Udgivet 03/04/2020

Praktisk vejledning til at ansøge om dækning af manglende b-indkomst

Bliv meget klogere på forudsætninger for kompensation og ansøgningsproces.

Rasmus Nielsen
Skrevet af Rasmus Nielsen
Læsetid: 6 min.

Bemærk:
Indholdet i denne vejledning er fra tidligere kompensationsordningen og opdateres ikke længere. Har du spørgsmål omkring de nye kompensationsordninger anbefaler vi at holde øje med virksomhedsguiden.dk.

Forudsætninger for at søge kompensation

Inden du går i gang med ansøgningen opridser vi god ordens skyld lige kravene til den:

  • Din indkomst skal være faldet mere end 30% og faldet skal være som følge af corona-virussen
  • Du er freelancer og modtager b-honorar som løn – Du har altså ikke virksomhed. Har du virksomhed med CVR nummer skal du kigge her.
  • Din b-honorar indkomst skal være over 120.000 kr. i 2019 – altså gennemsnitligt over 10.000 kr. hver måned
  • Du må ikke have en indkomst (det du har tjent) på over 800.000 kr. i 2020
  • Du søger kompensationen for den fulde periode (9. marts – 8. juni 2020), hvorfor du skal forvente en tabt indtjening på mere end 30% for hele denne periode.

Sådan ansøger du som freelancer:

Du skal kun have nogle få ting klar, de fleste ting hentes automatisk. Det du skal have klar er:

  1. Din b-indkomst i 2019 (den hentes automatisk, men så er du sikker)
  2. Din b-indkomst i referenceperioden (1. april til 30. juni 2019)
  3. Forventet b-indkomst i kompensationsperioden 9. marts til 8. juni

Bemærk at du godt kan have en anden referenceperiode, men at det skal være en undtagelse og du skal kunne bevise hvorfor du ikke skal bruge den almindelige periode.

Hvis du vil bruge en anden periode, skal du derfor også finde beviser for det frem, f.eks. papirer på at du har holdt barsel eller modtaget sygedagpenge.

Som det første skal du bekræfte betingelserne for kompensation, de kan læses på skærmbilledet herunder, og er sådan rimelig ligetil. Bemærk specifikt at cornavirus skal være årsagen til faldet i b-indkomst, man skal altså kunne argumentere for hvorfor coronavirus er årsagen, hvis man bliver udtrukket til kontrol.

 

dækning af manglende b-indkomst

Her hentes dine personlige oplysninger ind, baseret på dit CPR-nummer.

Der er ikke meget du skal tage stilling til på denne side, men du skal bekræfte oplysningerne er korrekte, samt taste et telefonnummer og en mail som erhvervsstyrelsen kan kontakte dig på.

 

Dine oplysninger - CVR-nummer, Fornavn, Efternavn osv.

Din tidligere b-indkomst er også hentet direkte fra dine skatteoplysninger. På siden skal du som udgangspunkt alene godkende de oplysninger som er hentet.

Hvis du gerne vil bruge en anden periode, skal du kunne dokumentere hvorfor. Har du f.eks. været på barsel, modtage sygedagpenge og ikke kunne arbejde, eller lignende.

 

Tidligere b-indkomst og sammenligningsgrundlag for b-indkomsttab

Her kommer vi så til kernen af det hele.

På siden her, taster du din forventede indtægt i perioden for 9. marts til 8. juni i år. Altså det du reelt forventer at tjene nu.

Herefter vil siden automatisk udregne din kompensation og give dig dit resultat.

Den viser hvor meget du kan få udbetalt for hele perioden sammenlagt.

Er du i tvivl om hvor meget du vil tjene frem til 8. juni?

Så tast dit bedste bud. Efter perioden vil du have mulighed for, at gå ind og korrigere tallet til det som du faktisk har tjent. Er det højere eller lavere end den udbetalte kompensation, vil du få udbetaling eller skulle tilbagebetale forskellen.

Forventet kompensation

Til sidste skal du med tro og love erklære at du bekræfter at dine oplysninger på nuværende tidspunkt er retvisende.

Det skal du bekræfte og så er du videre til sidste skærm.

Du skal bekræfte på tro og love

 

Sidste skærm har jeg intet billede af, men her får du et overblik over din ansøgning, og kan indsende den til erhvervstyrelsen. De vil herefter behandle din anmodning hurtigst muligt og udbetale kompensationen til dig.

Rasmus Nielsen
Rasmus Nielsen Dinero
Rasmus er en sand "professor" i regnskab og laver videoer og afholder kurser om både regnskabsemner samt Dinero.

Skriv en kommentar

2 kommentarer

  1. Rasmus kan jeg forstå at min datter b indkomst som udbetales som honorar hver måned på ca 4-5000kr, alt efter hvor mange timer hun arbejder i danse sæsonen 10 mdr årligt ca 50.000 ikke kan få refusion af hjælpe pakkerne. Hun er fastansat 1 dag om ugen til 5 hold som hun modtager 250 kr for pr hold ( 45 minut) og udskriver faktura så hun har ikke CVR nr. men betaler jo fuld skat af hele beløbet

    1. Hej Jørgen

      Det er korrekt forstået at hun ikke umiddelbart er dækket af denne pakke, hvis hendes indtjening er under 10.000 om måneden ja. 🙁

Gør som 0 virksomheder

Brug Danmarks mest anbefalede regnskabsprogram