Fra i dag kan tusindvis af selvstændige psykologer, fysioterapeuter og andre behandlere, der betaler lønsumsafgift, for første gang selv lave deres regnskab uden brug af revisor. En typisk behandler vil kunne spare 6.300 kroner årligt – og samtidig få et bedre overblik over sin økonomi
Traditionelt set har tusindvis af behandlere, der betaler lønsumsafgift af momsfrie ydelser, været afhængige af en revisor for at lave deres regnskab og sikre overholdelse af komplekse regnskabsregler.
Men de traditionelle tider er ovre nu. Fra i dag tilbyder Dinero som det første regnskabsprogram en løsning, der lader flere tusinde selvstændige behandlere tage kontrollen over deres eget regnskab uden at skulle investere i dyre revisortimer.
Hele tiden styr på regnskabet
Sidste år betalte en typisk behandler, der bruger Dinero, 6.300 kroner til en revisor. De penge kan de spare nu.
Martin Buch Thorborg, adm. direktør i Dinero, siger:
– Ingen regnskabssystemer har hidtil formået at servicere disse virksomheder specielt dygtigt. Der findes tusindvis af selvstændige psykologer, fysioterapeuter og andre behandlere, som betaler en pæn del af deres omsætning for, at en revisor beregner deres lønsumsafgift. De penge kan de fra i dag spare ved at lade Dinero beregne det automatisk.
– Samtidig får virksomhedens ejer et væsentligt bedre overblik over økonomien, fordi han eller hun selv kan lave regnskabet løbende og hele tiden har styr på indtægter og udgifter. Dermed ved man hele tiden, hvad der skal betales i lønsumsafgift, og skal ikke vente til en revisor har beregnet det.
Relevant for flere tusinde virksomheder
Den nye løsning kan i første omgang bruges af lønsumsafgiftspligtige personligt ejede virksomheder uden ansatte, som ikke sælger varer og ydelser med moms på.
Løsningen udvides på sigt til blandt andet virksomheder med ansatte og virksomheder, der både har momspligtige og lønsumsafgiftspligtige indtægter.
Hos Dinero anslår man, at den nuværende løsning er relevant for flere tusinde danske virksomheder. Derfor regner direktør Martin Buch Thorborg også med, at en del nye kunder vil vælge den nye, billigere løsning.
– Vores løsning er til behandlere, som godt kan se fidusen i at spare mere end 6.000 kroner årligt og samtidig få et godt dag-til-dag-overblik over deres økonomi – og som ikke har noget imod selv at lave lidt regnskab, hvilket er ret simpelt, fordi store dele allerede er automatiseret.