Nu viser nye tal, som vi har trukket i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR), at der faktisk er stiftet én procent flere enkeltmandsvirksomheder i årets første tre måneder sammenlignet med samme periode sidste år. Og det er en særdeles positiv nyhed efter mere end et år i corona-land.
Skive er den kommune, der har oplevet den største stigning i procent i antallet af enkeltmandsvirksomheder. Antallet af nystiftede enkeltmandsvirksomheder er her steget med 83 procent. Ishøj, Aalborg, Ringsted og Gladsaxe Kommuner er de øvrige kommuner i top fem.
Her kan du se, hvordan udviklingen har været i din kommune:
Østsjælland i top – Vestjylland i bund
Hvis vi zoomer ud og kigger på landsdele, er den største stigning i antallet af nystiftede enkeltmandsvirksomheder sket i Østsjælland. Her er stigningen på 16 procent fra første kvartal 2020 til samme periode i år. I Nordjylland er stigningen ni procent, mens den i Københavns Omegn er seks procent.
Den største nedgang har de oplevet i Vestjylland. Her er antallet af nystiftede enkeltmandsvirksomheder reduceret med ni procent sammenlignet med første kvartal året før.
Datagrundlag
En ny virksomhed i denne undersøgelse dækker over en nystiftet enkeltmandsvirksomhed. Data er trukket i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR). Data er trukket den 13. april 2021.
Del denne artikel
-
Del på Facebook
-
Del på Linkedin
-
Del på X
-