Grafiker

En grafiker står for det visuelle udtryk i reklamer, aviser, emballage og lignende. Betegnelsen grafiker dækker over en bred vifte af blandt andet webdesignere, layoutere, billedbehandlere, illustratorer, tegnere og dtp’ere.

  • Læsetid: 2 min.

  • Sidst opdateret 06/03/2023


Hvad er en grafiker?

Som grafiker er det vigtigt at have et særligt visuelt øje. Grafikeren står nemlig for at sammensætte farver, former og mønstre i et visuelt udtryk, der passer til både virksomheden, målgruppen, kunden og den øvrige kommunikation. Grafikeren forstærker budskabet gennem et visuelt udtryk og designer så at sige, hvordan kommunikationen skal se ud.

En grafiker fungerer typisk som samlebetegnelse for en gruppe af titler, der alle står for den visuelle del af kommunikationen i en virksomhed eller organisation.

Hvad laver en grafiker?

Grafikeren arbejder med opsætning til trykte medier, men også til digitale medier. En grafiker udarbejder et grafisk design til blade, magasiner, brochurer, plakater, reklamer, emballage, hjemmesider, blogs og meget andet.

Det grafiske design dækker typisk over flere forskellige arbejdsområder. Det kan eksempelvis være:

  • Webdesigneren arbejder som grafiker med designet af en hjemmeside. Det er grafikerens opgave at sætte hjemmesiden visuelt op med en struktur og opbygning, der understøtter websitets budskab. Grafikeren sætter siden op, så den er visuelt indbydende og fremstår professionel og let tilgængelig for de besøgende. I nogle tilfælde kan grafikeren også sætte koder op, så websitet tager sig ens ud i forskellige browsere.
  • Dtp (Desktop Publisher) står typisk for opsætning i et blad eller magasin. Grafikeren modtager billeder, som tilpasses i farve og størrelse, så de matcher det specifikke trykte medie. Teksten opsættes på en måde, der gør den let at læse – eksempelvis fremhæver grafikeren ofte overskriften. Tekst og billeder opsættes, så de understøtter budskabet.
  • Billedbehandleren arbejder med at optimere billeder, som eksempelvis kan være justering af logoet. Det kan være en ændring af farverne i fotoet eller forholdet mellem lys og skygge. Grafikeren retoucherer også ofte fotos – eksempelvis ved at gøre billedet klarere, fjerne røde øjne, en rynke eller andet uønsket. Billedet manipuleres så at sige, og det foretrukne arbejdsredskab til det er ofte Adobe Photoshop.
  • Første udgaver af prototyper, hvor er kun skal testes fx informationsstruktur og user flows (low-fidelity). Når design og idéer er testet, skal der laves en mere brugbar (high-fidelity-udgave) af prototypen, hvor der typisk også skal udviklere indover.

Grafik – Hvem har brug for det?

Stort set alle virksomheder har brug for en grafiker. Det kan for eksempel være til opsætning af deres hjemmeside, design og layout af magasiner, brochurer, brevpapir eller visitkort.

Alle virksomheder har brug for en hjemmeside, der er professionel og attraktiv for deres kunder. Derfor får langt de fleste hjælp af en webdesigner, som har fingeren på pulsen i forhold til nye tendenser og visuelle udtryk, der matcher virksomhedens identitet.

Der er brug for en grafiker til mange forskellige visuelle kommunikationsopgaver. Og derfor kan en grafiker også arbejde mange forskellige steder. Grafikere arbejder dog typisk inden for den kreative branche. Det kan være i en virksomheds interne grafiske afdeling, men det kan også være hos:

  • Webbureauer
  • Designbureauer
  • Reklamebureauer
  • Forlag
  • Aviser
  • Tegnestuer
Var denne artikel nyttig?

Gør som 0 virksomheder

Brug Danmarks mest anbefalede regnskabsprogram