Skift regnskabsprogram til Dinero - vi flytter dit regnskab HELT GRATIS - Læs mere her
X

Opret gratis konto

Tilbage til regnskabsordbogen Sidst opdateret: 30/08/2018

Grønt regnskab

Et grønt regnskab er et regnskab, der udarbejdes af særligt miljøbelastende virksomheder som en del af den samlede miljøkommunikation og som tilføjelse til det almindelige årlige regnskab.

Hvad er et grønt regnskab?

Miljøtunge virksomheder har tidligere skullet oplyse offentligheden om, hvordan deres drift påvirker miljøet. Det har de redegjort for i et grønt regnskab, der indeholder informationer omkring forbruget af vand, råvarer og energi, ligesom regnskabet skal oplyse om mængden og typen af de forurenende stoffer i produktionen.

Pligten til at føre det grønne regnskab blev pålagt de virksomheder, som indgik i kategorien ”store og miljøtunge”. Her blev virksomhedens størrelse og miljømæssige indflydelse på det ydre miljø afgørende for, om en virksomhed skulle føre grønt regnskab.

Selvom nogle virksomheder indtil 2015 havde pligt til at udarbejde og indsende en grøn rapportering én gang årligt, var det frivilligt for alle virksomheder at indsende et grønt regnskab og få det offentliggjort.

Det grønne regnskabs historie

Når du i ovenstående kan læse, at miljøbelastende virksomheder tidligere har skullet informere om deres miljøpåvirkning i et grønt regnskab, betyder det, at det grønne regnskab blev afskaffet tilbage i 2015.

Loven om grønne regnskaber så første gang dagens lys i 1995. Den blev sidenhen ændret og justeret i 2001 og igen i 2009. Efter afskaffelsen i 2015 blev det sidste grønne regnskab derfor indberettet i regnskabsperioden for 2014. Afskaffelsen kom efter en konstatering af, at det grønne regnskab ikke længere indfriede den forventede effekt på miljøet.

Hvad var formålet med et grønt regnskab?

Da det grønne regnskab i 1995 blev indført, var der to hovedformål med regnskabet. Med fokus på gennemsigtighed, skulle offentligheden have adgang til oplysninger og viden om udviklingen i virksomhedernes miljømæssige forhold. Dertil var et andet mål med regnskabet, at det skulle inspirere virksomhederne til at prioritere og forbedre deres miljøforhold.

Derfor skulle regnskabet én gang om året redegøre for virksomhedens valg af råvarer, produktionsprocesser og brug af ressourcer. For ved at sætte fokus på og få øjnene op for, hvordan virksomhederne påvirker miljøet ved udledning af forurenende stoffer i produktionen, var ønsket, at virksomhederne ved justeringer skulle spare på ressourcerne og bidrage til forbedringer på miljøområdet ved at tage flere miljøvenlige procedurer i brug.

Hvordan holdes der i dag opsyn med miljøbelastning?

Ophævelsen af det grønne regnskab i 2015 betyder, at danske virksomheder i dag skal følge EU-reglerne. Det pålægger ikke i samme omfang virksomheder pligten til at bruge administrative ressourcer på et grønt regnskab.

En ny bekendtgørelse under navnet PRTR erstatter i dag de grønne regnskaber. EU kræver, at visse virksomheder som eksempelvis store industrielle anlæg, rensningsanlæg og landbrug hvert år rapporterer om miljøforhold med data over udledning af forurenende stoffer. Disse data kaldes PRTR-data. PRTR står for Pollutant Release and Transfer Register. Indberetningen offentliggøres, så offentligheden kan indgå i beslutningsprocesser, der kan medvirke til at mindske forurening på miljøområdet.

  • Var denne artikel nyttig?
  • JaNej

Gør som andre virksomheder!

Få en Dinero konto og få styr på dit regnskab - det er helt gratis og uden binding