Udgivet 20/02/2020
Læsetid: under 2 min.

Få fingrene i grønne puljemidler

Små og mellemstore virksomheder kan søge om midler til grønne idéer og digitalisering via ny tilskudspulje.

Louisa Henchel Vinther
Skrevet af Louisa H. Vinther

Sidder du eller din virksomhed med en ambition om at styrke jeres vækst og grønne profil gennem digitalisering? Så kom til tasterne – ny grøn tilskudspulje til små og mellemstore virksomheder er netop åbnet for ansøgninger på tilskudsmidler op til 100.000 kroner.

To slags tilskud

Ordningen, der hører under SMV: Digital, giver mulighed for at lande penge til rådgivning vedrørende digital og grøn omstilling af din virksomhed eller rådgivning til at styrke dit online salg gennem en grøn profil.

Pengene tildeles altså virksomheder med høje ambitioner om at rykke deres forretningen ved hjælp af teknologi og data – og fokus på at understøtte virksomhedens grønne profil med henblik på både ressourcemæssige og økonomiske gevinster.

Sådan søger du tilskud:

Tilskuddene er på forskellige størrelser, kan søges ud fra bestemte krav og uddeles efter “først til mølle”-princippet. Puljen for 25.000 kroner voucher/workshop åbner i marts, og puljen for 100.000 kroner voucher i april.

Om SMV: Digital

SMV:Digital er et program med forskellige tilbud til små og mellemstore virksomheder skabt ud fra regeringens strategi om at fremme digitalisering og e-handel blandt landets SMV’er. Programmet løber fra 2018-2021 og indeholder bl.a. kurser, rådgivning og mulighed for at søge tilskud.

Del denne artikel

  • Del på Facebook
  • Del på Linkedin
  • Del på X
  • Kopier link

Louisa Henchel Vinther
Louisa H. Vinther Dinero
Louisa er Dineros Communications Manager. Her arbejder hun hver dag med at lave kampagner, tænke i brugeroplevelser og udtænke indhold, der gør regnskabslivet som iværksætter bare en tand lettere.

Skriv en kommentar

0 kommentarer

Gør som 0 virksomheder

Brug Danmarks mest anbefalede regnskabsprogram