Første gang i 25 år: Flere virksomheder lukker end åbner

Iværksætteriet har det sværere nu end under finanskrisen. For første gang i 25 år oversteg antallet af nedlukkede anpartsselskaber og enkeltmandsvirksomheder antallet af nyetablerede i 2023. Nettofaldet i antallet af virksomheder tegner et dystert billede, lyder vurderingen fra Martin Buch Thorborg

For første gang i et kvart århundrede er en positiv tendens i dansk erhvervsliv knækket.

I 2023 oversteg antallet af nedlukkede anpartsselskaber og enkeltmandsvirksomheder antallet af nyetablerede virksomheder. Det viser tal fra CVR. Dermed var nettoantallet af virksomheder negativt. Det er ikke sket i perioden fra 1999 til 2022.

Dermed er dansk iværksætteri i en situation, som er værre end under finanskrisen.

Martin Buch Thorborg, adm. direktør i Dinero, siger:

– Det er en alvorlig situation, vi står i, og tallene tegner et dystert billede og er en klokkeklar indikator på, at iværksætterne står overfor store udfordringer. Til gengæld tror jeg på, at dem, der klarer sig godt gennem denne periode, er gjort af et særligt stof og kommer ud på den anden side med en særlig robusthed.

Sværere at trives og overleve 

Tilbagegangen er et resultat af en række udfordringer, som erhvervsdrivende har stået overfor de sidste par år. Den generelle økonomiske usikkerhed har gjort tilværelsen som selvstændig erhvervsdrivende mere usikker.

De forhold har gjort det sværere for nye virksomheder at trives og overleve, og det har resulteret i nettofaldet i antallet af virksomheder.

Martin Buch Thorborg siger:

– Den her udvikling bør være et wakeupcall for alle, der er involveret i dansk erhvervsliv. Iværksætteri og innovation er en katalysator for dansk økonomi, og iværksætterne skal være de stærke arme, der bærer fremtidens vækst. De skal spille en væsentlig rolle i at sikre, at Danmarks økonomiske fundament ikke kun overlever, men også trives de kommende år.

– Forhåbentlig noterer man sig også denne udvikling på Christiansborg. Regeringens højtbesungne ambitioner om at præsentere en iværksætterstrategi har i mere end tre år ikke bragt meget andet end udskydelser. Forhåbentlig slippes håndbremsen, og foden flyttes til speederen, så driftige mennesker kan få de bedst mulige vilkår og muligheder for at få succes som iværksættere.

Dinero er et regnskabsprogram, der gør det nemt og tilgængeligt for små og mellemstore virksomheder at håndtere deres regnskab. Virksomheden har mere end 90.000 brugere og omsatte i 2023 for 164,2 millioner kroner. Dinero er stiftet af blandt andre Martin Buch Thorborg, som i dag er adm. direktør.

Gør som 0 virksomheder

Brug Danmarks mest anbefalede regnskabsprogram