Dinero giver Apple Pay og Google Pay til iværksætterne

Det skal være lettere for iværksættere og selvstændige at få betaling for deres arbejde og varer. Derfor kan 87.000 brugere af Dinero fra i dag modtage betaling for deres fakturaer med blandt andet Apple Pay og Google Pay

De nye betalingsmuligheder er resultatet af et samarbejde mellem Dinero og fintech-virksomheden Pensopay. Begge virksomheder er en del af den norske it-koncern Visma.

Med den nye løsning bliver det også muligt at modtage betaling med Visa, Visa Electron, Mastercard, Maestro og Eurocard.

Theis Jørgensen, Chief Revenue Officer i Dinero, siger:

– Det er godt for de små virksomheders likviditet, at de nu får flere muligheder for at modtage deres betaling. Vi ved fra vores samarbejde med MobilePay, at fakturaer bliver betalt hurtigt, hvis det er let at betale – og det er det med den nye løsning.

– Potentialet i det nye samarbejde er enormt. Sidste år blev mere end 3,7 millioner fakturaer sendt fra Dinero, og 95 procent af dem blev betalt via gammeldags kontooverførsel. Det kommer til at ændre sig nu. For når man kan betale med et klik og et swipe, vil færre bruge gammeldags, besværlig kontooverførsel.

Med det nye samarbejde skal brugerne ikke bekymre sig om bogføring af transaktionerne, da disse bogføres automatisk i virksomhedens regnskab.

Dinero laver et regnskabsprogram til små danske virksomheder og har 87.000 brugere og omsatte i 2022 for 130 millioner kroner.

Dinero er stiftet af blandt andre Martin Buch Thorborg, som i dag er adm. direktør i virksomheden.

Gør som 0 virksomheder

Brug Danmarks mest anbefalede regnskabsprogram