Hvad er oplysningspligt om AI-genereret indhold?
Du har fra d. 2. august 2026 pligt til at oplyse om, at dit indhold er lavet med AI, hvis det fx er en deepfake, eller der ikke har været et menneske inde over processen. Det er nemlig her, artikel 50 i AI-forordningen implementeres.
Du skal gøre opmærksom på det allerede ved den første interaktion eller eksponering – og den skal gives på en klar og synlig måde.
Selvom reglerne for mærkning af AI-genereret indhold først træder i kraft d. 2. august, er der allerede regler for deepfakes og andet AI-genereret indhold. Markedsføringsloven siger fx allerede, at du ikke må manipulere indhold med generativ AI, så det vildleder modtageren.
AI-forordningen indeholder allerede krav om et tilstrækkeligt niveau af AI literacy (viden og forståelse) blandt dine medarbejdere.
Hvad er AI-forordningen?
AI-forordningen (EU AI Act) er EU’s første lovgivning om kunstig intelligens. Den indeholder krav og regler til AI-systemer og brugen af disse. Fx er der krav til virksomheder, der udvikler AI-løsninger og medarbejderes brug af AI-løsninger. Læs mere.
Skal jeg oplyse om AI-genereret indhold uanset hvad?
Nej, men det skal du muligvis i flere situationer i fremtiden. I udgangspunktet er meget indhold omfattet af oplysningspligten, da definitionen i forordningen af deepfakes er meget bred.
Det afgørende for, om indhold skal mærkes eller ej, er lighedsgraden og processen. Noget indhold har dog større risiko for at være omfattet end andre.
- Programmatic SEO
- Produktbilleder
- Reklamer
- Kampagner
- Billeder af mennesker
- Stemmer i podcast og reklamer
- Demoer
Ingen af ovenstående er per definition omfattet af oplysningspligten. Men hvis du har brugt AI til at lave ovenstående, er sandsynligheden stor for, at du skal mærke indholdet.
Billeder af mennesker og stemmer er ikke et problem, men hvis billedet er lavet med AI, og stemmen er “syntetisk” stemme, skal det som udgangspunkt angives.
Det er vigtigt, du altid forholder dig til det konkrete tilfælde og søger hjælp, hvis du er det mindste i tvivl.
For billede, lyd og video er det en vurdering af, i hvor høj grad det ligner fx faktiske personer, steder, begivenheder eller genstande. Hvis det ligner i væsentlig grad – og det fejlagtigt kan fremstå som sandfærdigt eller ægte – skal det markeres.
Når det kommer til tekst, er der blandt andet krav om, at et menneske er involveret i processen og har det redaktionelle ansvar for offentliggørelsen.
Deepfakes defineres i AI-forordningen som:
”et ved hjælp af AI genereret eller manipuleret billed-, lyd- eller videoindhold, der i væsentlig grad ligner faktiske personer, genstande, steder, enheder eller begivenheder, og som fejlagtigt vil fremstå ægte eller sandfærdig”.
Forskellige krav ved tekst, billede, lyd og video
Oplysningspligten skelner mellem tekst og andet indhold – og hvornår pligten eventuelt bortfalder.
- Billede-, lyd- og videoindhold – du skal oplyse, hvis de udgør en deepfake
- Tekstindhold – du skal oplyse, hvis der ikke har været menneskelig gennemgang eller redaktionel kontrol og en fysisk eller juridisk person har det redaktionelle ansvar for offentliggørelsen af indholdet
Hvis du laver billede-, lyd- eller videoindhold, der i væsentlig grad ligner personer, enheder, steder, genstande, begivenheder etc. (og de fejlagtigt vil fremstå ægte eller sandfærdige), skal du oplyse, at de er lavet med AI.
Oplysningspligten gælder også både AI-genereret og manipuleret tekst, hvis formålet med offentliggørelsen er at informere offentligheden om spørgsmål om offentlig interesse.
Men hvis kravene om gennemgang, kontrol og ansvar overholdes, er der ikke oplysningspligt. Der er dog ingen præcise definitioner, hvilket gør det svært at vide, hvornår fx et menneske har været “nok” inde over en tekst, så den ikke skal mærkes.
Pligten til at oplyse om AI-genereret indhold bortfalder ikke, men den “begrænses”, hvis indholdet oplagt er:
- Kunstnerisk
- Kreativt
- Satirisk
- Fiktivt
Det gælder også tilsvarende indhold (der ikke præciseres yderligere). Hvis der er tale om ovenstående type, skal du oplyse om eksistensen af genereret eller manipuleret indhold på en passende måde, der ikke er til gene for visningen eller nydelsen af indholdet.
Deepfake er et;“billede, video eller lydklip der ved hjælp af digital manipulation får det til at fremstå som om nogen gør eller siger noget som de i virkeligheden aldrig har gjort eller sagt” jf. Den Danske Ordbog.
Hvordan oplyser jeg korrekt, at indholdet er lavet med AI?
Der er ikke lavet nogen præcis definition på, hvordan du skal mærke AI-genereret indhold. Derfor anbefaler vi, at du får hjælp af en ekspert på området – fx en advokat.
Det eneste mere konkrete i forhold til oplysningen er, at den skal gives på en klar og synlig måde, og det senest skal ske på tidspunktet for den første interaktion eller eksponering. Men mere præcist bliver forordningen ikke, og derfor anbefaler vi at være på den sikre side.
Vi har eksempelvis lavet et inspirationsunivers, der er fyldt med forskellig inspiration til alt virksomhedsrelateret. Indholdet er lavet med AI, men det er redigeret og optimeret af et menneske, inden det er publiceret.
Det betyder, at det i udgangspunktet ikke burde angives som AI-genereret jf. de nye krav. Vi har dog valgt (længe før, det var et krav) at være tydelige omkring, at det er lavet med AI – da vores indhold generelt er lavet af mennesker.
Vi skriver fx “Skrevet af AI”, mens der sidst på siden står, at det er skrevet i samarbejde med et menneske.
Hvis du har tekst, der udelukkende er AI-genereret, vil du i de fleste tilfælde opfylde kravene til oplysning ved at gøre ligesom os – selvfølgelig med en opdateret tekst i biografien. Ingen situationer er ens, så vi anbefaler, at du får hjælp, hvis du er det mindste i tvivl.
Et godt råd er altid at forholde dig til hvert enkelt tilfælde separat samt skrive dine overvejelser og begrundelser ned, så du kan vise dem, hvis der opstår tvivl om, du har overholdt din oplysningspligt eller ej.
Du kan også kontakte Digitaliseringsstyrelsen, der er koordinerende tilsynsmyndighed i Danmark. De har også lavet indhold omkring regler og standarder samt en FAQ.
Oftest stillede spørgsmål
Du skal oplyse om, at dit indhold er lavet med AI, hvis der ikke har været menneske involveret i processen.
Video, billede og lyd, som i væsentlig grad ligner eksempelvis faktiske personer, steder eller begivenheder og fejlagtigt fremstår ægte eller sandfærdig, skal angives som AI-genereret.
For tekster gælder det, at hvis der ikke i tilstrækkelig grad har været et menneske involveret i processen og det redaktionelle ansvar for offentliggørelsen ikke ligger hos en fysisk eller juridisk person, skal det også mærkes som AI-genereret.
Ja, der er forskel på, hvornår de forskellige former for indhold skal angives som lavet af AI.
Oplysningspligten ved tekst er primært fokuseret på processen – fx om der har været et menneske involveret, og hvem der har det redaktionelle ansvar for offentliggørelsen.
Når det kommer til billede, lyd og video, er det i hvor høj grad, det ligner fx faktiske personer, genstande eller begivenheder, så det fejlagtigt fremstår ægte eller sandfærdigt.
Du bruger AI ved at logge på en tjeneste som eksempelvis ChatGPT eller Midjourney og få den til at lave indhold til dig.
AI er mange steder i dag, og du finder det fx også i Microsoft Word, Google Docs og dit mailprogram.
Generativ AI er kunstig intelligens, der kan skabe nyt indhold som tekst, billeder, lyd og kode. Den bruges fx til chatbots, billedgenerering, automatisering og kreativ sparring.
Det er ikke altid, det er muligt at se, om en tekst er AI-genereret. En måde at se det på er at sammenligne med en anden tekst fra personen eller virksomheden. Er det samme måde at skrive på og bruger de samme udtryk?
Der findes mange værktøjer, der hævder at kunne se, om en tekst er AI-genereret, men i og med at AI bliver bedre, bliver det også mere og mere svært at identificere indhold, der er lavet med AI.