Sidst opdateret 05/11/2025
Læsetid: 5 min.

Faktura

En faktura er det samme som en regning. Virksomheder sender fakturaer, når et salg har fundet sted. En faktura bruges til at opkræve penge fra køber og bruges som dokumentation i både køber og sælgers regnskab. En faktura kan både være digital og på print.

Dinero gør det let at lave en faktura der overholder alle fakturakrav, uden risiko for at gøre noget forkert.
Hvad skal en faktura indeholde

Hvad er en faktura?

En faktura er et dokument, som bruges af virksomheder. Det kaldes også for en regning. Har du f.eks. en fysisk forretning eller lignende, vil du typisk have et kassesystem, og kvitteringer og afregninger herfra, fremfor at udskrive en til hver kunde.

Hvis du som privatperson for eksempel har haft en tømrer ude for at sætte nye vinduer i dit hus, vil du modtage en faktura, når opgaven er løst. På fakturaen kan du se, hvor meget du skal betale for dine nye vinduer, og hvor du skal sende pengene hen. På fakturaen vil det også være specificeret hvor stort et beløb, der er gået til henholdsvis arbejdsløn og materialer.

Hvilke krav er der?

Du har helt frie tøjler, når det kommer til udseendet af dine fakturaer. Layout med videre styrer du helt selv, og der findes en række skabeloner på nettet, som du kan tage i brug, når du skal i gang med fakturering.

Når det kommer til indhold, er der dog en række krav, som skal være opfyldt. Nogle regnskabsprogrammer kan du selv designe dine fakturaer.

Der er to overordnede krav til fakturaer, som du skal være opmærksom på at overholde. Det første er, at du  skal lave en faktura, som både du og kunden skal have en kopi af. Kunden skal have den ene, og du skal som virksomhed selv beholde den anden. Der skal være dokumentation til begge parters regnskab.

Det andet krav er, at den skal indeholde et fakturanummer. Fakturanummeret skal være fortløbende, og det er faktisk strafbart ikke at holde orden i sine fakturaer med disse numre.

Hvad skal en faktura indeholde?

Der er også en række krav til, hvilke oplysninger fakturaen skal indeholde:

  • Fakturanummer
  • Dato
  • Købers navn og adresse
  • Din virksomheds CVR-nummer, navn og adresse
  • Specifikation af varer, antal og pris
  • Momsbeløb

Det er ikke et krav, men fakturaen bør typisk også indeholde dine bankoplysninger, så kunderne ved, hvor de skal betale pengene. Den placeres typisk nederst på fakturaen. Hvis du har oprettet en beholdning i Dinero, tilføjes den automatisk nederst på din faktura sammen med blandt andet betalingsbetingelser. Du har også mulighed for at gøre det endnu nemmere at betale dine fakturaer fra Dinero med MobilePay Invoice.

Hvordan sender du fakturaer?

Du kan både sende dem på papir med brevpost eller digitalt. En faktura kan vedhæftes en e-mail som en PDF-fil eller laves som en elektronisk faktura i et regnskabssystem. En webshop sender også fakturaer, når de sender varer til deres kunder.

Hvad er en kreditnota?

Er det aktuelt for dig at sende fakturaer, vil du med garanti også komme ud for at skulle sende en kreditnota fra tid til anden. Hvad gør du eksempelvis, hvis du har solgt en vare i din webshop, som kunden er blevet faktureret for, men som kunden gerne vil returnere? Her kommer en kreditnota ind i billedet.

Du kan ikke annullere et salg, der allerede er blevet gennemført og faktureret. Men du kan nulstille et salg ved at sende en kreditnota til den kunde, der returnerer en vare. Så får kunden sine penge tilbage, og den gennemførte fakturering bliver udlignet med en kreditnota.

Sådan laver du en faktura i Dinero

Dinero er et intuitivt regnskabsprogram, der er udviklet til selvstændige. Med Dinero kan du hurtigt oprette og sende fakturaer til dine kunder:

  1. Opret din virksomhed i Dinero
  2. Log ind
  3. Tryk “Opret” oppe i højre hjørne
  4. Vælg “Ny faktura”
  5. Udfyld felterne
  6. Fakturaen er klar til godkendelse!

Fakturaen bliver ikke sendt, før du aktivt beder Dinero om at gøre det. Hvis du vil have en mere udførlig guide, kan du læse denne guide til, hvordan du laver en faktura.

Prøv en fakturaskabelon

Hvis du ønsker at gøre din faktura lidt mere spændende at modtage for din kunde, kan du med fordel dykke ned i vores mange fakturaskabeloner. Vi har lavet en masse forskellige, så der gerne skulle være nogen til enhver branche og stil.

Oftest stillede spørgsmål

Typisk ved bankoverførsel, men i visse regnskabsprogrammer, som fx Dinero, er det også muligt at betale med kreditkort og MobilePay.

Faktura er lidt det samme som en regning. Det er typisk ved B2B-salg, man sender en faktura som virksomhed til en anden virksomhed.

Den nemmeste måde at lave en faktura er ved at bruge en fakturaservice som fx Dinero eller et andet regnskabsprogram.

Fakturanummer, dato, købers navn og adresse, din virksomheds CVR-nummer, specifikation af varer, momsbeløb m.m.

Var denne artikel nyttig?
Dinero gør det let at lave en faktura der overholder alle fakturakrav, uden risiko for at gøre noget forkert.