Hvad er immaterielle rettigheder?
Immaterielle rettigheder er retten til en ikke-fysisk ting – fx en idé. Når du ejer den immaterielle rettighed til noget, har du eneretten til at bruge denne. Du får nemlig ejendomsretten til idéen bag produktet, så andre ikke kan kopiere den.
Når noget er immaterielt, betyder det, at det ikke har en konkret form eller substans. Det kan ikke måles og vejes, ligesom en materiel ting (fx en maskine) kan. Immaterielle rettigheder kan fx være patenter, varemærker, tekniske detaljer, viden, navne, logoer og design.
Et andet ord for immaterielle rettigheder er Intellectual Properties Right (IPR). Din idé skal være ny, adskille sig væsentligt fra anden kendt teknik og kunne udnyttes kommercielt for at få patent. Rettighederne deles typisk op i fem forskellige slags:
- Patent – opfindelser
- Brugsmodel – tekniske frembringelser (kaldes også “det lille patent”)
- Varemærker – forretningskendetegn
- Design – specielle former eller udseende
- Ophavsret – litterære og kunstneriske værker
Det er vigtigt, at du vælger den rigtige beskyttelse til din idé. De forskellige slags immaterielle rettigheder beskytter nemlig forskelligt, og det kan være en bekostelig affære at vælge forkert. Det er fx også lettere at få retten til en brugsmodel end et patent.
Det er vigtigt at pointere, at du skal beskytte dine rettigheder, hvis du vil forhindre andre i at kopiere dem. Idéer og opfindelser er ikke automatisk beskyttede – du skal fx søge om patent. Det kan dog også være, at det slet ikke vil give mening at få fx patent på din idé.
Udover beskyttelse af dine immaterielle rettigheder i Danmark skal du også overveje, om du bør få international beskyttelse. Typisk beskytter et patent eller en varemærkebeskyttelse kun de immaterielle rettigheder i Danmark. Så du skal beslutte dig for, hvor det skal gælde.
Hvad ligger der i termen immaterielle værdier?
Immaterielle værdier er lig med aktiver, der ikke er betegnet som værende noget fysisk. Der er altså ikke tale om en specifik maskine eller en banebrydende ny type medicin.
De immaterielle aktiver kan derimod karakteriseres i form af deres ikke-eksisterende fysiske fremtoning. Det kan eksempelvis være et patent, et varemærke, et design, en ophavsret, et logo eller andet i den stil.
Lovgivningen på området bliver dikteret af immaterialretten. Under den findes der fem forskellige former for love:
Eksempler på immaterielle aktiver
Som vi allerede har været inde på, vedrører intellectual property law aktiver, der kan karakteriseres som værende noget ikke-fysisk.
Nogle af de mest klassiske eksempler på immaterielle værdier er:
- Opfindelser (dækket af patentloven og brugsmodelloven)
- Softwareprogrammer (dækket af ophavsretten)
- Varemærker (dækket af varemærkeloven)
- Kunstneriske værker (dækket af ophavsretsloven)
- Litterære værker (dækket af ophavsretsloven)
- Industrielt design (dækket af designloven)
Immaterielle aktiver – udvikling af software eller andet
De immaterielle aktiver omfatter blandt andet udvikling af software.
Det kan koste mange penge at udvikle nye computerprogrammer eller apps, og det er klart, at du gerne vil have dine opfindelser og din udvikling for dig selv, så andre ikke bare kan snuppe dine idéer og dit arbejde og bruge det til egen vindings skyld.
For at få immaterielle rettigheder over en app eller et softwareprogram skal du registrere dit produkt. Og i den forbindelse kan det være en god idé at søge rådgivning hos en advokat.
Lovgivning for immaterielle rettigheder er baseret på flere love
I Danmark er det Patent- og Varemærkestyrelsen, som står for at udforme lovgivningen for immaterielle rettigheder. Lovgivningen er baseret på diverse love, hvor bekendtgørelser præciserer eller uddyber reglerne i loven. Se lovgivning ifm. immaterielle rettigheder.
Udvalgte nationale og internationale love, bekendtgørelser og cirkulære
| Type af immateriel rettighed | Link til yderligere oplysninger |
| |
| Patent | |
| Patentloven | Link |
| Lov om en fælles patentdomstol m.v. | Link |
| Bekendtgørelse af patentloven | Link |
| Bekendtgørelse af lov om hemmelige patenter | Link |
| Bekendtgørelse af lov om arbejdstageres opfindelser | Link |
| Bekendtgørelse af lov om opfindelser ved offentlige forskningsinstitutioner | Link |
| Bekendtgørelse om patent på opfindelser af lægemidler | Link |
| Cirkulære om tillægspatent | Link |
| |
| Brugsmodel | |
| Bekendtgørelse af lov om brugsmodeller | Link |
| Bekendtgørelse om brugsmodelansøgningers og registrerede brugsmodellers behandling | Link |
| |
| Varemærke | |
| Bekendtgørelse af varemærkeloven | Link |
| Bekendtgørelse af fællesmærkeloven (ophævet) | Link |
| Bekendtgørelse om ansøgning og registrering m.v. af varemærker | Link |
| Bekendtgørelse af Protokollen af 27. juni 1989 til Madrid-Arrangementet om den internationale registrering af varemærker (“Madrid-Protokollen af 1989”) | Link |
| |
| Design | |
| Bekendtgørelse af designloven | Link |
| Bekendtgørelse af lov om mønstre (historisk) | Link |
| Bekendtgørelse om ansøgning og registrering af design | Link |
| |
| Øvrige | |
| Lov om forretningshemmeligheder | Link |
| Bekendtgørelse om vederlag for Patent- og Varemærkestyrelsens opgaveløsning, særlige ekspeditioner, udskrifter m.v. | Link |
| Bekendtgørelse om Ankenævnet for Patenter og Varemærker | Link |
Hvis du leder efter international lovgivning omkring immaterielle rettigheder, har Patent- og Varemærkestyrelsen en oversigt over traktater og forordninger i det internationale IPR-system. Her kan du dykke ned i den internationale lovgivning.
Som vi har skrevet tidligere, er der forskel på immaterielle rettigheder. Derfor bør du sætte dig ind i de forskellige rettigheder, så du vælger den, der beskytter dig og din idé bedst. Det er ofte en god idé at få hjælp af en revisor eller specialiseret rådgiver med erfaring inden for emnet.
- Patent beskytter din tekniske opfindelse i op til 25 år
- Brugsmodel giver en beskyttelse meget lig et patent i op til 10 år
- Varemærkebeskyttelse beskytter fx et logo eller firmanavn i 10 år
- Designbeskyttelse beskytter nyt og unikt design i op til 25 år
- Ophavsret beskytter fx bøger, film og billeder i 70 år efter skaberens død
Udover ophavsret skal der søges om patent eller beskyttelse for at få de immaterielle rettigheder til din opfindelse. Design kan også få beskyttelse via ophavsret, som det fx er med designermøbler. Nogle rettigheder kan forlænges ved udløb.
Er du uenig i en afgørelse om immaterielle rettigheder? Så kan du klage over den ved Ankenævnet for Patenter og Varemærker. De tager sig af både skønsmæssige og juridiske spørgsmål.
Patentloven har ikke en konkret definition på opfindelser
Patentloven indeholder bestemmelser og paragraffer, som alle patenter er funderet i. Patentloven angiver fx, hvordan patentansøgninger skal foregå, og hvad de skal indeholde.
Hvad der udgør en opfindelse er ikke specificeret i patentloven. Her bruges der generelle begreber og andet, som skal bruges i vurderingen af, om der kan opnås et patent. Dog angiver patentlovens § 1, stk. 1, at den skal være af både konkret og teknisk karakter.
Den manglende præcisering af, hvad der helt præcist udgør en opfindelse gør, at det kan være en god idé at få hjælp af en erfaren rådgiver med erfaring inden for emnet. Så er du sikker på, at din ansøgning bliver lavet korrekt – og dine immaterielle rettigheder får den rigtige beskyttelse.
Brugsmodelloven beskytter din idé i kortere tid
Hvis det ikke er muligt at få et patent på din immaterielle rettighed, er det måske muligt at få den beskyttet via brugsmodelloven. Meningen med den er nemlig, at den skal beskytte frembringelser, hvor det ikke er muligt at få patent på grund af “manglende tilstrækkelig opfindelseshøjde”, som det hedder i paragrafferne.
Brugsmodelloven er kun en del af lovgrundlaget for brugsmodelretten – det skal også findes i Pariserkonventionen og brugsmodelbekendtgørelsen. Kravene er mindre end for patenter, men samtidig er dine immaterielle rettigheder også beskyttet i kortere tid.
Varemærkeloven har krav om unikke og udprægede særpræg
Med varemærkeloven har virksomheder og personer mulighed for at få eneret til varemærker (varemærkeret). Varemærker kan fx være særlige kendetegn ved tjenesteydelser og varer samt certificeringsmærker, som du ser på madvarer.
Det er stort set umuligt at få immaterielle rettigheder via varemærkeloven, hvis de ikke er unikke og har et udpræget særpræg. Generelle ord og tegn, som er en del af det almindelige sprog, er heller ikke mulige at registrere som et varemærke.
Få immaterielle rettigheder over et design med designloven
Designloven gør det muligt at opnå immaterielle rettigheder over et design, så du har eneretten (designret) til det. Det er dog ikke ligetil at få og kræver typisk et unikt design. Det er et krav, at designet har individuel karakter og er nyt.
Designet kan være særlige træk ved selve produktet, ligesom det også kan være fx linjer, konturer, strukturer, former og farver relateret til produktet.
Kravene til designloven og varemærkeloven kan tit minde om hinanden. De immaterielle rettigheder til et design er dog baseret på produktets udseende, hvor varemærket typisk fremstår som et kendetegn for produktet. Læs mere om forholdet mellem designloven og andre retsområder.
Ophavsretsloven giver automatisk beskyttelse
Hvad er ophavsret? Værker, som en person har frembragt ved en “selvstændig skabende indsats”, er beskyttet gennem ophavsretsloven. Den giver personen ret til at bestemme over værket, ligesom det beskytter mod efterligning og uberettiget offentliggørelse.
Når det kommer til immaterielle rettigheder baseret på ophavsret, kan det være svært at afgøre, hvilke regler der er gældende. Ophavsret beskytter udelukkende den konkrete udformning af idéer i form af et kunstnerisk eller litterært værk – ikke idéer og koncepter.
De immaterielle rettigheder til et værk opstår automatisk, når det bliver skabt. Du skal altså ikke ansøge om det, ligesom du skal med fx et patent. Der bliver ikke udstedt officielle beviser, ligesom copyright-mærket ikke har nogen juridisk betydning i Danmark.
Da der ikke eksisterer et register over beskyttede værker via ophavsret, kan du komme ud for, at dit varemærke utilsigtet krænker en andens ophavsret. Gør det det, kan du få forbud mod at bruge varemærket samt krav om erstatning, selvom det ellers var godkendt.
Krænkelse af immaterielle rettigheder
Det er vigtigt, du reagerer med det samme, når du opdager en krænkelse af dine immaterielle rettigheder. Hvis du ikke reagerer hurtigt, risikerer du nemlig at miste din rettighed – og dermed kan dine konkurrenter frit bruge den fremadrettet.
Alle sager om rettighedskrænkelser er forskellige. Dog er der nogle fællestræk:
- Du opdager, at en konkurrent krænker dine immaterielle rettigheder
- Du tager kontakt til krænkeren (typisk gennem en advokat)
- Der nedlægges forbud mod brug af rettighed
- Produktet fjernes fra markedet
- Du får erstatning
Det er dog langt fra altid, at sager om krænkelse af immaterielle rettigheder går som beskrevet ovenfor. Hvis krænkeren afviser dit krav, skal det typisk løses ved konflikthåndtering eller en retssag.
Selvom det kan lyde underligt, er det vigtigt, at du gør op med dig selv, om du vil føre en retssag. Det kan være en både lang og bekostelig affære. Du skal dog under alle omstændigheder reagere hurtigt på en eventuel krænkelse, når du bliver bekendt med den.
Vi anbefaler altid, at du søger rådgivning hos en specialist inden for immaterielle rettigheder, når du opdager en krænkelse. Hun vil kunne rådgive dig omkring processen og vurdere, hvor god din sag er. Du kan også få en vejledende udtalelse fra hotline om kopivarer.
Har du krænket en andens immaterielle rettigheder?
Du bør altid undersøge, om nogen har rettighederne til et produkt, design etc., inden du begynder at markedsføre og sælge det. Det kan nemlig være, at du krænker en andens immaterielle rettighed, så de potentielt kan sagsøge dig.
Det er ikke relevant, om du kendte til den andens rettigheder eller ej. Det er din pligt at sikre, at du ikke overtræder andres rettigheder. Du kan fx få registreret et design eller varemærke, som ligner et allerede eksisterende – men du kan risikere at blive anklaget for at krænke det eksisterende og skulle trække dit produkt tilbage og betale erstatning.
Du kan sikre dig (nogenlunde) ved at lave en krænkelses-søgning. Husk, at der både kan være tale om danske og internationale immaterielle rettigheder. Hvis dit produkt ligner et andet, bør du måske forsøge at få en licensaftale i stedet.
Patent- og Varemærkestyrelsen hjælper gerne med at lave en søgning, da det er en meget kompleks opgave. Du kan også få juridisk rådgivning og mulighed for at tale med en ekspert på området helt gratis. Du bør altid søge hjælp fra en erfaren rådgiver i disse situationer.
Vejledning om strafferetlig håndhævelse af immaterielle rettigheder
Immaterialretten er en del af formueretten. Rigsadvokaten har lavet en vejledning til, hvordan den strafferetlige håndhævelse af immaterielle rettigheder foregår. Her kan du læse mere om hele processen.
Du kan også læse mere om bevissikring ved krænkelse af immaterialrettigheder, som et udvalg under kulturministeren har lavet en betænkning om.
Det er også muligt at få vejledning om strafferetlig håndhævelse af immaterielle rettigheder af en advokat eller specialist inden for området. Det anbefaler vi altid, inden du retsforfølger en krænker eller svarer på en krænkelsessag, du selv står bag.
Hvordan værdiansætter du dine immaterielle aktiver?
Når du udarbejder en balance og skal have skrevet værdien af dine immaterielle aktiver ind, skal du angive kostprisen plus eventuelle omkostninger i forbindelse med købet.
Har du eksempelvis købt et patent og også brugt penge på at få hjælp fra en advokat, så skal det regnes med, når du angiver en kostpris.
Det samme gør sig gældende, hvis du har fået udviklet en app eller lavet et litterært værk.
Opskrivning af immaterielle aktiver – hvad vil det sige?
Har du et immaterielt aktiv, der bliver forhandlet på et aktivt marked, kan du opskrive det til den aktuelle dagsværdi. Det kan eksempelvis være CO2 eller fiskekvoter.
Vær dog opmærksom på, at du samtidig skal oplyse den værdi, som aktivet oprindeligt ville have haft, hvis det ikke var aktuelt med en opskrivning.
Inden du begiver dig ud i opskrivning af et eller flere immaterielle aktiver, er det en god idé at tjekke op på de gældende regnskabsregler.
Afskrivning af immaterielle aktiver – hvad er nemmest?
Du kan gå frem på flere måder, når du skal afskrive dine aktiver. Også når det kommer til de immaterielle af slagsen.
Et godt råd er at bruge den lineære afskrivningsform. Det er den nemmeste og mest anvendte form.
Her afskriver du den samlede værdi af din virksomheds immaterielle anlægsaktiver. Du må dog ikke gå med en periode på mere end 20 år.
Hvad er forskellen på afskrivning og amortisering?
Amortisering og afskrivning bliver i mange tilfælde brugt som to termer for den samme regnskabsteknik. Men der er faktisk forskel på de to. Også i forhold til de aktiver, du har immaterielle rettigheder over.
Hvor amortisering af immaterielle aktiver er en nedskrivning eller en afvikling, er afskrivning lig med den værdiforringelse, der løbende finder sted, i et aktivs levetid.
Det gælder både, hvad enten der er tale om en app, et design eller et varemærke.
Eksempler på situationer med immaterielle rettigheder
Immaterielle rettigheder kan lyde diffust og ikke særlig håndgribeligt. Derfor har vi samlet et par typiske situationer, hvor både rettigheder og ejerskab kommer i spil i dagligdagen. Det er vigtigt, at du er opmærksom på disse ting, så du kan undgå en eventuel tvist og erstatning.
Dine immaterielle rettigheder skal indgå i dit regnskab
Immaterielle rettigheder skal indgå i dit regnskab, som en del af balancen i form af et immaterielt anlægsaktiv. Immaterielle rettigheder er en del af anlægsaktiver sammen med materielle og finansielle aktiviteter. Du skal også være opmærksom på, at rettighederne både kan af- og opskrives.
Dine immaterielle rettigheder skal dog først værdiansættes. Her vil du typisk bruge en kvalitativ værdiansættelsesmetode, hvis der er tale om et patent, design eller varemærke.
Ansattes immaterielle rettigheder defineres typisk i ansættelseskontrakten
Det er i udgangspunktet den person, som får idéen, der også ejer rettighederne til den. Det bliver dog straks lidt mere vanskeligt, hvis det sker ifm. et ansættelsesforhold. For er det den ansatte eller arbejdsgiveren, som ejer de immaterielle rettigheder? Det er reguleret med opfinderloven.
Hvis rettigheden er opstået som led i et ansættelsesforhold, vil den typisk automatisk blive overdraget til arbejdsgiveren – det kræver dog, at den hører under virksomhedens ansvarsområde eller er resultatet af en opgave fra arbejdsgiveren.
Typisk vil retten til immaterielle rettigheder være reguleret i en ansættelseskontrakt. Her vil det som regel være tydeligt beskrevet, hvem der ejer rettighederne. Det er som regel en fast del af en kontrakt, som sikrer arbejdsgiver.
Du skal være særlig opmærksom på følgende:
- Du har krav på betaling, hvis værdien af opfindelsen overstiger, hvad du forventes at kunne præstere i dit arbejde
- Du har meddelelseskrav ved opfindelser – du skal med andre ord orientere din arbejdsgiver, så snart den immaterielle rettighed opstår
- Arbejdsgiver kan kræve rettigheder overdraget, hvis du ansøger om rettighed tidligere end seks måneder efter ansættelsens ophør
Der vil altid være tale om en unik vurdering i den enkelte situation. Opfinderloven (Lov om arbejdstageres opfindelser) regulerer området, men de fleste af reglerne i loven kan fraviges ved fx en ansættelseskontrakt.
Særlige regler ved forskning
Der gælder særlige regler for forskere, som er offentligt ansat. Du skal oplyse det skriftligt med det samme, hvorefter institutionen har to måneder til at beslutte, om de vil disponere over opfindelsen.
- Du kan frit disponere over rettighederne, hvis institutionen ikke ønsker at overtage opfindelsen eller ikke svarer inden for de to måneder
- Du har krav på vederlag, hvis de ønsker at overtage opfindelsen
Du kan læse mere om ophavsret på hjemmesiden for Udvalget til Beskyttelses af Videnskabeligt Arbejde (UBVA) samt på forskerportalen.dk.
Pant i immaterielle rettigheder
Tidligere var det ikke muligt at tage pant i immaterielle rettigheder. Det blev dog ændret i 2006. Før var det kun muligt at stille pant i fysiske aktiver.
Hvis du ejer immaterielle rettigheder, har du derfor nu typisk mulighed for bruge disse som del af en virksomhedspant. Det gælder dog kun rettigheder, som er nævnt i tinglysningslovens § 47 c, stk. 3, nr. 7 – fx er EF-varemærker og EF-design ikke nævnt her, og der kan derfor ikke tages pant i disse.
Du kan læse mere i Skattestyrelsens juridiske vejledning om immaterielle aktiver som en del af virksomhedspant. Her kan du se, hvad der kan tages pant i, og hvordan det skal tinglyses.
Salg og overdragelse af immaterielle rettigheder
Immaterielle rettigheder skaber værdi på flere måder. De udgør en værdi i sig selv, da du fx har eneretten til at udnytte en idé kommercielt, og du kan licensere eller sælge den, hvis du ikke selv skal bruge den.
Du kan sælge eller overdrage dine immaterielle rettigheder, ligesom du kan med fx en firmabil. Det er dog ofte sværere at værdiansætte en idé og rettighed end et materielt aktiv. Skattestyrelsen har lavet en vejledning til værdiansættelse af immaterielle aktiver, du kan bruge.
Fortjeneste eller tab skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst jf. afskrivningslovens § 40. Hvis der er tale om personer, skal det regnes med i den personlige indkomst.
Salg og overdragelse af immaterielle rettigheder er angivet i patentlovens kapitel 6, § 43-50, ligesom overdragelse af immaterielle aktiver er beskrevet i OECD’s Transfer Pricing Guidelines (TPG).
Skattestyrelsen har flere konkrete afsnit omkring salg og overdragelse af immaterielle rettigheder, du med fordel kan dykke ned i:
Hvis du overvejer at sælge eller overdrage en immateriel rettighed, anbefaler vi, at du tager kontakt til en specialist inden for området. Der er rigtig mange love og regler på området.
Sådan gør du ved salg af immaterielle rettigheder
Har du i din virksomhed solgt immaterielle rettigheder fra i løbet af året, skal det også med, når du udarbejder dit årsregnskab.
Her skal du opgøre den samlede værdi på følgende måde:
Regn avancen ved salget ud, og læg den sammen med den bogførte værdi af aktivet.
Når vi taler om salg af immaterielle aktiver, kommer der skat såvel som pant ind i billedet også. Det vil vi nu også tage et kig på.
Skat og immaterielle aktiver – sådan forholder du dig
Opnår du en gevinst ved at sælge goodwill eller andre former for immaterielle aktiver fra, er der skattepligt.
Det samme gør sig gældende, hvis du overdrager goodwill eller andet i forbindelse med, at der bliver lavet en omstrukturering af virksomheden.
Du kan læse mere om skat og immaterielle rettigheder på Skattestyrelsens hjemmeside.
Er der forskel på servitut og brugsret?
Som ordet brugsret antyder, ligger der det i ordet, at du har ret til at bruge det, du har fået brugsretten over. Det kan være alt fra en ejendom, en vej, et logo, en app eller noget helt femte.
En servitut derimod er en form for begrænsning eller byrde. Det kommer ofte i spil i forbindelse med ejendomme. Som ejer af en bolig kan du eksempelvis være pålagt en eller flere servitutter.
Det kan være, at din hæk skal have en bestemt højde, eller at det er bestemt på forhånd, hvilke husdyr du må holde. Servitutter kan bestå af en lang række forskellige bestemmelser, og de kan også være aktuelle i forbindelse med immaterielle rettigheder og værdier.
Bliv klogere på brugsret-reglerne
Har du en immateriel ret over en app, et design eller et varemærke, kan du selv bestemme, om du vil give en anden part lov til at anvende produktet.
I kan eksempelvis udarbejde en licensaftale, hvori det bliver specificeret, hvordan den anden part må bruge det produkt, du har rettighederne til.
Som ejer af rettighederne er det stadig dig, der har den fulde ejendomsret, mens den anden part blot får tildelt en brugsret.
I det følgende vil vi se nærmere på, hvad en eksklusiv brugsret er, hvor tinglysning kommer ind i billedet, og hvorvidt du kan vinde hævd på en brugsret.
Hvad er eksklusiv brugsret for en størrelse?
Er der tale om en eksklusiv licensaftale, må du ikke give andre parter lov til også at anvende produktet. Så har du lavet en aftale om en eksklusiv brugsret til en part – og derfor må kun den ene part anvende det pågældende produkt.
Faktisk må du heller ikke længere selv gøre brug af brugsretten til dit eget produkt, hvis du har givet eksklusiv brugsret til en anden part.
Brugsret og tinglysning – hvordan hænger de to ting sammen?
I forbindelse med fast ejendom skal der altid tinglysning ind over for, at en aftale eller overdragelse anses som gyldig.
Det samme gør sig gældende, når der er tale om brugsret.
Giver du eksempelvis din nabo brugsret over en afgrænset del af din have eller grund, skal det med, når du tinglyser din ejendom.
Tinglysning af brugsret – hvordan foregår det?
Tinglysning kan bedst beskrives som en offentlig registrering af rettigheder over eksempelvis fast ejendom. Servitutter såvel som aftaler om brugsret skal indgå som en del af tinglysningen.
Alle former for tinglysning foregår i dag digitalt ved Tinglysningsretten.
Kan du vinde hævd i forbindelse med en brugsret?
Ja, det kan du godt.
Efter 20 år kan du have held med at vinde hævd på enten brugsret eller ejerskab. Har du eksempel rådet over et ejendomsareal gennem minimum 20 år – kontinuerligt, uafbrudt og uden forudgående aftale – kan du have held med at vinde hævd.
Reglen om hævd stammer helt tilbage til Danske Lov fra 1683.
Hvad vil det sige at have råderet?
Har du råderet over noget, som eksempelvis en bolig, er det ikke det samme som, at du ejer den pågældende bolig. Men med råderet i ryggen kan du lave forbedringer eller forandringer – uden at skulle bede om tilladelse først.
Bor du eksempelvis i en lejlighed, hvor du ønsker at renovere køkkenet, kan du gøre det, hvis du bor et sted, hvor du har råderet. Råderetten giver dig lov til at forbedre eller forandre det sted, du bor, så dit hjem kommer til at matche dine behov.
Der er forskel på brugsret og ophavsret
Det er nemt at komme til at forveksle brugsret og ophavsret. Men der er faktisk en ret så afgørende forskel på de to.
Hvis vi tager en fotograf som eksempel, kan vedkommende give virksomheder brugsret til hans eller hendes billeder. Det betyder, at de må bruge billederne til markedsføring på deres hjemmeside, de sociale medier eller andet i den stil.
Med en brugsret må du dog hverken overdrage eller sælge billederne videre til andre. Det skal der en ophavsret til for. I tilfældet med fotografen er det fotografen selv, der har ophavsretten til billederne.
Oftest stillede spørgsmål
Herunder finder du relaterede ord fra vores regnskabsordbog der relaterer sig til Immaterielle rettigheder