Sidst opdateret 28/02/2022
Læsetid: 2 min.

Konkollega – Hvad er det?

Konkollega er en kombination af konkurrent og kollega. Udtrykket dækker over et professionelt samarbejde, hvor to parter er konkurrenter, men samtidig ser sig selv som kolleger.

Hvad er en konkollega?

En konkollega er en konkurrent og en kollega på én og samme tid. I et konkollegaskab deler konkollegerne erfaringer, viden, indsigt og sparring, men dog ikke uden helt at glemme konkurrencedelen, selvom de to parter mest betragter sig selv som kolleger.

En konkollega er altså en person, som sælger det samme som dig. Derfor er i konkurrenter, men også kolleger, hvis I begge har lyst til gensidighed og lyst til at dele erfaringer med hinanden.

Hvem kan være konkolleger?

Der findes konkolleger inden for alverdens brancher. Det kan eksempelvis være to frisører, der sælger serviceydelser og deler erfaringer. Eller det kan være to konsulentbureauer med speciale inden for en bestemt type af rådgivning.

Du kan også være konkollega med en fra din arbejdsplads. Har I eksempelvis den samme uddannelse og profil ”sælger” i det samme produkt til både jeres arbejdsgiver og kunder. I er altså kolleger, samtidig med at I også er hinandens konkurrenter.

Konkolleger er også velkendte inden for sportsverdenen. Til håndboldlandsholdet udtages gerne to målmænd til at spille en turnering. Begge målmænd kæmper for at spille kampene, mens de samtidig også vejleder og rådgiver hinanden for holdets bedste.

Planlægning og opfølgning med konkolleger

Der findes mange mødesteder for konkolleger, hvor de kan netværke, sparre og udveksle erfaringer med hinanden. Mange mødes eksempelvis hvert halve år og gennemgår forretningens udvikling. Her ser konkollegerne på, hvordan virksomheden har udviklet sig siden sidst, og hvad der skal være fokus på det næste halve år.

Det er en måde at få et blik på forretningen udefra fra en, som er i den samme branche og derfor har indgående og brugbar kendskab til markedet og forretningen.

Hvad skal du overveje som konkollega?

Hvis du har en konkollega, som sælger stort set det samme som dig til den samme pris, kan det være svært at adskille sig. Du kan derfor gå efter at indtage en niche, som dine konkolleger ikke bevæger sig indenfor. Eller også bør du tænke på en niche, der er stor nok til både dig og dine konkolleger. Er den ikke det, vil kunderne hurtigt kunne presse priserne i bund, fordi I konkurrerer om præcis de samme kunder.

Som konkollega er det vigtigt at vide, hvad dine konkolleger tilbyder. Både så du kan blive inspireret og videreudvikle din forretning, men også så du er opmærksom på, hvordan branchen rører på sig. Når du ved, hvad din konkollega sælger, har du også et bedre overblik over, hvordan du kan adskille dig. Konkollegaer vil altså typisk finde frem til deres eget Unique Selling Point (USP), så de er helt skarpe på, hvad der gør dem unikke, og hvorfor kunderne derfor skal vælge dem, frem for deres konkolleger.

Del denne artikel

  • Del på Facebook
  • Del på Linkedin
  • Del på X
  • Kopier link

Gør som 0 virksomheder

Brug Danmarks mest anbefalede regnskabsprogram