Omsætningen runder for første gang trecifret millionbeløb i Visma Dinero

Visma Dinero leverer rekordresultat for 2022. Omsætningen voksede med 31 procent til 130 millioner kroner, og årets resultat endte på 55 millioner kroner. Resultatet kommer i et år, hvor virksomheden har satset stort på kunstig intelligens

For første gang nogensinde runder omsætningen i Visma Dinero et trecifret millionbeløb.

Helt nøjagtigt 130 millioner kroner blev omsætningen i 2022, viser det netop offentliggjorte årsregnskab. Dermed vokser omsætningen med 31 procent fra året før. Samtidig forøges årets resultat med 29 procent til 54,8 millioner kroner.

Martin Buch Thorborg, adm. direktør i Visma Dinero siger:

– Vi er midt i en stormfuld periode. Vores potentielle marked skrumper, fordi antallet af nystiftede virksomheder falder, og antallet af konkurser stiger. Alligevel vokser vi voldsomt økonomisk og tager markedsandele, og derfor er jeg ekstraordinært stolt af dette resultat. Derudover er det selvfølgelig specielt at runde et trecifret millionbeløb i omsætning, særligt når halvdelen af vores brugere ikke lægger en eneste krone i forretningen.

Kunstig og menneskelig intelligens

Én af de væsentligste årsager bag rekordregnskabet er, at Visma Dinero det sidste år har satset kraftigt på både kunstig intelligens og menneskelig intelligens.

Martin Buch Thorborg siger:

– Med vores satsning på kunstig intelligens har vi taget nogle teknologiske kvantespring, og det er i dag langt lettere at lave sin virksomheds regnskab hos os end hos konkurrenterne. Med vores Assistent, der er baseret på kunstig intelligens, har 83.000 brugere fået et værktøj, som er fuldstændig unikt, og som gør det langt mere effektivt at lave regnskab. Det er klart en medvirkende årsag til, at mange vælger os frem for alternative løsninger.

– Vi er dog ikke kun stærke på kunstig intelligens, men også på menneskelig intelligens. Kundetilfredsheden har aldrig været større, og det skyldes kombinationen af et intuitivt regnskab og en support, der altid leverer service i topklasse. Samtidig er medarbejdertilfredsheden i den absolutte top på verdensplan. Når både medarbejdere og kunder er glade, så har vi gjort noget rigtigt.

Fremragende ind i 2023

Forventningerne til 2023 er store i Visma Dinero. Årets første måneder har budt på rekordomsætning, og direktøren forventer, at snuden bliver holdt i sporet.

– Vi er gode til at fejre vores succeser, men dårlige til at gå i stå. Så vi kommer til at lægge på i år og kommer til at manifestere os selv yderligere som det bedste og mest brugervenlige regnskabsprogram til landets mindste virksomheder. Lykkedes vi med det, så følger det økonomiske resultat helt naturligt med.

Om årsregnskabet

Nøgletal i mio. kroner:

20182019202020212022
Omsætning44,257,577,998,9130,0
Resultat før skat13,822,633,842,354,8
Årets resultat10,817,626,433,042,7

Visma Dinero laver et regnskabsprogram til små danske virksomheder. Visma Dinero har 83.000 brugere og omsatte i 2022 for 130 millioner kroner. Virksomheden er stiftet af blandt andre Martin Buch Thorborg, som i dag er adm. direktør i virksomheden.

Nøgletal i mio. kroner:

2018

2019 2020 2021

2022

Omsætning

44,2

57,5 77,9 98,9

130,0

Resultat før skat

13,8

22,6 33,8 42,3

54,8

Årets resultat

10,8

17,6 26,4 33,0

42,7

Gør som 0 virksomheder

Brug Danmarks mest anbefalede regnskabsprogram