Spring til indholdet

Læsetid: under 2 minutter

Få styr på din skatteopgørelse (oplysningsskema) – helt simpelt

Dineros Skatteopgørelse gør udfyldelsen af din udvidede selvangivelse endnu nemmere.

Det er slut med bøvl, når du skal udfylde din udvidede selvangivelse. Dineros Skattepakke klarer alle mellemregninger for dig. - skattepakken

Nok er regnskab og indberetning til Skattestyrelsen en uundgåelig del af at drive virksomhed – men det behøver ikke længere være en hovedpine.

Hos Dinero har vi sammen med eksperter på skatteområdet skabt Skatteopgørelsen; et unikt værktøj, der automatisk opsamler og behandler alle de tal fra dit regnskab, som du skal bruge til at indberette på skat.dk.

Med Skatteopgørelsen slipper du altså for selv at finde frem til de tal, du skal bruge for at leve op til Skattestyrelsens krav. Det sker helt automatisk.

På den måde kan du let tjekke og indtaste tallene direkte i Skattestyrelsens kolonner på en halv times tid. Ret smart og ret tidsbesparende.

Undgå fejl eller revisorudgifter

Skatteopgørelsen gør samtidigt, at du slipper for at hive fat i en revisor eller finde frem til tallene selv med fare for at blive snydt for fradrag eller komme til at snyde Skattestyrelsen for penge for den sags skyld. Begge dele kan som bekendt blive en dyr affære.

Ud over at udregne de præcise tal, give dig løbende overblik og udvidet bogholdersupport fra kl. 8-23 alle årets dage, udstyrer Skatteopgørelsen dig med en fradragsguide med 12 fradrag, der helt lovligt sparer dig penge i skat.

Og det gælder faktisk, uanset om du har en enkeltmandsvirksomhed, en personligt ejet mindre virksomhed (PMV) eller et interessentskab (I/S).

Tryghed og overblik

Blandt brugerne bliver Skatteopgørelsen især fremhævet for at give en tryghed, fordi formlen bagved værktøjet tager højde for en masse variabler, der kan være langhårede (for ikke at sige stort set umulige) at sætte sig ind i.

Samtidigt gør opgørelsen, at du løbende kan følge med i tallene og bevare overblikket, selv når det er tid til at udfylde oplysningsskemaet – her får du nemlig tallene serveret på en overskuelig måde, der gør det nemt for dig at kopiere dem direkte ind i felterne hos Skattestyrelsen.

Skatteopgørelsen giver dig:

  • Alle de nødvendige tal og oplysninger, du skal indberette på skat.dk
  • 50 automatiske kontroller af dit regnskab og notifikationer, hvis vi opdager mulige fejl
  • En fradragsguide med de mest benyttede fradrag, der vil spare dig penge i skat

Du finder mere information om Skattepakken og de muligheder, den giver dig, lige her.

Louisa Henchel Vinther
Louisa
Louisa er skribent og kommunikationsmedarbejder hos Dinero. Her hjælper hun med at skrive flotte regnskabsvendinger om til forståeligt dansk og udtænke indhold, der gør regnskabslivet som iværksætter bare en tand lettere.

0 kommentarer

Skriv en kommentar

0

... har allerede tilmeldt sig dinero!

Vidste du, at der er sendt 0 fakturaer fra Dinero?