Retssag

En retssag er en proces, hvor det altafgørende element er at finde ud af, hvem der har ret, og hvem der har uret. Retssager kan antage mange former og foregå både i byret, landsret eller Højesteret. Ligesom der findes en fogedret og en boligret. Alt i alt handler det om at sørge for, at loven bliver fulgt.

  • Læsetid: under 2 min.

  • Sidst opdateret 26/11/2019


Hvad er en retssag?

Du har sikkert set en del film, hvor hovedparten af handlingen foregår i en retssal. Under normale omstændigheder er en retssag knap så farverig, som den udspilles på fjernsyn, men den kan give et godt fingerpeg om, hvad der faktisk foregår.

Helt typisk handler en retssag om at afgøre et spørgsmål om skyld. Det er nemlig helt grundlæggende for os, at vi får mulighed for under retfærdige forhold at bestemme, hvor eventuel skyld skal placeres.

Der skelnes mellem civile retssager og straffesager.

Hvad er en civil retssag?

Den civile retssag drejer sig typisk om et krav på en betaling eller et brud på en aftale. Men den kan dog også handle om eksempelvis forældremyndighed eller faderskab.

I de civile sager er de to parter ligeværdige. Der benyttes termen sagsøger om den person, som vil gennemtvinge et krav eller andet, mens den sagsøgte er den part, der eventuelt skylder penge eller har forbrudt sig mod en aftale. Så er det op til retten at afgøre, hvorvidt den ene eller den anden part har retten på sin side.

En civil retssag kan foregå i byretten, men der er også eksempler på, at en sådan foregår i fogedretten. Det er kreditor, der har indbragt sagen, og ved rettens hjælp vil forsøge at få de  lånte penge tilbage.

Hvad er en straffesag?

En straffesag er anderledes bygget op. Her indledes arbejdet med, at politiet efterforsker en sag og efterhånden får mulighed for at indsnævre kredsen af mistænkte. Når politiet er færdig med efterforskningen, sender anklagemyndigheden sagen til retten.

Herefter indkaldes den sigtede til et møde i retten, hvor vedkommende præsenteres for anklageskriftet og på samme tid ændrer status fra sigtet til tiltalt.

Helt afhængigt af sagen kan den sigtede dømmes af blot en enkelt dommer. Det drejer sig om sager, hvor den sigtede har tilstået, eller sager, hvor anklageren kun kræver bødestraf. Det gælder også ved færdselssager.

Er der derimod tale om andre og mere indviklede sager, hvor strafferammen kan være mange års fængsel, kan der blive tale om eksempelvis en nævningesag. Det sker for eksempel, når anklageren kræver mere end fire års fængsel til tiltalte. Når disse sager behandles i byretten, består denne af tre dommere og seks nævninge, som skal finde ud af, om tiltalte faktisk er skyldig.

Var denne artikel nyttig?

Gør som 0 virksomheder

Brug Danmarks mest anbefalede regnskabsprogram