Hvad er AI literacy?
AI literacy er en persons viden om og forståelse af AI, og det kan løst oversættes til AI-forståelsesfærdighed eller AI-færdighed. I forbindelse med EU’s AI Act stilles der krav til medarbejderes AI literacy, hvis de bruger AI i deres arbejde.
AI literacy dækker typisk over:
- Grundlæggende forståelse af AI: Hvad AI er, hvordan den trænes, og hvad den kan og ikke kan.
- Brug af AI-værktøjer: At kunne arbejde med AI-assistenter, chatbots, automatisering osv.
- Kritisk tænkning: At vurdere AI-systemers pålidelighed, bias, transparens og etik.
- Forståelse af data: At vide, hvordan data bruges til at træne AI, og hvilke konsekvenser det kan have.
- Etik og samfundspåvirkning: At forstå, hvordan AI kan påvirke arbejdsmarkedet, privatlivet og samfundet som helhed.
Det kan virke voldsomt, men det handler i bund og grund om, at du har en forståelse af, hvad AI er og kan, hvad de potentielle faldgruber er, hvilke konsekvenser brugen har, og hvorfor det er vigtigt at forholde sig kritisk til blandt andet data, pålidelighed og bias.
Video om AI literacy – bliv klædt godt på til kravene
Formålet med AI literacy-kravet er at sikre, at medarbejdere og andre relevante personer har de nødvendige færdigheder, viden og forståelse til at træffe informerede beslutninger om implementering og brug af AI-systemer.
Derudover skal de være bevidste om de muligheder og risici, som AI indebærer, samt den potentielle skade, det kan forårsage.
Hvis du og dine medarbejdere kun bruger AI-løsninger, der hører under profilen “minimal risiko” (det gælder fx ChatGPT), vil I i udgangspunktet leve op til kravet om AI literacy, når I har set videoen. Det vil dog altid bero på en konkret vurdering i den specifikke situation.
Krav om tilstrækkelig AI literacy for både udbydere og brugere
Artikel 4 i EU’s AI Act pålægger både udbydere og brugere af AI-systemer at sikre, at medarbejdere (og andre personer, der håndterer driften og anvendelsen af AI-systemer på deres vegne) har tilstrækkelig viden om AI – altså at deres AI literacy er højt nok.
”Udbydere og idriftsættere af AI-systemer skal træffe foranstaltninger til i videst muligt omfang at sikre et tilstrækkeligt niveau af AI-færdigheder hos deres personale og andre personer, der er involveret i drift og anvendelse af AI-systemer på deres vegne, og tage hensyn til disse personers tekniske viden, erfaring og uddannelse og den kontekst, hvori AI-systemerne skal anvendes, og de personer eller grupper af personer, som AI-systemerne skal anvendes på.”
Men hvad er et “tilstrækkeligt niveau af AI literacy” egentlig? Det er umuligt at svare præcist på, men der skal blandt andet tages hensyn til:
- Teknisk viden
- Erfaring
- Uddannelse
- Træning
Derudover spiller det også ind, i hvilken kontekst AI-systemet anvendes, samt hvilke personer eller grupper der påvirkes af systemerne. Der er forskel på kravene ved drift og brug.
For at leve op til kravet om AI literacy bør organisationer udvikle og implementere trænings- og oplysningsprogrammer om AI, der er tilpasset medarbejdernes roller og ansvar.
Hvis der kun er tale om brug af ChatGPT og Midjourney (eller lignende programmer), vil de fleste virksomheder umiddelbart leve op til reglerne ved at se videoen på denne side. Den giver en introduktion til AI samt giver en bredere viden om alle relevante områder.
Sådan sikrer du tilstrækkelige AI-færdigheder i din organisation
Det er op til virksomheden selv at vurdere, hvad “tilstrækkelige AI-færdigheder” er i deres organisation. Forordningen specificerer ikke, hvad du konkret kan gøre for at sikre et tilstrækkeligt niveau hos dine medarbejdere. Men du kan komme langt ved at undersøge:
- Hvilke AI-færdigheder der er brug for
- Hvem der skal uddannes i AI
- Hvordan medarbejdere skal uddannes i AI
Der er nemlig ikke krav om, at alle skal have samme grad af AI-færdigheder, for at virksomheden lever op til kravene om “tilstrækkelige AI-færdigheder” i AI Act. Vi går mere i dybden med de tre trin i nedenstående afsnit.
Men hvem er omfattet? Medarbejdere, der ikke bruger AI overhovedet, skal fx ikke have samme færdigheder og viden omkring brug af AI, som medarbejdere der dagligt bruger AI i deres arbejde.
Inden du går i gang med at undersøge de tre trin, bør du starte med at lave en oversigt over, hvilke AI-systemer virksomheden udvikler og/eller bruger. Det gør arbejdet med at identificere de relevante AI-færdigheder (og eventuel uddannelse) meget nemmere.
Der er mange muligheder med AI, og det bliver kun mere og mere udbredt. Derfor skal du også huske at tænke fremadrettet, når du planlægger.
1. Hvad har virksomhed og medarbejdere brug for af AI-færdigheder?
Der findes forskellige former for færdigheder og kompetencer inden for AI. Det er en god idé at dele de forskellige op – selvom det måske ikke er alle, der er brug for lige nu. Du kan fx dele dem op i teknologiske, praktiske og etiske færdigheder.
Teknologiske AI-færdigheder er for medarbejdere, der skal have indsigt i, hvordan et system er udviklet, hvilke datakilder systemet er trænet med, samt hvordan systemet behandler, tolker og præsenterer informationen.
Færdighederne kan sammenlignes lidt med dem, en mekaniker, der vedligeholder en kompliceret motor, har brug for. De skal have kendskab til alle elementer, datakilder (brændstoffet) og outputtet.
Praktiske AI-færdigheder er de færdigheder, det kræves for at kunne bruge et AI-system. Det kan blandt andet være, hvordan systemet skal bruges, hvilke arbejdsopgaver det må bruges til, samt hvilke forholdsregler der altid bør tages ifm. brugen af systemet.
Medarbejdere med praktiske færdigheder kan sammenlignes med dygtige bilister. De kører systemet sikkert og effektivt, forstår systemet muligheder og begrænsninger, opfanger eventuelle advarselssignaler og tilpasser “kørestilen” til forholdene.
Etiske færdigheder er forståelsen af eventuelle implikationer, AI-systemet kan have på medarbejdere, kunder og samfundet som helhed. Disse færdigheder bruges til at klæde andre medarbejdere ordentligt på, når det kommer til etik og moral ifm. udvikling og brug af kunstig intelligens.
Hvor medarbejdere med teknologiske og praktiske AI-færdigheder primært er involveret i selve brugen af AI-systemet, er det anderledes for medarbejdere med etiske færdigheder – deres job består primært af at uddanne og oplyse omkring AI.
Der er flere AI-færdigheder, end de tre vi har nævnt her. Måske giver det mening med en anden opdeling i din virksomhed med flere eller færre. De tre vil dog være dækkende for de fleste virksomheder.
2. Hvilke medarbejdere skal uddannes?
Nu har du et overblik over, hvad du skal have af kompetencer og færdigheder i din virksomhed. Nu er det tid til at kigge på to ting;
- Hvilke arbejdsfunktioner er der i virksomheden?
- Har jeg allerede medarbejdere med disse AI-færdigheder?
Det kan godt være, du faktisk er dækket ind i forhold til de kompetencer, du skal have. Det vil dog i de fleste virksomheder være nødvendigt at uddanne én eller flere medarbejdere, så både virksomhed og medarbejdere lever op til AI literacy-kravene.
Lad os starte med det første, du skal kigge på; hvilke arbejdsfunktioner der er i virksomheden. De nødvendige kompetencer er nemlig typisk direkte relateret til konkrete arbejdsopgaver og -funktioner, dine medarbejdere har i dagligdagen.
Fx er der ofte stor forskel på, hvilke AI-færdigheder en leder, en udvikler og en almindelig bruger skal have.
Selve AI-systemet har i høj grad også indflydelse på, hvad der er behov for af færdigheder og kompetencer hos medarbejderne. Jo højere risikoprofilen er, jo flere AI-kompetencer skal medarbejderne typisk også have.
Der er ikke nogen grund til at kaste penge ud af vinduet. Hvis du allerede har medarbejdere med kompetencer inden for de områder, du har brug for, kan du overveje at give disse andre opgaver (hvis de ikke bruger deres AI-færdigheder i det daglige). På den måde slipper du for at bruge tid og penge på at uddanne dem.
3. Hvordan skal medarbejderne uddannes i AI?
Der er mange måder at uddanne medarbejdere på – det ved du nok allerede. Det er også vigtigt at have et overblik over, om det kan klares med et mindre kursus, eller om der er behov for den helt store omgang.
Noget kan måske klares internt i huset, mens andre kompetencer skal erhverves eksternt. Det vil altid være en konkret vurdering, virksomheder er nødt til at lave løbende.
Eksempler på uddannelsesmuligheder:
- Kurser hos ekstern udbyder (fx DTU)
- Interne kurser (afholdt af intern fagperson eller ekstern oplægsholder)
- AI-fællesskaber (kan både være interne og eksterne)
- E-mail og nyhedsbreve (kan være både uddannelse og nyheder)
- Interne AI-ambassadører
- Obligatoriske videoer (kan være alt fra intro til avanceret indhold)
- Awareness-kampagner
Det vigtigste er pris og kvalitet. Et flerdages kursus hos en ekstern udbyder kan være den helt rigtige løsning i nogle tilfælde – men det er også en af de mere dyre løsninger, og “tilstrækkelige AI-færdigheder” kan måske opnås med mindre.
Der findes ikke ét klart svar på, hvad den optimale løsning er. Digitaliseringsstyrelsen har lavet en vejledning om AI-færdigheder, der forhåbentlig kan gøre dig lidt klogere på, hvad du skal fokusere på og prioritere i din virksomhed.
Hvis medarbejderne i virksomheden kun bruger eksempelvis ChatGPT og Midjourney, vil det ofte være tilstrækkeligt at se videoen på denne side under overskriften; “Video om AI literacy – bliv klædt godt på til kravene” – men det vil altid være op til den enkelte virksomhed at vurdere.
Download tjekliste – brug af data i offentlige AI-værktøjer
Det er vigtigt at skelne mellem offentlige og ikke-offentlige informationer (data) – især når det kommer til AI og AI-forordningen. Derfor har vi lavet en praktisk tjekliste, du nemt kan bruge i en travl hverdag.