Sidst opdateret 24/07/2025
Læsetid: 2 min.

Forward dine fakturaer til Dinero

Ønsker du at videresende dine fakturaer på mail direkte til dit regnskab? Så er du kommet til det rette sted.

I Dinero har vi en funktion, der gør det muligt for dig at videresende de bilag, du modtager på mail, direkte ind i Dinero.

Funktionen er en Pro-feature og understøtter PDF-, JPG- og PNG-filer, men understøtter også de e-mails, hvor der ikke er et bilag vedhæftet.

Med andre ord kan du bruge funktionen til at spare en masse tid og have et meget bedre overblik over dine bilag.

Sådan gør du

Når du er logget ind på i regnskab, skal du ind i bilagsarkivet.

Her ligger din egen unikke bilags-mail, som vi automatisk har oprettet til dig.

Bilagsarkiv

Bilagsarkiv mail

Med denne email, kan du nu videresende dine bilag fra din mail, til dit bilagsarkiv i Dinero 🙂

Vil du gerne lave regler så du automatisk får videresendt bilag til Dinero? Så kig med i vejledningen her.

Når du har videresendt dine bilag til Dinero, kan du finde dem i dit bilagsarkiv øverst på siden, som pilene viser i nedenstående billede.

Bilagsarkiv

Fra bilagsarkivet har du overblik over alle indsendte bilag.

Uploadet bilag

Ønsker du at bogføre et bilag med det samme, kan du trykke på bilaget og herefter på knappen “Opret købsbilag”.

Opret køb i bilagsarkiv

 

Skal du bogføre et almindeligt køb, anvende en af vores skabeloner eller benytte kassekladden? Så er det muligt at vælge dine bilag fra bilagsarkivet – uanset hvor du står i programmet.

Tryk på +Opret Nyt køb.

Opret nyt køb

Når du kommer ind på dit nye købsbilag, har du to valgmuligheder:

  • Vedhæft fil
  • Vælg fil fra bilagsarkiv

Da vi har videresendt vores fakturaer ind i bilagsarkivet, vælger vi vælg fil fra bilagsarkiv.

Vedhæft fil fra bilagsarkiv

Herfra kan du så vælge mellem alle uploadede filer.

Valg af filer fra bilagsarkiv

Var denne artikel nyttig?