Sidst opdateret 30/01/2025
Læsetid: under 2 min.

Copyright

At have copyright vil sige, at man har ophavsret over et værk. Et værk kan være alt fra bøger, film, musik og malerier til software og bygningsværker.

Copyright er stort set det samme som det, vi i Danmark kalder for ophavsret. Ophavsret er en lov, der beskytter danske værker som fx musik og kunst, men også IT-programmer.

Har du fået ophavsret, har du ejerskab over dit værk. Det vil sige, at det er dig, der bestemmer over det og har mulighed for at fremstille eksemplarer. Ophavsretten gælder i op til 70 år, efter ophavsmanden er død.

Lovgivningen siger dog ikke noget om, at du ikke må kopiere værket til privat brug. Den siger heller ikke noget om, at du ikke må citere værket. Du må altså både citere det beskyttede værk samt kopiere det til privat brug.

Copyright differentierer sig fra andre immaterielle rettigheder i Danmark, da den ingen ansøgning eller registrering kræver. Så snart at værket er skabt, er ophavsretten praktisk talt trådt i kraft.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at ophavsretten ikke giver idébeskyttelse. Derfor kræver det altså, at der er sket en konkret udformning af værket, for at denne beskyttelse kan opnås. En idé er selvsagt ikke nok.

Må jeg så ikke citere en tekst?

En vigtig note ved ophavsretten er, at den gælder for værkets konkrete udformning. Derfor gælder det, at en journalist har ophavsret til sin artikel, men ikke til historiens substans, og derfor er det altså tilladt for andre at referere til denne. Det er nemlig tilladt at citere andres tekster, og ønsker du at blive verdensmester deri, kan du læse Kulturministeriets vejledning om god citatskik og plagiat i tekster.

Ønsker du at overdrage din ophavsret helt eller delvist, er dette muligt. En journalist har mulighed for at sælge sin tekst til en avis og kræve, at artiklen kun må bringes én gang i mediet.

Ophavsmanden har altid ret til at blive navngivet, når hans værk anvendes, og netop derfor er det en god idé at være på forkant med den førnævnte vejledning i god citatskik, der udpensler, hvordan man i praksis refererer korrekt til ophavsmanden. Værket må desuden ikke anvendes eller ændres på en måde, som ophavsmanden finder krænkende.

Lovgivningen om ophavsretten er omfattende, men der findes andre supplerende beskyttelsesmuligheder. Som kan træde i kraft i stedet for ophavsretten, hvis det er nødvendigt. Af de mest kendte finder vi patenter, brugsmodeller og designrettigheder.

Patenter beskytter opfinder, hvor brugsmodeller beskytter mindre tekniske nyskabelser. Designrettigheder beskytter selvsagt et produkts udseende herunder altså blandt andet form og farve.

Var denne artikel nyttig?

Del denne artikel

  • Del på Facebook
  • Del på Linkedin
  • Del på X
  • Kopier link

Gør som 0 virksomheder

Brug Danmarks mest anbefalede regnskabsprogram