder kan tilkøbe produkter på kvitteringssiden. Det giver en forbedret og friktionsfri købsoplevelse, da produktanbefalingerne først vises efter det originale køb, er gennemført. Ved at udstille produkter på kvitteringssiden, får du vigtigt mersalg, hvor fragt og rabatter genberegnes og din kunde behøver ikke at gøre andet end at trykke ’Tilkøb’, da kundens oplysninger allerede er registreret fra det oprindelige køb.
Ved at benytte Swiipe som din betalingsudbyder kan du nemt og hurtigt øge din konvertering og opnå vigtigt mersalg på kvitteringssiden.
Du kan endvidere benytte Shipmondo og lagersystem.dk sammen med Swiipe.
Hvad får du med Swiipe & Dinero?
Når du benytter integrationen til Dinero, sætter du din bogføring på autopilot, hvor transaktioner automatisk registreres og bogføres de rette steder.
Hvad understøtter Swiipe?
Derudover er det muligt med Swiipes betalingsløsning at understøtte følgende kort og betalingsmetoder:
• Visa
• Mastercard
• Visa/Dankort
• Dankort
• Maestro
• Visa Electron
• MobilePay
• Forbrugsforeningen
• Klarna
• ApplePay
• Swish
• Vipps
• ViaBill