Hvad er et grønt regnskab?
Tidligere skulle virksomheder, som belaster miljøet, oplyse om, hvordan deres drift påvirker. Det gjorde de i et grønt regnskab, som indeholdt informationer om forbrug af vand, råvarer og energi. Regnskabet indeholdt også mængden og typen af de forurenende stoffer i produktionen.
Pligten til at oplyse om det lå hos ”store og miljøtunge” spillere ud fra virksomhedens størrelse og miljømæssige aftryk.
Det var frivilligt for alle virksomheder at lave og offentliggøre et grønt regnskab, men nogle virksomheder havde pligt til det én gang årligt indtil 2015.
Det grønne regnskabs historie
Når du kan læse, at miljøbelastende virksomheder tidligere har skullet informere om deres miljøpåvirkning i et grønt regnskab, betyder det, at det grønne regnskab blev afskaffet tilbage i 2015.
Loven om grønne regnskaber så dagens lys i 1995 og blev ændret i 2001 og 2009. I 2015 stoppede man, fordi det ikke gavnede miljøet, som man troede. Det sidste grønne regnskab blev derfor indberettet i regnskabsperioden for 2014.
Da det grønne regnskab blev født, var det for at skabe gennemsigtighed og information om forholdene (og dermed undgå greenwashing) – og inspirere virksomhederne til at prioritere og forbedre deres miljøforhold.
Én gang om året skulle virksomhederne skrive om valg af råvarer, produktionsprocesser og brug af ressourcer. Alt sammen for at få øjnene op for, hvordan de påvirker miljøet og få dem til at justere på ressourcer og tage flere miljøvenlige valg.
Hvordan holder man øje med miljøbelastning i dag?
Efter, man stoppede med at bruge det grønne regnskab, skal danske virksomheder nu følge EU-reglerne og bruge PRTR. PRTR står for Pollutant Release and Transfer Register.
EU kræver, at fx store industrielle anlæg, rensningsanlæg og landbrug hvert år rapporterer om miljøforhold og konkret udledning af forurenende stoffer med PRTR-data.
Alle kan se og indgå i beslutningsprocesserne, hvis de vil.