Hvad er bogføring?
Hver gang du har indtægter eller udgifter, skal du registrere det med bilag på en organiseret måde, der angiver bilagene med numre. Det kaldes altså bogføring. Udtrykket er gammelt, og for år tilbage havde virksomhedsejere kun én bog til at føre sit regnskab i.
I bogen kunne de få overblik over virksomhedens aktiviteter. I dag har vi økonomisystemer, der gør det hurtigere og lettere at bogføre i bogføringsprogrammer, som blandt andet giver dig mulighed for at scanne dine bilag direkte ind i dit regnskab.
Bogføring er kort sagt en måde at kunne redegøre for din virksomheds økonomi.
Bogføring er nemt med Dinero. Vi har lavet skabeloner til stort set alle situationer, så du nemt kan bogføre køb og salg – fx skat, løn, udlæg, tilbud og abonnementer. Hvis du har specifikke bogføringsspørgsmål, finder du ofte svaret i vores support-univers. Skulle du mod forventning ikke finde svaret her, kan du fange os på chatten, hvis du er Pro-bruger.
Der er ikke krav om, at du skal bogføre hver dag, men det er som regel en god idé. Så har du nemlig altid et opdateret og komplet overblik over din økonomi.
Med automatisk bogføring kan du helt slippe for mange af bogføringsopgaverne. På den måde får du mere tid til det, der giver dig værdi – virksomheden, kunder samt venner og familie.
Dinero er et godkendt regnskabsprogram
Alle pakker i Dinero er certificeret af Erhvervsstyrelsen. Du har fx mulighed for upload af bilag i skyen, bankafstemning og modtage og sende EAN-fakturaer. Fokusér 100% på virksomheden i stedet for støvede paragraffer. Læs mere her.
Det skal du huske at bogføre
Hvis du har købt noget på kredit, som du nu skal betale regningen for, skal du huske at anføre det i din bogføring. Det samme gælder, hvis en regning betales fra en kunde, som har købt på kredit.
Og for hver gang du køber eller sælger noget, skal du også huske at bogføre det. Selv hvis du køber sandwiches til dig og dine medarbejdere til frokost, skal du gemme kvitteringen og føre det ind i dit regnskab. Det gælder altså selv de mindste køb.
Hvis du vil forudbetale løn til en medarbejder, skal du lave en udbetaling af acontoløn – som selvfølgelig senere skal modregnes. Sådan bogfører du acontoløn.
Det er vigtigt at have styr på alle regler og frister omkring regnskab og bogføring som begynder, så du undgår dyre fejl.
Dobbelt bogføring
Når du bogfører dine transaktioner, gør du det både i debet og kredit (omkostninger og indtægter), der står på hver sin side af din resultatopgørelse.
Det vil sige, at du laver en modpost for hver post, du fører ind. Og det gør du netop for hele tiden at opretholde en balance i dit regnskab. Denne form for bogføring kaldes altså dobbelt bogføring.
Hvorfor skal du bogføre?
Med bogføring har du styr på din virksomheds økonomi. Det gør det hurtigere og nemmere for dig at lave din selvangivelse og årsregnskab. Ved at bogføre kan du bevare overblik over, hvad du skylder, hvad du har til gode, hvilken værdi din virksomhed og aktiver (eksempelvis maskiner, inventar og lignende) har, ligesom du kender dine indtægter og udgifter.
Det er altså en måde for dig at organisere økonomien på. Men du skal også bogføre for at have din dokumentation i orden, hvis Skattestyrelsen eller andre myndigheder vil se dine bilag. Det er derfor meget vigtigt, at du gemmer dokumenterne og sørger for, at du anfører dine aktiviteter korrekt.
Hvad er forskellen på bogføring og regnskab?
Bogføring er registreringer af dine transaktioner ved køb og salg. Regnskab er derimod en oversigt over virksomhedens indtægter og udgifter, som indeholder en resultatopgørelse og en balance.
Det er et krav, at alle virksomheder bogfører, men der er ikke et krav til, at alle virksomheder skal aflægge et regnskab. Det er din virksomhedstype og regnskabsklasse, der afgør, om du skal aflægge et regnskab.
Spørg om hjælp til bogføring
Det er ikke altid lige let at holde styr på bogføringen. Derfor kan det være nødvendigt for dig at skaffe hjælp fra en revisor, bogholder eller Dineros bogføringshjælp.
Vedkommende kender alle dele ud og ind og kan hjælpe med at få helt styr på alle bilag og dokumenter. Og er der rod på det område i din virksomhed, vil det let kunne brede sig til andre områder også.
Spørgsmål & svar
❓ Hvad er bogføring? Bogføring er registrering af bilag. Det oftest brugte bilag i en virksomhed, vil typisk være købskvitteringer.
Hvad koster bogføring? Hvis du bruger Dinero kan du selv stå for din bogføring. Dinero Starter er gratis, og dermed kan du nemt spare penge.
Hvorfor skal man bogføre? Du skal bogføre for at holde styr på dit regnskab. Hvis Skattestyrelsen kommer efter dig, skal du kunne dokumentere, hvad du har brugt penge på.
Del denne artikel
-
Del på Facebook
-
Del på Linkedin
-
Del på X
-