Copyright – hvad er det?
Copyright svarer altså delvist til den danske ophavsret, der er et regelsæt, som beskytter danske værker. Hvis du specifikt ønsker at kende til alle de begreber, der defineres som værker, kan du finde dette under ophavsrettens værksbegreb. Mange bliver her overraskede, da ophavsretten beskytter mange anderledes og interessante værker og blandt andet anses også billed- og lydoptagelser som værker.
Beskyttelsen under ophavsretten varer indtil 70 år efter ophavsmandens død, og den giver eneret til ophavsmanden til at fremstille værket samt præsentere det for offentligheden. Denne ret har visse indskrænkninger, og blandt andet siger lovgivningen ikke noget om, at du ikke må kopiere værket til privat brug. Såvel som den intet siger om, at du ikke må citere værket. Du må altså både citere det beskyttede værk samt kopiere det til privat brug.
Hvordan får jeg copyright?
Copyright differentierer sig fra andre immaterielle rettigheder i Danmark, da den ingen ansøgning eller registrering kræver. Så snart at værket er skabt, er ophavsretten praktisk talt trådt i kraft.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at ophavsretten ikke giver idébeskyttelse. Derfor kræver det altså, at der er sket en konkret udformning af værket, for at denne beskyttelse kan opnås. En idé er selvsagt ikke nok.
Må jeg så ikke citere en tekst?
En vigtig note ved ophavsretten er, at den gælder for værkets konkrete udformning. Derfor gælder det, at en journalist har ophavsret til sin artikel, men ikke til historiens substans, og derfor er det altså tilladt for andre at referere til denne. Det er nemlig tilladt at citere andres tekster, og ønsker du at blive verdensmester deri, kan du læse Kulturministeriets vejledning om god citatskik og plagiat i tekster.
Ønsker du at overdrage din ophavsret helt eller delvist, er dette muligt. En journalist har mulighed for at sælge sin tekst til en avis og kræve, at artiklen kun må bringes én gang i mediet.
Ophavsmanden har altid ret til at blive navngivet, når hans værk anvendes, og netop derfor er det en god idé at være på forkant med den førnævnte vejledning i god citatskik, der udpensler, hvordan man i praksis refererer korrekt til ophavsmanden. Værket må desuden ikke anvendes eller ændres på en måde, som ophavsmanden finder krænkende.
Hvad gør jeg, hvis copyright ikke beskytter?
Lovgivningen om ophavsretten er omfattende, men der findes andre supplerende beskyttelsesmuligheder. Som kan træde i kraft i stedet for ophavsretten, hvis det er nødvendigt. Af de mest kendte finder vi patenter, brugsmodeller og designrettigheder.
Patenter beskytter opfinder, hvor brugsmodeller beskytter mindre tekniske nyskabelser. Designrettigheder beskytter selvsagt et produkts udseende herunder altså blandt andet form og farve.