Spring til indholdet

Læsetid: 3 minutter

Overlad medlemsopkrævninger til Dinero

Med Dinero PRO kan du klare foreningens kontingentopkrævninger ved at oprette og sende fakturaerne til medlemmerne helt automatisk.

Har I aktiveret kortbetaling, kan foreningens medlemmer desuden betale ved hjælp af deres kreditkort direkte i den mail, de får.
Bagefter sker bogføringen af deres indbetaling også helt automatisk.

Det er smart – og det betyder, at I fremover har styr på, hvem af medlemmerne der har betalt deres regninger, uden at I skal gøre noget i regnskabet.

Sådan opsætter I automatisk kontingentopkrævning

Inden I opretter jeres kontingent, skal medlemmerne oprettes. Gå ind under fanen kontakter -> opret ny kontakt. 

Indtast al information på medlemmet og gem kontakten.

Når medlemmet er godkendt, har I mulighed for at tilføje det på kontingentopkrævningen. 

For at oprette kontigentopkrævninger til jeres medlemmer, skal I klikke ind på fanen:
salg -> kontingentopkrævning -> vælg: “ny kontingentopkrævning”. 

Først skal medlemmerne der modtager dette kontigent tilføjes. tryk på “vælg kontakt(er)”

Du har nu mulighed for at vælge én eller flere medlemmer som skal modtage denne kontingentopkrævning. 

Du har nu valgt personerne der skal modtage kontingentopkrævningerne. 

Inden kontingentet godkendes, skal I dog udfylde indstillingerne for, hvor ofte opkrævningen skal ske. Dette gøres i højre side.
I det nedenstunde tilfælde har vi valgt at oprette og sende en kontingentopkrævning hver 6. måned

 

Med Dinero kan medlemmerne betale direkte med deres kreditkort ved opkrævningen. Det sker i samarbejde med vores integrationspartner Yourpay. Betaler medlemmerne med kreditkort, bogfører vi det også helt automatisk for jer. 

Tillad direkte kortbetaling ved at krydse af i feltet “kreditkort” under betalingsløsninger på kontingentopkrævningen. 

Inden, det er muligt at afkrydse den funktion, skal I tilmelde foreningen Yourpay. Se hvordan her-> Kreditkortbetaling

Når jeres faktura automatisk er blevet oprettet, og medlemmet har betalt den med kreditkort, bogfører Dinero fakturaen automatisk.

Bagefter kan I følge med i, hvem der har betalt, og hvem af jeres medlemmer der stadig mangler at betale. Når en faktura er betalt, ser den ud som i eksemplet nedenfor. 

Tags bruges til at indsætte en tekst på fakturaen; fx måned, så teksten automatisk opdateres fra måned til måned.


I kan bruge følgende dynamiske tags:

  • {{week}} Ugenummer
  • {{month}} Måned
  • {{quarter}} Kvartal
  • {{halfYear}} Halvår
  • {{year}} Årstal
  • {{nextMonth}} Næste måneds navn
  • {{nextMonthYear}} Næste måneds årstal
  • {{nextQuarter}} Næste kvartal
  • {{nextHalfYear}} Næste halvår
  • {{nextYear}} Næste års årstal
  • {{lastMonth}} Sidste måneds navn
  • {{lastMonthYear}} Sidste måneds årstal

I nedenstående eksempel skal der faktureres kontingent for en specifik måned og et specifikt årstal. For at få måneden og årstallet på skal det se ud som herunder:

Når kontingentet er oprettet som en faktura, ser fakturaen ud som nedenfor. I kan se, fakturaen i eksempler er oprettet med dato i april 2019.

God fornøjelse 🙂 

Typiske spørgsmål ved kontingentopkrævning

  • Hvor ender fakturaer, når vi godkender et kontingent? Når I har godkendt abonnementet, lægges fakturaer under ‘Salg’ -> ‘Igangværende’. Det er også her, I skal ind og sende fakturaen, hvis I ikke har valgt indstillingen ‘Godkend og afsend’. Her registrerer I også betaling på fakturaen. Brug ‘Salg’ -> ‘kontingentopkrævning’ til at holde styr på, hvilke kontingenter I har lavet.
  • Hvilken tekst står på fakturaen, når den sendes? Når kontingentopkrævningen sendes fra Dinero, sendes den med samme tekst, som følger med standardfakturaerne. Se og ret teksten under ‘Indstillinger’ -> ‘Sprog’ -> ‘Udsendelser.
  • Hvornår på dagen sender I abonnementsfakturaerne? Abonnementsfakturaerne sendes én gang i døgnet – typisk hver morgen. Når fakturaerne sendes, modtager I en kopi af fakturaen via mail. Ønsker I ikke den mail, kan I slå det fra, når I laver et abonnement.
  • Kan vi rette i et kontingent? Ja. Klik på Salg -> kontingentopkrævning. Ud for det kontingentet, I vil rette, klikker I på Mere -> Ret abonnement.
  • Har I yderligere spørgsmål? Tag endelig fat i os på chatten. Vi holder åbent klokken 8-23 hele året rundt – kig i nederste højre hjørne.

  • Var denne artikel nyttig?
  • JaNej

Sidst opdateret 18/12/2019

0

... har allerede tilmeldt sig dinero!

Vidste du, at der er sendt 0 fakturaer fra Dinero?