Din nye virtuelle regnskabsassistent

Med regnskabsassistenten gentænker vi de traditionelle bogføringsopgaver. Den klarer flere af opgaverne selv og kommer løbende med gode råd.


Byd velkommen til din nye hjælper

Vi har glædet os helt vildt til at offentliggøre, hvad vi har arbejdet på det seneste stykke tid. 

Sig goddag til vores nyeste skud på stammen: Assistenten!

Forestil dig, at du har en virtuel regnskabsassistent, som hjælper dig fra A til Z med alt, hvad der rimer på regnskab og bogføring. 

Dét er lige præcis, hvad du, som Dinero-bruger, får nu.

Fremtidens bogføring

I Dinero har vi siden dag ét arbejdet benhårdt på at gøre regnskab og bogføring sjovere og nemmere for de mindste virksomheder i Danmark.

Nu har vi gentænkt den traditionelle bogføringsopgave og tager et stort spring på vejen mod et fuldautomatisk regnskabsprogram. 

Det skal ikke længere være din opgave at holde styr på, hvad du mangler for at have et opdateret og korrekt regnskab. Det vil assistenten proaktivt hjælpe dig med fremover.

Screenshot af regnskabsassistenten


Assistenten fortæller dig eksempelvis, når der er:

  • kunder, der skal have en påmindelser eller rykker
  • bankposteringer og bilag, der skal bogføres
  • frister, der skal overholdes
  • fakturaudsendelser, der er fejlet og skal håndteres
  • indstillinger og regnskabsting, der kan opsættes mere hensigtsmæssigt 
  • og meget, meget mere

Assistenten gør det også muligt at foretage flere handlinger af gangen (i bulk), så du kan spare endnu mere tid.

Automatikken kommer

Men assistenten er selvfølgelig meget mere end det. Den hjælper dig også med at bankafstemme, og faktisk tør den gætte på, hvordan et bilag eller en bankpostering skal bogføres. 

Screenshot af Dinero regnskabsassistent

Når assistenten har lært dig godt at kende, tør den også at bogføre dine bilag og bankposteringer automatisk, mens den også automatisk vil sende påmindelser og rykkere til de kunder, der ikke betaler til tiden.

Derudover kommer assistenten med gode råd til, hvordan du bedst muligt kan drive din forretning og meget andet. Kort sagt, gør den det meget nemmere at være selvstændig.

Assistenten er lige på trapperne – et skridt ad gangen

I begyndelsen vil assistenten hjælpe dig med at få betaling for dine forfaldne fakturaer, men vi har, som du nok allerede har fundet ud af, store planer med assistenten.

Vi forventer at gå i luften med den første version i løbet af august, og vi håber, at du vil tage godt imod din nye assistent!

Theis Jørgensen
Theis Jørgensen Dinero
Theis er ansat hos Dinero, hvor han hver dag arbejder for at sikre glade Dinero-brugere. Han er velbevandret i økonomiske termer og har været en del af Dinero-holdet en god portion år efterhånden.

0 kommentarer

Skriv en kommentar

Gør som 0 virksomheder

Brug Danmarks mest anbefalede regnskabsprogram