M&N Malerne
“Dinero Crowd er virkelig fantastisk. Den ordner næsten alt for en. Vi bruger den hele tiden når vi bogfører”
Nicklas Ølting og Marc Ternvalt
-
Firma:
M&N Malerne
-
Titel:
Selvstændige
-
Web:
I maj 2015 sprang barndomsvennerne Nicklas Ølting og Marc Ternvalt ud som selvstændige malere med virksomheden M&N Malerne.
– Vi havde en drøm om at blive selvstændige og selv håndtere alt det, der ligger bag virksomheden. Vi var gode til at lure markedet, da vi var ansat i et andet firma, og vi fandt ud af værdien af god kundeservice. Fx sker det jævnligt, at vores kunder ringer og får råd og vejledning. Der er vi gerne behjælpelige, uden at der kommer en faktura i den anden retning, siger Nicklas.
Dinero som tro følgesvend
Helt fra starten har Dineros regnskabsprogram været en tro følgesvend. Nicklas testede flere forskellige regnskabsprogrammer og kalder Dinero ’det klart mest brugervenlige’.
– Flowet er medgørligt, og alt ligger lige foran femøren på en. Det er nemt at se regnskabet, kunderne og holde styr på fakturaerne. Og så er det smart, at vi kan sende en standardfaktura, hvor vi bare skal indtaste antal timer. Så regner programmet selv det hele ud inklusiv momsen, siger Nicklas Ølting, som er særligt begejstret for Dinero Crowd.
Dinero Crowd er Dineros helt særlige indbyggede revisor. Den hjælper med at placere udgifter på den rigtige konto og sørger samtidig for det rigtige skatte- og momsfradrag. På den måde bliver bogføringen så korrekt som overhovedet muligt.
– Den er virkelig fantastisk. Den ordner næsten alt for en. Vi bruger den hele tiden, når vi bogfører.
Regnskab på farten med mobil-app
De to maler-makkere bruger også Dineros app, som kan hentes gratis til iPhone og Android. I appen er det blandt andet muligt at sende fakturaer, markere en faktura som betalt, oprette kunder, produkter og services samt tage billeder af købsbilag og uploade dem.
– Appen bruger vi typisk, hvis vi hurtigt skal sende en mindre faktura, eller hvis vi skal tjekke, om nogen mangler at betale. Vi er ofte begge to afsted, og med appen kan vi gøre tingene på farten. Den ene kan sende en faktura, den anden kører.