Deflation – Hvad er det?

Hvad er deflation?

Deflation er det modsatte af inflation. Hvor deflation er udtryk for, at priserne generelt falder, udtrykker inflationen en gennemsnitlig prisstigning i samfundet. Deflation forekommer, når der sker et vedvarende fald i priserne. Dette sker sjældent, men er dog set i forbindelse med bl.a. finanskrisen, der ramte verdensøkonomien i 2007.

Deflation udtrykkes på normalvis som et gennemsnitligt procentvist fald i priserne. Det procentvise fald kendes også som deflationsraten. Der findes forskellige måder hvorpå, man beregner deflationsraten.

Måling af deflation

Man kan beregne raten ved at tage udgangspunkt i enten forbrugerprisindekset eller nettoprisindekset.

Forbrugerprisindekset angiver udviklingen i niveauet for priserne på varer, som forbrugerne køber i løbet af året. Dette vedrører både danske og udenlandske varer. Indekset beregnes ud fra de priser, som er aktuelle på det pågældende marked, og omfatter både afgifter, moms og eventuelle statstilskud til varerne.

Med andre ord viser forbrugerprisindekset deflationen set fra forbrugernes side. Af og til kan det dog være en ulempe at anvende forbrugerprisindekset som måler. Dette vurderes på baggrund af, at politiske indgreb kan påvirke deflationen ”kunstigt” ved blandt andet at sænke momsen eller ved at fjerne pålagte afgifter. Dette vil medvirke til at øge deflationen, da forbrugerpriserne vil falde som følge af det direkte politiske indgreb.

Nettoprisindekset angiver derimod udviklingen i priserne uden afgifter, moms og eventuelle statstilskud. Indekset måler med andre ord deflationen, som den reelt ville være, hvis staten ikke direkte blandede sig i dannelsen af priserne på markedet.

Hvis du ønsker at sammenligne forskellige landes udvikling i priserne benyttes forbrugerprisindekset i praksis.

Eksempel på beregning af forbrugerprisindeks

Nedenstående giver et eksempel på beregning af et forbrugerprisindeks med udgangspunkt i, at samfundets priser er faldende. Tallene er udtrykt i indekstal, som viser den procentvise ændring.

Eksemplet viser dermed, at udviklingen i det samlede prisniveau for de varer, som er medtaget i eksemplet, er faldet med 8,96% (100-91,35).

Samfundsøkonomiske konsekvenser ved deflation

Deflation kan både være gavnligt og negativt for samfundsøkonomien.

Mindre prisfald, som forekommer i en kortere periode, da faldet vil have en negativ effekt, da forbrugeren ikke vil have incitament, til at købe produktet i dag, da det vil være billigere i morgen.

Forekommer der derimod prisfald i en længere periode, kan det være negativt for økonomien. Forbrugerne vil typisk være mere tilbageholdende med at forbruge, da der er en forventning om, at priserne vil falde yderligere.

I denne situation er der tale om deflationsforventninger. Virksomhederne vil ligeledes tøve med at investere i maskiner og andre aktiver, da det er usikkert, hvorvidt de fremstillede varer vil falde i pris.

Deflation i Danmark

Det er meget få gange, der har været deflation i Danmark siden Anden Verdenskrig. Faktisk skete det første gang i 2015, hvor priserne på varer faldt. Det er dog meget sjældent, at der er et højt inflationsniveau i Danmark.

Det kan lyde som en god ting for forbrugerne, at priserne falder, men det er ikke kun gode nyheder. Det er nemlig som regel også et tegn på, at der er nedgang i væksten, hvis der er tale om langvarig deflation i Danmark. Forbrugerne holder typisk også på pengene, da de “bliver mere værd” over tid, når der er deflation.