Nyheder – vigtige funktioner for revisorer

Få overblik over relevante opdateringer – målrettet dig som revisor 💼

Denne side samler kun de opdateringer, der er relevante for dig som revisor, bogholder eller rådgiver.

Modtag relevante nyheder via vores nyhedsbrev og følg os på Facebook, LinkedIn og Instagram for de seneste opdateringer 📊

Se hvad vi er i gang med her!

Nyheder februar 2026

Endnu flere Assistentforslag i kassekladden 🤖

Det betyder, at vi nu automatisk forudfylder kassekladden med konto, moms og bilag i alle tilfælde, hvor vi har et sikkert bogførings- og/eller filforslag.

Det omfatter bl.a.:

  • Gebyrer
  • B-skat
  • Hævet privat
  • Renteindtægter og -udgifter
  • Indbetalinger fra kunder
  • Betalinger af forfaldne kreditkøb
  • Alle køb der i Assistenten har overskriften ‘bogfør-som-sidst’ (*undtagen bilag med flere linjer)

Planen er fremadrettet løbende at udvide med nye modeller i kassekladden i takt med, at de implementeres i Assistenten.

Alt det vigtige for revisorer i Dinero et sted 🙌🏻

Denne side er lavet til dig, der arbejder professionelt med kunder i Dinero – som revisor, bogholder eller rådgiver. Her samler vi alt der er vigtigt for dig – f.eks. fordele, opdateringer, guides og arbejdsgange, der er relevante i din hverdag.

Ny validering på udenlandske kunder i faktura ✅ 📄

Vi validerer nu automatisk, når der faktureres til udenlandske kunder. Hvis der fx vælges en udenlandsk kontakt og samtidig en produktlinje med dansk salgsmoms, giver vi en tydelig advarsel.

Det hjælper jeres kunder med at vælge korrekt moms fra start – og betyder forhåbentlig færre fejl og mindre rettearbejde for jer bagefter.

Nyt onboarding-flow er live 🚀

Vi har lanceret et nyt onboarding-flow for nye brugere, som guider dem mere aktivt gennem de vigtigste første skridt i Dinero.

I stedet for at overlade dem til sig selv fra start, hjælper vi dem nu med at få sat de funktioner op, der skaber mest værdi – fx bankafstemning og forbinde til Skat.

Det betyder:

  • Hurtigere og mere struktureret opstart
  • Færre fejl fra begyndelsen
  • Mindre oprydningsarbejde for jer
  • Flere kunder, der allerede har sat tingene korrekt op

Målet er en mere tryg og overskuelig start – og i sidste ende bedre kvalitet i regnskaberne, når de lander hos jer.

Det bliver spændende at følge effekten i praksis og høre, om I oplever en forskel hos nye kunder.

Nyheder januar 2026

Assistenten hjælper direkte i kassekladden⚡

Når du eller din kunde importerer banktransaktioner i Kassekladden, kan Assistenten nu hjælpe endnu mere.

Hvis der findes et betalingsforslag, udfylder vi automatisk både Bilag og Kontonr. for dig. Det betyder færre felter at tænke over og et langt hurtigere flow – især når du arbejder med mange posteringer.

Se hvordan funktionen fungerer her!

Bliv synlig for nye kunder – direkte i Dinero 🔎

På denne side kan du blive en del af Find revisor og blive synlig over for virksomheder, der aktivt søger en revisor med erfaring i Dinero.

Hver måned leder brugere efter en samarbejdspartner, der kender systemet og kan hjælpe med alt fra bogføring og moms til årsregnskab og løbende rådgivning. Når du opretter en profil, får potentielle kunder et klart billede af dine kompetencer, brancher og ydelser – og kan kontakte dig direkte.

Det giver mening for dig som revisor, fordi:

  • Du bliver eksponeret over for relevante Dinero-brugere
  • Du får henvendelser fra virksomheder, der allerede arbejder i systemet
  • Du positionerer dig som specialist i Dinero
  • Du styrker din synlighed digitalt uden selv at skulle annoncere

Er du Revisorpartner+, fremhæves din profil yderligere, så brugerne tydeligt kan se, at du er Godkendt af Dinero og arbejder professionelt i systemet. Placeringen på siden påvirkes desuden af dine anmeldelser. Jo flere gode og relevante anmeldelser du har, desto højere vil din profil blive vist.

Som Revisorpartner+ med stærke anmeldelser vil du derfor typisk ligge blandt de øverste profiler.

Vi har gjort det nemmere at registrere betalinger på køb 🤖

Endnu et skridt mod mindre manuelt arbejde!

Hvis der findes et betalingsforslag, kan automatisk bogføring nu vælges direkte fra “Registrér betaling”. Dinero håndterer tastearbejdet, så du kan fokusere på kontrol og de posteringer, der kræver faglig vurdering.

Bogføring af balancekonti i købsbilag ⚖️

Det er nu muligt at bogføre udvalgte balanceposter direkte på et købsbilag.

Tidligere har det ikke været muligt at vælge balancekonti, når et køb blev oprettet fra en leverandør. Det har især været uhensigtsmæssigt i situationer som:

  • Depositum (fx lejers indbetaling til udlejer)
  • Hævet privat – Hvis en faktura indeholder både virksomhedsrelaterede og private poster
  • Pension – herunder indbetaling til ejer i enkeltmandsvirksomheder, PMV og I/S
  • Købsmoms i forbindelse med skadesopgørelser fra forsikring

Disse konti kan nu vælges direkte på købsbilaget i Assistenten under “Beskriv, hvad du har købt”.

Har du øvrige balanceposter, du savner i arbejdsgangen, hører vi meget gerne fra dig på revisor@dinero.dk.

Bedre overblik direkte på dit dashboard 🧭

Vi har opdateret Assistent-widgetten på dit dashboard, så både du og dine kunder får et klarere overblik over, hvad der kræver handling i regnskabet.

Widgetten viser tydeligt, hvilke opgaver og regnskabstjek der mangler afklaring, så det er nemt at se, hvad kunden selv skal tage stilling til – og hvad der evt. kræver din opmærksomhed. Opgaver fører direkte til Assistentens opgaver, mens regnskabstjek giver adgang til de tjek, der bør gennemgås nærmere, før regnskabet er på plads.

Nyheder december 2025

Bogføring på autopilot 🚀

Det her er en funktion, vi ved, mange revisorer har efterspurgt længe – og nu er den her.

Bogføringsregler gør det muligt at automatisere gentagende bogføring, så Dinero håndterer de ensartede posteringer for dig.

Når du møder bestemte typer opgaver i Assistenten, kan du oprette en regel med ét klik. Fremover bogføres den type postering automatisk, så snart den dukker op i banktransaktionerne.

Du kan bl.a. oprette bogføringsregler for:

  • Gebyrer
  • Renteindtægter
  • Renteudgifter
  • B-skat
  • Hævet privat

Reglen knyttes til teksten fra banktransaktionen, og næste gang samme type betaling optræder, klarer Dinero bogføringen automatisk. Senere bliver det også muligt at koble regler direkte på leverandører, men allerede nu reducerer du en stor del af det gentagende arbejde.

Matcher reglen eksisterende åbne opgaver, lukker vi dem også automatisk – både nuværende og fremtidige 🤖

Automatisk registrering af betalinger på kreditkøb ⚙️

Regler, som beskrevet ovenfor, kan også også sættes til betalinger på kreditkøb. Når funktionen er slået til, registrerer Dinero automatisk betalinger på åbne kreditkøb, så snart betalingen genkendes i banken.

Det betyder:

  • Mindre manuelt arbejde
  • Færre klik
  • Ingen glemte betalinger

Funktionen kan slås til og fra i Assistenten og ved bogføring direkte fra banken – og kommer snart alle de steder, hvor betalinger kan registreres.

Dinero Learn – for revisorer 📚

Vi har lanceret Dinero Learn for revisorer – et læringsunivers udviklet specifikt til jer, der arbejder professionelt i Dinero.

Her finder du målrettet indhold om funktioner, arbejdsgange og best practice i systemet, så du og dine medarbejdere kan arbejde endnu mere effektivt og få fuldt udbytte af mulighederne i Dinero.

Indholdet er skræddersyet til professionelle brugere og går i dybden med de områder, der er relevante i hverdagen som revisor eller bogholder.

Ny side for bogføringsregler 📑

Vi lanceret en helt ny side, hvor du kan se alle dine bogføringsregler samlet ét sted. Her kan du:

  • Se hvilke regler du har oprettet
  • Se hvordan de bogfører
  • Se hvem der har oprettet dem
  • Se slettede regler
  • Se hvilke bilag der er oprettet via en regel

Alt sammen for at give dig fuld kontrol, selvom tingene kører automatisk.

Du finder siden ude til venstre under “Assistenten” -> “Se bogføringsregler” 🙌🏻

Korrekt talformat i CSV-eksport 📁

Når man tidligere eksporterede f.eks. kunde- og leverandørsaldolister, blev tallene vist med engelsk talformat. Det gav udfordringer i dansk Excel, hvor decimaler ikke blev genkendt korrekt.

Det har vi rettet ☑️

Tallene bliver nu eksporteret i dansk valutaformat, så de fungerer med det samme i Excel – uden manuelle rettelser. Du slipper dermed for manuelt at ændre punktum til komma.

Få besked, når noget kræver din opmærksomhed 👀

For at understøtte dit arbejde med kvalitetssikring af regnskabet giver vi dig nu tydelig besked, hvis der er fejlede regnskabstjek.

Under Regnskab → Rapporter vises der nu en tydelig markering direkte i Saldobalance, Resultatopgørelse og Balance, hvis noget kræver opmærksomhed.

Det betyder, at du bliver gjort opmærksom på potentielle uoverensstemmelser netop dér, hvor du gennemgår tallene – så eventuelle problemer kan identificeres og håndteres i tide.

Nem adgang til momsrapporten, klar til dokumentation 📄

Mange revisorer bruger kundens momsrapport som dokumentation for den moms, der er indberettet til Skattestyrelsen. Derfor har vi gjort det nemmere at hente den direkte fra systemet.

Momsrapporten kan nu downloades som både PDF og CSV, så den er klar til arkivering, deling eller vedhæftning i dokumentationen. Du finder den under Skattestyrelsen → Moms.

Mindre tid på at finde data – mere styr på kundens dokumentation.

Tydeligere overblik i rapporter 🗓️

For at gøre det lettere at aflæse og dokumentere dine kunders rapporter viser vi nu datoen og klokkeslæt direkte i rapporttitlen, når du henter eller printer PDF’er – på tværs af bl.a. Kunde- og leverandørsaldolister, momsangivelse, saldobalance og øvrige rapporter.

Det betyder, at du altid kan se hvilken periode rapporten dækker, og hvornår den er hentet – ideelt når rapporter skal gemmes, deles eller bruges som dokumentation.

Vi har samtidig justeret layoutet på flere dokumenttyper, så de ser mere ens ud på tværs.

LogBuy rabataftaler på købsbilag💰

Vi viser nu relevante LogBuy-rabataftaler i forbindelse med visse køb.

Det betyder, at både du og dine kunder kan få synlighed over potentielle besparelser direkte i købsflowet – uden at skulle lede andre steder.

En lille funktion, der kan give konkret økonomisk værdi i hverdagen.

Nyheder november 2025

Hurtigere bogføring i Kassekladden, med hjælp fra Assistenten 🤖

Når du importerer banktransaktioner i kassekladden, kan du nu vælge at få Assistentens konteringsforslag direkte ind på linjerne.

Det betyder, at kontofeltet automatisk udfyldes på relevante posteringer, så du kan arbejde hurtigere på kunderne – særligt i større regnskaber. Du har naturligvis fuld kontrol og kan tilpasse konteringen, hvis noget skal justeres.

Assistentforslag vises bl.a. ved:

  • Renter
  • Private hævninger
  • B-skat
  • Gebyrer
  • Køb hos leverandører, din kunde tidligere har handlet med

Når kassekladden bogføres, så afstemmer vi selvfølgelig også banken for dig ✔️

(Funktionen er tilgængelig på Pro. Flere forslagstyper, herunder betalingsforslag og øvrige købsforslag, er allerede på vej.)

Bogfør uden stopklodser 📅

Vi ved, at bogføringen ikke altid følger kalenderåret pænt. Og nogle gange opdager man først, at det nye regnskabsår ikke er oprettet, når man allerede er i gang.

Fremover opretter Dinero automatisk det nødvendige regnskabsår, hvor vi opretter åbningsbalancen automatisk, hvis du bogfører via en skabelon i et fremtidigt år. Du kan derfor arbejde videre uden afbrydelser, ekstra klik eller manuel opsætning.

Færre forstyrrelser i arbejdsflowet – og mere fokus på det faglige.

Ryd kun valgte linjer i Kassekladden ❌🔒

Det er nu ikke længere muligt at rydde Kassekladden, medmindre en eller flere linjer er valgt.

Det reducerer risikoen for utilsigtede handlinger og giver en mere sikker arbejdsgang – særligt når der arbejdes med mange posteringer.

Revisorsupport – når du har brug for det 📞

Som revisor i Dinero har du adgang til dedikeret support året rundt.

  • AI-chat (FIN) er åben 24/7 og kan hjælpe med hurtige svar og vejledning direkte i systemet.
  • Menneskelig chat-support er åben kl. 8–23 alle årets dage (Du kan også skrive til support@dinero.dk)
  • Telefonsupport har åbent kl. 9.00–15.30.

Du kan skrive til FIN eller supporten direkte i systemet eller ved at trykke her. Foretrækker du at ringe, finder du telefonnummeret i Revisormodulet i venstre side under “Revisorsupport”.

Administratorer kan nu rette medarbejdernavne ✏️

Er du administrator i revisorhuset, kan du nu selv rette for- og efternavn på dine kollegaer direkte i Revisormodulet under “Medarbejdere”.

Det giver jer fuld kontrol over jeres brugeropsætning og sikrer, at oplysningerne altid er korrekte (også på Find Revisor-siden) – uden behov for at kontakte support.

Rapporter tager nu højde for skudår 🗓️

Tidligere har det været sådan, at hvis man i 2025 sammenlignede “Februar” med “året før”, så kom det bogførte fra 29. februar 2024 ikke med i sammenligningen. Det er fixet nu, så vi altid sammenligner med hele februar – også i skudår

Nyheder oktober 2025

Bogfør direkte fra banken i Dinero 🏦

Du kan nu håndtere bogføringen direkte fra bankaftemningen og slippe for at skifte mellem flere sider. Køb, betalinger, finansbilag og øvrige posteringer kan bogføres og afstemmes i samme arbejdsgang.

Når du bogfører en bankpostering:

  • Afstemmes den automatisk
  • Vedhæfter vi en fil, hvis der findes et match (ellers kan du selvfølgelig selv vedhæfte filen)
  • Vises Assistentens forslag direkte på linjen, så du kan godkende eller tilpasse

Det betyder færre klik og et mere samlet workflow – særligt i større regnskaber.

Du kan bl.a.:

  • Bogføre køb samt betalinger på køb og salg direkte fra banken
  • Få automatisk vedhæftet bilag ved match
  • Se og anvende Assistentens konteringsforslag direkte på bankposteringen
  • Oprette finansbilag og skabeloner uden at forlade bankafstemningen

Vi fortsætter med at optimere løsningen løbende – både ift. hastighed og kvaliteten af forslagene. Du kan bogføre direkte fra bankafstemningen ved at klikke på det blå plus ud for den relevante transaktion, som vist nedenfor.

Nyt i momsopgørelsen: Vandafgift og naturgas/bygasafgift 💧🔥

Det er nu muligt at bogføre vandafgift samt naturgas- og bygasafgift, så de automatisk indgår i momsopgørelsen – på samme måde som elafgift. ⚡

Det betyder, at afgifterne fremover håndteres direkte i regnskabet og medtages korrekt i momsopgørelsen, uden at du skal holde dem særskilt eller foretage manuelle tilretninger ved indberetning til Skattestyrelsen.

En mere samlet og korrekt håndtering – direkte i arbejdsgangen.

Filmatch i Kassekladden 📎

Når du importerer bankposteringer fra bankafstemningen, kan du nu vælge automatisk vedhæftning af bilag. Finder vi et match i bilagsarkivet, vedhæftes filen direkte på linjen i kassekladden.

Derudover vises en kort hjælpetekst ved “Vedhæft fil”, som gør opmærksom på, at filer kan matches og vedhæftes automatisk, hvis de ligger i bilagsarkivet.

En mere smidig arbejdsgang – og færre manuelle trin i bogføringen og afstemningen.

Bogfør også på modkonto i Kassekladden 🧾✨

Det er nu blevet mere fleksibelt at arbejde i kassekladden.

Du kan bogføre ved alene at udfylde modkonto-feltet, uden også at skulle angive konto. Det gør håndteringen af importerede bankposteringer hurtigere – særligt når bankkontoen allerede er angivet som modkonto.

Færre trin i konteringen og et mere effektivt workflow i den daglige bogføring.

Nyheder september 2025

Dine kunder (og dig) kan nu chatte med rådgivningsassistenten 🚀

Assistenten kan nu give konkrete svar og rådgivning baseret på virksomhedens egne tal kombineret med vores datagrundlag.

Det betyder, at dine kunder kan få hjælp til fx:

  • At formulere en rykkermail
  • At forstå deres nøgletal
  • At få input til økonomiske eller strategiske overvejelser

For dig som revisor giver det samtidig en ekstra mulighed for hurtig indsigt. Assistenten tager udgangspunkt i de faktiske regnskabstal og de områder, vi allerede ved kræver opmærksomhed. Det kan derfor bruges som supplement til dialogen med kunden og give et pejlemærke på, hvor der bør følges op.

Samtalen styres inden for klare rammer med indbyggede guardrails, så rådgivningen holder sig til relevante og ansvarlige emner.

Opdatér mailadresse i Revisormodulet ✏️

Revisor-administratorer kan nu selv ændre revisorhusets e-mailadresse under “Oplysninger til nye kunder” i Revisormodulet.

Den opdaterede mail vises automatisk på Find Revisor-siden, så jeres kontaktoplysninger altid er korrekte.

Nyt revisor/bogholderunivers 💙

Vi har lanceret et nyt Revisormodul, der gør det lettere at administrere både kunder og medarbejdere i Dinero.

Administratorer i revisorhuset kan nu:

  • Styre adgang til kunder
  • Tilføje og administrere medarbejdere
  • Opdatere oplysninger om ydelser, brancher m.m.

Den enkelte revisor får et klart og enkelt overblik over de virksomheder, vedkommende har adgang til – uden unødig støj.

Samtidig har vi opdateret Find revisor, så jeres profil fremstår med opdaterede oplysninger og et mere professionelt udtryk.

Revisorpartner+ styrker Dinero-revisorer  🫱🏼‍🫲🏽

Vi har lanceret Revisorpartner+, et program målrettet revisorer og bogholdere, der allerede arbejder med mange Dinero-kunder og ønsker et tættere samarbejde samt mere effektive arbejdsgange.

Som Revisorpartner+ får du mulighed for at styrke din egen forretning i samarbejde med Dinero – samtidig med at dine kunder får en revisor, der arbejder struktureret og effektivt i systemet.

For brugerne betyder det, at når de søger via Find revisor, fremhæves revisorer fra partnerprogrammet. Det giver synlighed – og sender et klart signal om, at du er en godkendt Dinero-revisor med solid systemforståelse.

Arbejder du med færre Dinero-kunder, men ønsker et partnerskab, findes der også Revisorpartner, som giver adgang til en række fordele og et tættere samarbejde – blot på et andet niveau.

Er du revisor?
Læs mere om partnerprogrammet og se, hvad der passer til din forretning.

Automatisk bankafstemning fra Kassekladden 🏦

Når du importerer bankposteringer til kassekladden og bogfører dem, matcher vi nu automatisk de bogførte bilag med de korrekte bankposteringer.

Det betyder, at afstemningen sker i samme arbejdsgang – uden efterfølgende manuel gennemgang.

Hvis en bankpostering allerede er bogført et andet sted (fx via Assistenten eller mobilappen), markeres den tydeligt i kassekladden. Du får samtidig en advarsel inden bogføring, så risikoen for dobbeltbogføring minimeres.

En mere samlet og kontrolleret afstemningsproces – direkte i kassekladden.

Nyheder august 2025

Kassekladden: Brug Shift til at markere flere linjer ✔️

Det er nu blevet meget nemmere at arbejde med mange linjer i Kassekladden.
Tidligere skulle du klikke på hver enkelt linje, hvis du ikke ville markere alle – men nu kan du markere et helt udsnit med Shift-tasten, præcis som du kender det fra fx Gmail eller Google Sheets:

  1. Sæt flueben i den første linje, du vil markere
  2. Hold Shift nede og klik på den sidste linje, du vil have med
  3. Slip Shift – og alle linjerne imellem bliver markeret automatisk

En lille genvej, der gør arbejdet i Kassekladden meget hurtigere 🙌

Nyheder juli 2025

Adgang til regnskabet direkte fra chatten 💬

Når du kontakter os via chatten, kan du nu give adgang til det konkrete regnskab direkte i dialogen. Det gør det muligt for os hurtigt at gennemgå opsætning og posteringer og give en mere præcis og effektiv support – uden unødig frem og tilbage.

Nyheder juni 2025

Bedre søgning på beløb i bilagsarkivet 🔍

Søgning på beløb i bilagsarkivet er blevet mere fleksibel. Du behøver ikke længere angive beløbet præcist med tusindtalsseparatorer og decimaler.

Fremover kan du fx søge på 13074, og vi finder også bilag med beløb som 13.074,48. Det gør det hurtigere at identificere relevante bilag – særligt i større arkiver.

Søgning på tekst, leverandørnavn og filnavn fungerer som hidtil. En mindre justering i funktionaliteten – men en mærkbar forbedring i hverdagen.

Bedre søgning på beløb i bankafstemingen 🔍

Søgningen i bankafstemningen er nu mere fleksibel. Du kan søge på beløb uden at ramme præcise decimaler – fx finder en søgning på 100 også 100,25.

Vi understøtter også tusindtalsseparatorer og danske valutaformater som 10.000,00, 100 kr. eller DKK 100.

En mindre ændring – men en klar forbedring i den daglige afstemning.

Små, men lækre forbedringer i kassekladden 🧾

Vi har justeret nogle detaljer i kassekladden, som gør oplevelsen mere stabil og lidt mere smooth i hverdagen.

Her er, hvad vi har fikset:

  • Når du uploader en fil via Importér fil og fortryder, forsvinder filen nu som forventet
  • Modalen til filupload nulstilles korrekt, når du lukker og åbner den igen
  • Knappen Bogfør kassekladde vises nu altid i bunden – også når du scroller
  • Det er blevet nemmere at bruge tabulator, så du kan arbejde hurtigere med tastaturet

Små tekniske forbedringer – men med en mærkbar effekt i den daglige bogføring.

Nyheder maj 2025

Nu laver Assistenten regnskabstjek ✅

Vi har lanceret regnskabstjek – en ny fane under Assistenten, som automatisk gennemgår regnskabet og gør opmærksom på forhold, der kræver opmærksomhed.

Funktionen kan bruges på flere måder:

  • Til dit eget regnskab
  • Af dine kunder, så fejl opdages tidligere
  • Af dig som revisor til at kvalitetssikre og tage en konkret dialog om nødvendige rettelser

Regnskabstjek er en Dinero Pro-funktion, der kører i baggrunden hver gang der bogføres. Hvis noget afviger fra det forventede, får du besked direkte i Assistenten med en forklaring og forslag til løsning. Det gør det lettere at rette fejl – og endnu vigtigere, at rådgive præcist.

I første version tjekker vi bl.a.:

  • Negativ varebeholdning
  • Negativ kontantbeholdning
  • Negativ saldo på ubetalte fakturaer
  • Positiv saldo på ubetalte leverandørregninger
  • Indikation på muligt ulovligt aktionærlån (kun for selskaber)

Det her er ikke blot en ekstra funktion – det er et skridt mod en mere proaktiv og kvalitetssikret regnskabsproces, hvor automatisering og faglig tryghed går hånd i hånd. Flere tjek er allerede under udvikling.

En indbygget regnskabschef  🧠💼

Regnskabstjek er kun første skridt. Vi introducerer samtidig en tredje fane i Assistenten: Rådgivning.

Tilsammen fungerer Assistenten nu som en tretrinsproces:

  1. Opgaver håndteres
  2. Regnskabet gennemgås
  3. Der gives rådgivning baseret på virksomhedens faktiske data

For dine kunder betyder det adgang til databaserede indsigter og konkrete forslag. For dig som revisor giver det et ekstra grundlag for dialog, opfølgning og prioritering – baseret på det, der faktisk sker i regnskabet.

Målet er at gøre Assistenten til en form for virtuel økonomisk sparringspartner, der løbende overvåger tallene, identificerer tendenser og peger på relevante opmærksomhedspunkter.

De første 1.000 brugere har allerede fået adgang, og de indledende tilbagemeldinger viser, at funktionen kan skabe reel værdi i den løbende økonomiske opfølgning.

Vil du prøve selv, kan du tilmelde dig ventelisten til rådgivning.

Assistenten matcher nu også på ordrenummer 🧾➡️🏦

Vi har den sidste måned forbedret Assistentens evne til at finde den rigtige betaling, når du skal bogføre en faktura. Fremover kigger vi nemlig også efter ordrenumre i fakturabeskrivelsen, når vi matcher mod banktransaktioner.

Det betyder, at du får endnu bedre og mere præcise forslag – især i de tilfælde, hvor beløb og dato ikke alene var nok. Det kræver bare, at der står et ordrenummer i beskrivelsen på fakturaen, og så klarer Assistenten resten.

Assistenten spotter nu dubletter i bilagsarkivet 🗂️

Vi markerer nu mulige dubletter direkte i bilagsarkivet. Det reducerer risikoen for dobbeltbogføring og giver et bedre overblik – særligt når kunder ved en fejl har uploadet samme bilag flere gange.

Du får en oversigt over lignende filer og kan selv tage stilling til, hvad der skal slettes. Funktionen er tilgængelig i Dinero Pro.

Nyheder april 2025

Ingen større revisorrelaterede nyheder i denne måned – vi arbejder på det 🛠️

Nyheder marts 2025

Dinero Learn – lær at lave dit regnskab helt selv 🎓

Vi har lanceret Dinero Learn, et nyt læringsunivers målrettet brugere, der vil blive bedre til at arbejde korrekt i Dinero.

Her finder dine kunder korte og overskuelige kurser om bl.a. bogføring, moms og daglige arbejdsgange. Formålet er enkelt: at øge forståelsen og reducere fejl i regnskabet.

For dig som revisor betyder det:

  • Bedre klædte kunder
  • Mindre risiko for grundlæggende bogføringsfejl
  • Et bedre udgangspunkt for dialog og rådgivning

Indholdet kan også være relevant for dig og dine medarbejdere, hvis I ønsker indsigt i, hvordan vi formidler god praksis til brugerne.

Derudover har vi Dinero Learn for revisorer, som er udviklet specifikt til professionelle og går mere i dybden med funktioner og arbejdsgange i systemet.

Målet er det samme: højere kvalitet i regnskabet – fra start.

Note: Hvis du vil se funktioner længere tilbage i tiden, kan du se dem her.