Har du behov for at sende den samme faktura flere gange til samme kunde?
Benyt dig af vores smarte funktion Abonnementsfakturering, og din faktura oprettes helt automatisk til din kunde – eksempelvis hver måned eller hvert år. Læs nedenfor, hvordan du bruger funktionen.
Guiden er inddelt i 3 punkter:
- Sådan opretter du et abonnement
- Indstillinger
- Tags – Automatisk indsættelse af tekst på din faktura
Bemærk
Abonnementsfakturering er en Pro funktion.
Abonnementsfakturering
Tryk på fanen Salg → Abonnement → Opret fakturaen som du plejer.
Den eneste forskel på abonnementet og en faktura er, at du har muligheden for at vælge flere kontakter på et abonnement
Du har desuden den smarte mulighed at tilføje dynamiske tags således, at teksten ændres på de kommende fakturaer – F.eks. hvis du fakturerer husleje på månedlig basis. Mere om det senere.
Bemærk:
Betalingsbetingelserne fremgår ikke på abonnementet men tilføjes automatisk til fakturaen, når den oprettes. Betalingsbetingelser er tilknyttet til den enkelte kontakt, nøjagtigt som du kender det, når du opretter en faktura i dag.
Hvis du ønsker at ændre betingelserne, så kan du gøre det ved at trykke på Kontakter. Klik på kunden og her kan du ændre betalingsbetingelserne.
Under indstillinger har du mulighed for at vælge, hvilken periode abonnementet skal løbe fra og til. Vælges dags dato oprettes fakturaen med det samme, når abonnementet godkendes. Vælges en dato frem i tiden, oprettes fakturaen først på den startdato, du har valgt.
Under handlinger har du følgende muligheder for, hvordan fakturaen skal oprettes.
- Godkend og afsend som E-faktura – Fakturaen oprettes, godkendes og afsendes som EAN-faktura.
- Godkend og afsend – Fakturaen oprettes, godkendes og afsendes automatisk til din kunde.
- Godkend – Fakturaen oprettes og godkendes. Du skal herefter selv sørge for at sende fakturaen – her kan du enten sende den som mail eller som EAN faktura.
- Kladde – Fakturaen oprettes som kladde, hvorefter du har mulighed for at rette i den, inden den godkendes. Du skal herefter selv sende fakturaen til din kunde.
Når du har oprettet et eller flere abonnementer, kan du se dem i et preview eller lave ændringer, hvis der skulle være noget, der ikke helt spiller.
Inden du godkender dit abonnement har du mulighed for at se hvordan din fakturaer kommer til at se ud ved at trykke Vis preview. Så er du sikker på du har gjort det korrekt
Vælger du at opdatere et produkt efter du har godkendt dit abonnement, så får du en pop-up, som gør det muligt også at ændre dit abonnement
Stiger/falder priserne (så tjek punkt 4), eller har et af dine medlemmer opsagt sit abonnement så kan du også løbende rette det til.
Dette sker inde på det godkendte abonnement. Klik Salg → Abonnement. Tryk på Mere → Redigér abonnement.
Hvis du gerne vil have fakturaen vedhæftet som PDF, har du også mulighed for det. Klik på Indstillinger → Fakturaindstillinger. Sæt flueben i Vedhæft som standard. Så bliver fakturaen automatisk vedhæftet som PDF fremadrettet.
Typiske spørgsmål ved abonnementsfakturering
- Hvor ender mine fakturaer når jeg godkender et abonnement?
Når du har godkendt abonnementet, vil dine fakturaer placeres under Salg → Alle. Det er derfor også her, du skal ind og sende fakturaen, hvis du ikke har valgt indstillingen Godkend og afsend samt registrere betaling på fakturaen. Du bruger Salg → Abonnement til at holde styr på hvilke abonnementer, du har lavet.
- Hvilken tekst kommer der med fakturaen når jeg sender den?
Når din abonnementsfaktura sendes til din kunde fra Dinero, sendes den med den samme tekst, som du udsender dine almindelige fakturaer med. Teksten kan du se under Indstillinger → Sprog → Udsendelser, hvor du også kan ændre i den.
- Hvornår på dagen sendes vores sender i abonnementsfakturaerne?
Abonnementsfakturaerne udsendes én gang i døgnet – typisk hver morgen. Når fakturaerne afsendes, modtager du en kopi af fakturaen, som er sendt til din egen mail. Vil du ikke have den mail, kan du slå den fra, når du laver et abonnement.
- Kan jeg rette i et abonnement?
YES – det kan du i hvert fald! Du skal derfor hoppe ind på Salg → Abonnement → Ud for det abonnement, du gerne vil rette, klikker du på Mere → Ret abonnement. Nu kan du rette i abonnementet.
- Den vil ikke sende?
Skulle du en sjælden gang opleve, at den ikke kan sendes, kan du altid få hjælp af vores support.
- Har du yderligere spørgsmål?
Tag endelig fat i os på chatten – den sidder nede i højre hjørne og er åben fra 8-23, hele året rundt.
Du skal nu ikke bekymre dig om at gentage den samme handling igen og igen. Det bliver vist ikke meget nemmere.
God fornøjelse 😎
Del denne artikel
-
Del på Facebook
-
Del på Linkedin
-
Del på X
-